Om yderligere kontroller og egenskaber

Værktøjet Forhåndskontrol omfatter en samling yderligere kontroller (kaldet regler i tidligere versioner af Acrobat), der kan føjes til en profil. Disse kontroller er tilgængelige fra hver profils brugerdefinerede kontroller. Du kan ændre disse kontroller på forskellige måder afhængigt af den PDF-egenskab, de beskriver. Du kan også oprette enkelte forhåndskontroller, som hurtigt kan køres, uden at de indgår i en profil. Hvis der køres enkelte kontroller, vises alt indhold, der markeres med flag, som fejl i resultaterne.

Nogle egenskaber er defineret af et enkelt udsagn, der enten er sandt eller falsk, for et givet objekt i en PDF-fil, f.eks. “Skrifttype er ikke integreret” eller “Der er anvendt farvestyret farve”. Nogle egenskaber angiver sammenhængen mellem den faktiske værdi for en egenskab (for eksempel tekststørrelse eller navn på staffagefarve) og den værdi, du angiver i dialogboksen (for eksempel “12” eller “mørkeblå”). Andre udsagn sammenligner numeriske værdier.

Sammenhæng mellem værdi for egenskab og den angive værdi

Sammenhæng mellem nummeriske værdier

Boolske egenskaber

er det samme som

er ikke det samme som

er mindre end

er sandt

indeholder

indeholder ikke

er mindre end eller lig med

er ikke sandt

starter med

starter ikke med

er det samme som

slutter med

slutter ikke med

er ikke det samme som

er indeholdt i

er ikke indeholdt i

er større end

er større end eller lig med

Egenskabsgrupper

De egenskaber, der bruges til at definere en kontrol, er inddelt i kategorier. Du kan se en liste over alle egenskabsgrupper i dialogboksen Rediger kontrol. Derudover kan du se de enkelte egenskaber, som hver gruppe består af, samt en beskrivelse af, hvordan forhåndskontrollen bruger disse egenskaber.

Følgende egenskabsgrupper er tilgængelige:

Tekst

Medtager oplysninger om, hvordan tekst gengives, om den skaleres anamorfisk eller skråtstillet, eller om den kan knyttes til Unicode og dermed kopieres eller eksporteres korrekt.

Skrifttype

Beskriver alle aspekter af en skrifttype, som tekst gengives i. Det skal bemærkes, at tekststørrelsen er en egenskab ved teksten og ikke ved skrifttypen, idet en skrifttype kan forekomme i mange størrelse i et PDF-dokument. Tekststørrelse er en del af egenskabsgruppen for tekst.

Billede

Omfatter billedopløsning, bitdybde, antal pixel, gengivelsesmetode mm.

Farver

Omfatter farveegenskaber, som f.eks. farverum, alternative farverum, mønstre og staffagefarver. Alternative farverum sætter Acrobat i stand til at vise eller udskrive visse staffagefarver, bl.a. af typen multikomponent (DeviceN). Hvis farven orange skal gengives på en skærm eller en printer, kræver PDF et alternativt farverum (oprettet af RGB- eller CMYK-farver), som definerer, hvordan staffagefarven ser ud.

ICC-farverum

Indeholder egenskaber for adgang til egenskaber, der er indeholdt i de ICC-profiler, der definerer ICC-farverum. ICC-profiler indeholder data, der skal bruges til at konvertere enhedsafhængige farver til enhedsuafhængige farverum, f.eks. Lab. Dette er en hjælp, når farver skal gengives ensartet på tværs af forskellige platforme, enheder og ICC-kompatible programmer (f.eks. Adobe Illustrator og Adobe InDesign). Et dokument, der indeholder objekter i forskellige farverum (f.eks. RGB, CMYK og gråtone), kan have andre ICC-profiler til kalibrering af farven for hvert farverum.

Grafiktilstandens egenskaber for fyld

Indeholder grafiske oplysninger om, hvordan områder er udfyldt, især farveværdierne for det aktuelle farverum.

Egenskaber for grafiktilstanden for stregstyring

Omfatter grafiske oplysninger om, hvordan streger tegnes, især farveværdierne for det aktuelle farverum samt linjespecifikke egenskaber som f.eks. tykkelse.

