Photoshop bruger en buffer af billeder for hurtigere af kunne gentegne billeder i høj opløsning. Med bufferen bruger Photoshop billeder i lav opløsning til hurtigt at opdatere billedet på skærmen. Ved at indstille bufferniveauet kan du instruere Photoshop i, at der skal gemmes mellem et og otte niveauer af billeddata i bufferen. Jo flere bufferniveauer du har, desto langsommere åbner Photoshop filen, men programmet svarer til gengæld tilsvarende hurtigere, mens du arbejder. Jo færre bufferniveauer, desto hurtigere åbnes billedet, men Photoshop kører følgelig tilsvarende langsomt.
Standardindstillingen for bufferniveauet er 4. Men du kan ændre det afhængigt af de filtyper du arbejder og hvor meget RAM du har.
Hvis du bruger relativt små filer – dvs. omkring 1 megapixel eller 1280 x 1024 pixel – og mange (50+) lag, så indstil bufferen til 1 eller 2. Hvis du sætter bufferindstillingen til 1, deaktiverer du billedbufferen, og kun det aktuelle skærmbillede bliver gemt i bufferen.
Bemærk: Nogle funktioner i Photoshop giver et dårligere resultat, hvis bufferindstillingen er 1.
Hvis du bruger filer med større pixel —fx 50 megapixels eller mere—så indstil bufferniveauet til over 4. Med et højere bufferniveau forbedres ydeevnen, idet billedet opdateres hurtigere.
Bufferflisestørrelsen angiver mængden af data (fliser), som behandles på én gang af Photoshop. Photoshop behandler hver flise med data og opdaterer den. Photoshop kører bedre, når der arbejdes på større fliser, men større fliser tager længere tid at opdatere. Med større fliser kan komplekse opgaver laves hurtigere, fx at gøre billedet skarpere. Men mindre ændringer såsom børstestrøg virker bedre, når Photoshop bruger mindre fliser.
I Photoshop CS4 kan du ændre bufferflisestørrelsen ved hjælp af det valgfrie ekstramodul Større fliser (ee Ekstramodul Større fliser (Photoshop CS4).
I Photoshop CS5 og CS6 kan du vælge en flisestørrelse fra pop-up-menuen for bufferflisestørrelse i præferencer for ydeevne. Har du en Intel "Core"-processor så vælg 128 K eller 1024 K. Har du en Intel Pentium 4 eller AMD-processor, så virker Photoshop bedre med 132 K eller 1032 K.
I Photoshop CS5 og CS6 er der tre faste bufferindstillinger i afsnittet Oversigt og buffer under indstillingerne for ydeevne: Høj og tynd, Standard og Stor og flad. Med disse indstillinger vælges bufferniveauet og flisestørrelsen ud fra dokumentets type og mængden af ram i computeren.
- Høj og tynd
- Stor og flad
- Standard Til mellemstore billeder.