Udskriftsknap mangler?

Hvis du ikke kan se knapperne Udskriv og Annuller, er din skærm indstillet til en lav skærmopløsning. Acrobat og Reader er ikke beregnet til skærme med lav opløsning (1024 x 768 anbefales som minimum). Du kan imidlertid omgå denne begrænsning. Gør følgende for at få udskrevet dit dokument:

  • Tryk på Enter eller Retur.
  • Hvis der vises en rullelinje til højre for dialogboksen, skal du trække skyderen ned for at få adgang til knapperne.

Bemærk:

(Windows) På visse skærme dækker Windows-proceslinjen for knappen Udskriv. Du kan skjule proceslinjen, så den kun vises, når du placerer musen nederst på skærmen. Højreklik på proceslinjen, og vælg Egenskaber. Vælg Skjul proceslinjen automatisk i dialogboksen Egenskaber, og klik derefter på OK.

Egenskaber for proceslinje
Angiv egenskaberne for proceslinjen, så den skjules, og du kan vælge knappen Udskriv.

Almindelige udskrivningsopgaver

Udskriv på begge sider af papiret

Print_double-sided

Du kan udskrive på begge sider, hvis din printer understøtter funktionen til dobbeltsidet udskrivning (dupleks).  

Bemærk: Dobbeltsidet udskrivning hedder også dupleks, fra start til slut, forside og bagside eller tosidet udskrivning.

Printerdriveren, og ikke Adobe Acrobat eller Adobe Reader, styrer indstillingerne. Kig i dokumentationen til din printer for at se, hvilke funktioner din printer understøtter.

  • Vælg en kant, der skal spejlvendes, ved at aktivere Udskriv på begge sider af papiret i dialogboksen Udskriv.

Bemærk: Dette kunne være et scenarie, når en printer rent faktisk understøtter dupleks, og denne indstilling ikke vises i dialogboksen Udskriv. I sådanne tilfælde kan du klikke på printeregenskaberne for at få direkte adgang til denne indstilling under printerindstillinger.

Vælg udskriv på begge sider

Udskriv i sort-hvid

Print_color-in-shades-of-grey

Du kan udskrive en farve-PDF-fil i gråtoner (også kaldet gråtoneskala eller sammensat grå).

  • Aktivér Udskriv i gråtoner (sort-hvid) i dialogboksen Udskriv.
Udskriv i gråtoner

Udskriv i en anden størrelse

Resize_pages

Du kan tilpasse siden for at gøre den mindre eller større, når du udskriver. Du kan automatisk tilpasse papirets størrelse eller manuelt tilpasse den ved hjælp af procenter.

  • Klik på Størrelse i dialogboksen Udskriv, og angiv skaleringsindstillingerne.
Indstillinger for Sidestørrelse

Tilpas Reducerer eller forstørrer hver side for at tilpasse udskriftsområdet til den aktuelt valgte papirstørrelse. PPD’en bestemmer papirets udskriftsområde for PostScript®-printere.

Faktisk størrelse  Udskriver siderne uden skalering. Sider eller markerede områder, der ikke passer til papirstørrelsen, beskæres. Du kan angive denne indstilling som standard ved hjælp af udskriftsforudindstillingen Ingen. Se Opret udskriftsforudindstilling.

Formindsk for store sider Formindsker store sider, så de passer til den aktuelt valgte papirstørrelse, men små sider forstørres ikke. Hvis der er markeret et område, der er større end udskriftsområdet på det aktuelt valgte papir, skaleres det, så det passer til udskriftsområdet. Denne indstilling er altid aktiv under N-op-udskrivning. Du kan angive denne indstilling som standard ved hjælp af udskriftsforudindstillingen Ingen. Se Opret udskriftsforudindstilling.

Brugerdefineret skala  Tilpasser størrelsen af siden med den angivne procentdel.

Vælg papirkilde efter PDF-sidestørrelse (Windows)  Bruger PDF-sidestørrelsen til at bestemme udbakken i stedet for indstillingen for sideopsætning. Denne indstilling er nyttig i forbindelse med udskrivning af PDF-filer, der indeholder flere sidestørrelser, på printere med outputbakker i flere størrelser.


Udskriv plakater og bannere

Print_posters-as-banners

Du kan udskrive dokumenter i store formater, f.eks. plakater eller bannere, ved at dele siden i flere ark papir (dette kaldes "Opdeling af sider"). Indstillingen Plakat beregner, hvor mange ark papir der skal bruges. Du kan tilpasse størrelsen af originalen, så den på bedst mulig vis passer papiret, og angive, hvor meget "fliserne" skal overlappe. Derefter kan du sætte felterne sammen.