Egenskaber for generelle grafiktilstande

Omfatter indstillinger, der styrer, hvordan tekst, grafik eller billeder vises på en PDF-side. F.eks. er overprintindstillinger med her.

Halvtone

Omfatter grafiske indstillinger, der er relevante for fortrykprocessen, som f.eks. rasterdrejning, frekvenser og staffageformer.

Sidebeskrivelse

Omfatter generelle oplysninger om objekter på en PDF-side, f.eks. objekttypen (f.eks. om det er et billede, et stykke tekst eller en blød skygge), eller om det er inden for eller uden for det område på siden, der kan ses, eller hvor langt det er fra renskæringsområdet.

OPI

Indeholder egenskaber, der anvendes til at analysere alle eksisterende OPI-links (kommentarer) for OPI version 1.3 eller 2.0. De mulige OPI-poster i en PDF-fil er de samme som i PostScript-filer.

Integreret PostScript

Henviser til den PostScript-kode, som kan integreres i PDF-filen. Der er tre egenskaber: én til en PostScript-operatør, der bruges direkte i en sidebeskrivelse, én til PostScript-kode, der er integreret i et PostScript XObject, og én til en tidlig form for et PostScript XObject, et PostScript Form XObject.

Objektmetadata

Indeholder oplysninger, der er integreret i objektet, f.eks. forfatter, opløsning, farverum, copyright og nøgleord, som er anvendt i det. Hvis et Photoshop-billede med metadata f.eks. placeres i et InDesign-dokument, og dokumentet konverteres til PDF, kan disse oplysninger hentes og kontrolleres af egenskaber i denne gruppe.

Anmærkninger

Omfatter de fleste karakteristika for kommentarer og tegneopmærkninger, diffusering og printermærker.

Formularfelter

Omfatter egenskaber for formularfelter.

Lag

Kontrollerer for valgfrit indhold, der kan påvirke en sides udseende.

Sider

Indeholder de sidenumre og sidestørrelser, der repræsenterer de forskellige dokumentbokse, der understøttes af Adobe PDF 1.3 eller nyere teknologier (MediaBox, BleedBox, TrimBox og ArtBox). Denne gruppe omfatter også pladenavne for PDF-sider, der hører til en forudsepareret PDF-fil.

Dokument

Omfatter alle de oplysninger, der gælder for PDF-filen som helhed, f.eks. om dokumentet er krypteret, indeholder formularfelter eller indeholder bogmærker.

Dokumentinfo

Viser alle de standardposter, der også er adgang til via dialogboksen Dokumentinfo i Acrobat, samt oplysninger, der er standardiseret i henhold til ISO 15930-standarden (PDF/X).

Dokumentmetadata

Indeholder oplysninger, der er integreret i dokumentet, f.eks. titel, forfatter, copyright og anvendte nøgleord. Disse oplysninger er også tilgængelige i afsnittet Dokumentets metadata i dialogboksen Dokumentegenskaber i Acrobat. (Vælg Filer > Egenskaber, og klik på fanen Beskrivelse og derefter på Ekstra metadata.)

Signaturer

Omfatter oplysninger om signaturerne i dokumentet.

Struktureret PDF-fil

Omfatter adskillige grundlæggende egenskaber til kodningsstrukturen i et kodet PDF-dokument, som standarden PDF/A definerer begrænsninger for.

Outputmåder for PDF/X, PDF/A eller PDF/E

Definerer den outputproces, PDF-dokumentet er forberedt til. En PDF-fil, der er beregnet til udskrift i høj opløsning, indeholder normalt en outputmåde med en integreret ICC-profil til brug af en korrekturenhed eller en enheds RIP (raster image processor).

Outputmåde for PDF/X, PDF/A eller PDF/E (egenskaber for ICC-profil)

Indeholder egenskaber, der skal bruges til at se oplysninger fra en ICC-profil, der er integreret i outputmåden. Denne gruppe indeholder de samme egenskaber for objekter som ICC-profiler, som f.eks. profilnavn og type. ICC-profilen beskriver outputforholdet for den enhed, der bruges til at vise dokumentet.