  • Klik på Plakat i dialogboksen Udskriv, og angiv indstillingerne for opdeling af sider.
Udskriv plakat og banner

Fliseinddelt skalering  Skalerer sider efter den mængde, du angiver.

Overlap Bestemmer, hvor meget hver enkelt file overlapper tilstødende fliser.

Skæremærker Føj skæremærker til hver enkelt side. De er en hjælp, når du skal beskære overlappet.

Etiketter Tilføjer filnavnet og sidetallet på hver "flise".

Inddel kun store sider  Anvender opdeling af sider, der er større end den valgte papirstørrelse i den angivne skalering. Disse sider er knyttet til flere papirark.


Udskriv flere sider på ét ark

Print_multiple-pages-per-sheet

Du kan udskrive mere end én PDF-side på et enkelt ark papir. At udskrive flere sider per ark kaldes også n-op-udskrivning (som f.eks. 2-op eller 6-op). Du kan angive, hvilken rækkefølge siderne skal være i, enten vandret på siden eller i lodrette kolonner.

Udskriv flere sider

Sider per ark Udskriver et foruddefineret antal sider eller et brugerdefineret antal (op til 99), vandret og lodret. Hvis du vælger et foruddefineret antal i menuen, vælger Acrobat automatisk den bedste papirretning.

Siderækkefølge  Definerer, i hvilken rækkefølge siderne kommer på papir. Med Vandret placeres siderne fra venstre til højre, fra top til bund. Med Vandret omvendt placeres siderne fra højre til venstre, fra top til bund. Med Lodret placeres siderne fra top til bund, venstre til højre. Med Lodret omvendt placeres siderne fra top til bund, højre til venstre. Begge omvendt-indstillinger kan anvendes til dokumenter, der er skrevet på asiatiske sprog.

Udskriv sideramme  Udskriver beskæringsfeltet (sidekanten på PDF-sider).

Bemærk: Udskrivning af flere sider pr. ark i Acrobat er uafhængig af the N-op-udskrivningsfunktionerne i printerdrivere. Udskriftsindstillingerne i Acrobat afspejler ikke printerdrivernes N-op-indstillinger. Vælg indstillingen med flere sider i enten Acrobat eller printerdriveren, men ikke i begge.


Udskriv brochurer

Print_a-booklet

Du kan udskrive et dokument med flere sider som en brochure. Siderne placeres med to sider per ark. Når du samler, folder og hæfter arkene med udskrivning på begge sider, er resultatet en samlet bog med den korrekte siderækkefølge.

  • Klik på Hæfte i dialogboksen Udskriv, og angiv brochureindstillingerne.

Få flere oplysninger på Udskriv brochurer og PDF-porteføljer.

Udskriv en brochure

Udskriv kommentarer

Print_comments

Du kan enten udskrive kommentarer på en oversigtsliste, eller hvor de er (som huskesedler på en side).

Benyt en af følgende fremgangsmåder:

Oversigt – klik på Opsummer kommentarer i området Kommentarer og formularer.

Tegning af opmærkninger – Vælg Dokumenter og opmærkninger i området Kommentarer og formularer.

Udskriv kommentarer

Kommentarer på siden – Følg disse trin:

  1. Åbn dialogboksen Indstillinger, klik på kategorien Kommentarer til venstre, og vælg Udskriv noter og pop op-meddelelser.
  2. Deaktiver Skjul pop op-kommentarer, når Kommentarlisten er åben.
  3. Åbn de pop op-kommentarer, du vil udskrive.
  4. Tilpas deres placering på siden, så de ikke overlapper eller går ud over siden.
  5. Klik på værktøjet Udskriv .
  6. Vælg Dokumenter og opmærkninger i området Kommentarer og formularer.

Udskriv en del af en side

Print_a-portion-of-a-page

Du kan udskrive en del af en side i en PDF-fil. Brug værktøjet Snapshot (Rediger > Tag et snapshot) for kun at markere det område, du vil udskrive. Området kan være tekst, grafik eller begge dele. Du kan udskrive det markerede område i fuld størrelse eller tilpasse det til papiret.