PDF-indholdsstrømmens effektivitet

Er med til at bestemme, hvor effektivt sidebeskrivelser kodes. Det er f.eks. muligt at medtage teksten Hej som en tekstoperator for hele ordet eller som flere tekstoperatorer hvert tegn i ordet. Det sidste er mindre effektivt og reducerer sidegengivelsens hastighed. Effektiviteten kontrollerer returprocentdele for flere typer operatorer. En mindre værdi er i de fleste tilfælde bedre end en højere værdi.

Fejl i PDF-syntaks

Returnerer oplysninger om bestemte fejl i en PDF-fils syntaks. Hvis bestemte nøgleord, der kræves af PDF-specifikationen, f.eks. ikke er medtaget, kan Acrobat stadig gengive filen. Til forudsigelig PDF-gengivelse foretrækkes det dog at kode alle PDF-filer i streng overensstemmelse med PDF-specifikationen.

Fejl i struktureret PDF-fil

Returnerer oplysninger om fejl i kodestrukturen i en kodet PDF-fil. Der returneres f.eks. en fejl, hvis et kodet objekts type ikke er korrekt angivet. Egenskaberne i denne gruppe er med til at identificere fejl i kodestrukturen.

Fejl i PDF-indholdsstrøm

Returnerer oplysninger om fejl i en PDF-fils sidebeskrivelser. Der kræves f.eks. operander på tre tal for at definere RGB-farve. Hvis der er færre end tre operatorer, er det ikke muligt at gengive siden. Egenskaber i denne gruppe er med til at finde årsagerne til, at en PDF-side ikke gengives.

Oversigt over dialogboksen Forhåndskontrol af profilredigering (Brugerdefinerede kontroller)

Listen Profiler i dialogboksen Forhåndskontrol: Rediger profiler indeholder de foruddefinerede profiler, der følger med Acrobat, og de brugerdefinerede profiler, du evt. selv har oprettet. Hvis du vælger Brugerdefinerede kontroller, får du flere indstillinger til valg og ændring af elementer. Knapperne i bunden af kolonnerne bruges til at udføre enkle redigeringsfunktioner, som f.eks. dublere, flytte og oprette. Søgefeltet hjælper dig med finde en bestemt kontrol.

Dialogboksen Forhåndskontrol: Rediger profil
Brugerdefinerede kontroller

A. Søg B. Beskrivelse C. Advarsler D. Opret Ny kontrol, og medtag kontrollen i den aktuelle profil E. Dubler kontrol, og tildel til den aktuelle profil F. Rediger kontrol G. Fjern kontrol fra profil H. Medtag i profil I. Ny kontrol J. Dubler kontrol K. Rediger kontrol L. Slette kontrol 

Føj kontroller til en profil

Acrobat indeholder flere foruddefinerede forhåndsprofiler, som kan bruges, som de er, eller tilpasses, så der kan laves brugerdefinerede profiler Du kan ændre en profil, der næsten passer på dine behov, ved at tilføje en eller flere kontroller, der analyserer dokumentet ud fra forskellige kriterier. En eksisterende kontrol finder måske den tekst, der ikke er ren sort, dvs. tekst, der er skrevet med sort tilført lidt cyan, magenta og gul. Fordi dette kunne give problemer ved udskrivning af en lille tekst, kan du ændre kontrollen, så den afmærker tekstobjekter, der bruger mere end en farve, og som har en tekststørrelse, der er lig med eller mindre end 12 punkt.

Du kan genbruge en kontrol i alle de profiler, hvor der er brug for det. Du skal dog huske, at hvis du ændrer en kontrol, der anvendes i flere profiler, så vil kontrollen blive ændret i hver eneste af de profiler, den bruges i. Du kan undgå unødvendige ændringer ved at give kontrollen for en bestemt profil et nyt navn. Du skal låse en forhåndskontrolprofil op, før du kan redigere den

  1. Vælg en profil i dialogboksen Forhåndskontrol, og klik på hyperlinket Rediger ud for profilnavnet, eller vælg Rediger forhåndskontrolprofiler i menuen Indstillinger.
  2. Vælg Ulåst i pop op-menuen øverst til venstre.
  3. Vælg Brugerdefinerede kontroller i den liste af elementer, der vises under profilnavnet.
  4. Arbejd med panelerne ved at gøre et af følgende:
    • For hurtigt at finde en bestemt kontrol skal du indtaste hele navnet eller en del af det i søgefeltet. Kun de elementer, der indeholder søgeordet, vises. Når navnet fjernes fra søgefeltet, vises alle kontrollerne igen.

    • Hvis du vil føje en kontrol til profilen, skal du vælge kontrollen i panelet til højre, klikke på den pil, der peger mod venstre, og evt. justere advarselstypen i pop op-menuen nederst til venstre i dialogboksen. Advarselstypen, der som standard er Fejl, angiver, hvilken type advarsel værktøjet Forhåndskontrol viser, hvis det finder en uoverensstemmelse. Du kan tilføje lige så mange kontroller, som du har brug for.

    • Hvis du vil fjerne en kontrol fra profilen, skal du vælge den i panelet til venstre og klikke på den pil, der vender mod højre.

    • Dobbeltklik på en kontrol for at redigere den.

Opret eller rediger brugerdefinerede kontroller

Selvom du kan ændre alle ulåste foruddefinerede kontroller, er det bedst at lade de foruddefinerede kontroller være, som de er konfigureret. I stedet kan du oprette en ny kontrol eller basere en kontrol på en eksisterende kontrol.

Bemærk:

Kontroller med låse er i låste profiler og kan ikke redigeres, før alle de profiler, der bruger kontrollen, er ulåste.

Oprette en brugerdefineret kontrol til en profil

  1. Klik på knappen Vælg profiler i panelet Profiler i dialogboksen Forhåndskontrol.
  2. Vælg en profil, og klik på knappen Rediger ud for profilens navn.
  3. Vælg evt. Ulåst i pop op-menuen.
  4. Vælg Brugerdefinerede kontroller under profilen i venstre side af dialogboksen.
  5. Benyt en af følgende fremgangsmåder under Brugerdefinerede kontroller i denne profil i dialogboksen Forhåndskontrol: Rediger profil:
    • Klik på ikonet Ny på kontrollisten.

    • Hvis du vil basere den nye kontrol på en eksisterende, skal du vælge en kontrol og klikke på ikonet Dubler .

  6. Udfør de relevante handlinger i venstre side af dialogboksen Ny/Dubler kontrol:
    • Indtast den meddelelse, der skal vises, hvis kontrollen finder en uoverensstemmelse (aktiveres), og hvis den ikke finder en uoverensstemmelse. Hvis du f.eks. definerer en kontrol for brug af staffagefarver, kan meddelelsen i tilfælde af ingen uoverensstemmelse være "Dokument har ingen staffagefarver".

    • Skriv en forklaring til kontrollen.

    • Vælg de elementer, kontrollen skal anvendes på.

  7. Vælg en gruppe i højre side af dialogboksen. Vælg en egenskab for gruppen, og klik derefter på Tilføj.

Oprette en enkelt kontrol

  1. Klik på knappen Vælg enkelte kontroller i panelet Profiler i dialogboksen Forhåndskontrol.
  2. Vælg Indstillinger > Opret ny forhåndskontrol.
  3. Vælg en gruppe i højre side af dialogboksen. Vælg en egenskab for gruppen, og klik derefter på Tilføj.

    Den nye enkelte kontrol vises i gruppen, der er relevant for dens gruppe og egenskab.

Dublere en enkelt kontrol

  1. Klik på knappen Vælg enkelte kontroller i panelet Profiler i dialogboksen Forhåndskontrol.
  2. Vælg en eksisterende kontrol, og vælg Indstillinger > Dubler forhåndskontrol.

Oprette foretrukne, enkelte kontroller

  1. Klik på knappen Vælg enkelte kontroller i panelet Profiler i dialogboksen Forhåndskontrol.
  2. Udvid grupperne efter behov.
  3. Vælg en enkelt kontrol, klik på flaget ud for navnet, og vælg derefter Foretrukken.

Se, hvor en kontrol eller egenskab bruges

  1. Dobbeltklik på en kontrol i dialogboksen Forhåndskontrol: Rediger profil, og klik derefter på Brug i dialogboksen Rediger kontrol for at se, hvilke profiler der bruger kontrollen.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online