  1. Vælg Rediger > Tag et snapshot
  2. Tegn et rektangel for at markere en del af en side
  3. Vælg Filer > Udskriv
  4. Vælg Valgt grafik i dialogboksen Udskriv.
Udskrive en del af en side

Udskriv til fil

Du kan oprette en enhedsafhængig PostScript-fil af et dokument. Den oprettede fil indeholder kode til aktivering og styring af bestemte enhedsfunktioner, hvilket gør den mindre kompatibel med andre enheder end målenheden. Brug Gem som andet > Flere indstillinger > PostScript for at opnå bedre resultater, når du opretter PostScript-filer.

  • Klik på knappen Avanceret, vælg Udskriv til fil, og klik derefter på OK.
Udskriv til fil

Indstillinger i dialogboksen Udskriv

De fleste indstillinger i dialogboksen Udskriv i Acrobat er de samme som i andre programmer. Nogle af indstillingerne kan imidlertid variere afhængigt af printeren, og hvad du har valgt at udskrive.

Kommentarer og formularer

Indstillingerne Kommentarer og formularer styrer, hvilket af det synlige indhold der udskrives.

Udskriftindstillinger

Dokument

Udskriver dokumentindhold og formularfelter.

Dokumenter og opmærkninger

Udskriver dokumentindhold, formularfelter og kommentarer.

Dokument og stempler

Udskriver dokumentet, formularfelter og stempler, men ingen andre opmærkninger, f.eks. notekommentarer og blyantstreger.

Kun formularfelter

Udskriver interaktive formularfelter, men udskriver ikke dokumentets indhold.

Opsummer kommentarer

Opretter et separat PDF-dokument med kommentarer i et dokument, som du kan udskrive. Denne indstilling er ikke tilgængelig, når du udskriver fra en webbrowser eller udskriver flere dokumenter i PDF-porteføljer.

Sider til udskrivning

Indstillingerne Sider til udskrivning angiver, hvilke sider eller hvilket sideområde der skal udskrives.

Sider til udskrivning

Aktuel side

Udskriver den side, der er synlig i den aktuelle visning.

Sider

Angiver det sideområde, der skal udskrives. Brug en bindestreg til adskille numre i et område. Brug et komma til at adskille individuelle sider eller sideområder (f.eks. 6, 10-31, 42). Hvordan du angiver numre, afhænger af indstillingen Sidevisning. Hvis Brug logiske sidenumre er markeret, angiver du numre, der svarer til sidenummereringen. Hvis f.eks. den første side i et dokumentet er nummereret med iii, angiver du iii for at udskrive den pågældende side. 

Bemærk:

Angiv siden med en bindestreg for at udskrive fra en specifik side til slutningen af dokumentet. Hvis du for eksempel skriver "11-" udskrives side 11 og til og med sidste side i dokumentet.

Flere indstillinger

Viser flere indstillinger til at vælge, hvilke sider der udskrives.

Aktuel visning/valgt grafik

(Klik på Flere indstillinger under Sider til udskrivning.) Udskriver det område, der i øjeblikket er synligt, de valgte sider eller den tekst og grafik, der er kopieret med værktøjet Snapshot. Indstillingsnavnet ændres, afhængigt af om du har valgt sider eller anvendt værktøjet Snapshot.

Ulige eller lige sider

Vælg, hvilke sider der skal udskrives: Alle sider i områdetKun ulige sider eller Kun lige sider. Hvis du f.eks. angiver området til 2, 7-10 og vælger Kun lige sider, udskrives kun side 2, 8 og 10.

Sider i omvendt rækkefølge

Udskriver siderne i omvendt rækkefølge. Hvis sideområderne er angivet, udskrives siderne i omvendt rækkefølge af den rækkefølge, de blev angivet. Hvis f.eks. boksen Sider viser 3-5, 7-10, udskrives side 10-7 og derefter 5-3, hvis Sider i omvendt rækkefølge er valgt.

Retning

Automatisk stående/liggende

Vælger automatisk den sideretning, der bedst passer til indhold og papir. Eksempelvis kan et regneark blive udskrevet liggende, mens et nyhedsbrev kan udskrives på højkant. Indstillingen Automatisk portræt/landskab overskriver den retning, der er valgt under Sideopsætning.

Yderligere ressourcer

Yderligere oplysninger om udskrivning finder du i fora om udskrivning og prepress på: acrobatusers.com/forum/printing-prepress

Når du udskriver et PDF-dokument med lag, udskrives normalt kun den del af indholdet, der er synligt på skærmen. Den, som har oprettet en lagdelt PDF-fil, kan kontrollere, hvad der udskrives, uanset om det kan ses på skærmen eller ej. Den, som har oprettet en PDF-fil, kan kræve, at vandmærker udskrives, eller forhindre, at fortrolige oplysninger udskrives. Hvis dokumentet er defineret til at udskrive andet indhold, end det der kan ses på skærmen, vises en meddelelse i dialogboksen Udskriv. Billedeksemplet i dialogboksen Udskriv viser altid siden, som den udskrives.

Bemærk:

Hvis du vil arbejde med lag i Acrobat, skal du konvertere kildedokumentet til PDF ved hjælp af en forudindstilling, der bevarer lag, som f.eks. Acrobat 6 (PDF 1.5) eller nyere.

Visning af, hvordan lag udskrives

  1. Klik på ikonet Lag  i Navigationspanelet. (Hvis ikonet Lag ikke er synligt, skal du vælge Vis > Vis/Skjul > Navigationspaneler > Lag.)

  2. Vælg Anvend tilsidesættelser af udskrivning from the Options menu.

    Bemærk:

    Afhængigt af de indstillinger for synlighed, der blev angivet, da PDF-filen blev oprettet, kan Anvend tilsidesættelser af udskrivning være utilgængelig i menuen Indstillinger.

Ændring af udskriftsindstillinger for et lag

  1. Klik på ikonet Lag  i navigationspanelet. (Hvis ikonet Lag ikke er synligt, skal du vælge Vis > Vis/Skjul > Navigationspaneler > Lag.)

  2. Udvid området Lag, vælg et lag, og vælg derefter Lagegenskaber i menuen Indstillinger .

  3. Vælg et af følgende i pop op-menuen Udskriv i dialogboksen Lagegenskaber:

    Udskriver altid

    Tvinger laget til udskrift.

    Udskriver aldrig

    Tvinger laget til ikke at udskrive.

    Udskriver når synlig

    Matcher det udskrevne output med det, der ses på skærmen.

    Bemærk:

    Du kan åbne dialogboksen Lagegenskaber i Reader, men du kan ikke ændre indstillingerne.

Opret printerforudindstillinger

En PDF-fil kan indeholde et sæt printerforudindstillinger, en gruppe dokumentspecifikke værdier, der bruges til at angive grundlæggende udskriftsindstillinger. Ved at oprette en printerforudindstilling til et dokument kan du undgå at angive bestemte indstillinger manuelt i dialogboksen Udskriv, hver gang du udskriver dokumentet. Det er bedst at definere udskrivningsindstillingerne for en PDF-fil på det tidspunkt, hvor du opretter den. Forudindstillinger for udskrivning giver imidlertid en måde at føje grundlæggende udskrivningsindstillinger til en PDF-fil når som helst.

  1. Vælg Filer > Egenskaber, og klik på fanen Avanceret.

  2. Angiv indstillingerne i sektionen Udskriv dialogforudindstillinger, og klik på OK.

Næste gang du åbner dialogboksen Udskriv, indstilles værdierne til de printerforudindstillede værdier. Disse indstillinger bruges også, når du udskriver PDF-dokumenter enkeltvis i en PDF-portefølje.

Bemærk:

Hvis du vil bevare en printerforudindstilling for en PDF-fil, skal du gemme PDF-filen, efter at du har oprettet printerforudindstillingen.

Sideskalering

Udfylder på forhånd menuen Sideskalering i dialogboksen Udskriv med den valgte indstilling:

Standard

Anvender programmets standardindstilling, som er Formindsk til område, der kan udskrives.

Ingen

Forhindrer automatisk skalering til at passe til det område, der kan udskrives. Brug denne indstilling til at bevare skaleringen i tekniske dokumenter eller den nødvendige punktstørrelse af juridiske årsager.

Bemærk:

Menuen Sideskalering i dialogboksen Udskriv viser flere indstillinger, men du kan ikke udfylde dialogboksen med disse indstillinger. Vælg én af disse indstillinger, når du udskriver.

Duplekstilstand

Du opnår det bedste resultat med en printer, der understøtter dobbeltsidet udskrivning, hvis du vælger en indstilling til dobbeltsidet udskrivning.

Simpleks

Udskriver på den ene side af papiret.

Dupleks vend lang side

Udskriver på begge sider af papiret, så papiret vender langs den lange side.

Dupleks vend kort side

Udskriver på begge sider af papiret, så papiret vender langs den korte side.

Papirkilde efter sidestørrelse

Vælger indstillingen med det samme navn i dialogboksen Udskriv. Bruger PDF-sidestørrelsen til af vælge outputbakke i stedet for indstillingen til sideopsætning. Denne indstilling er nyttig i forbindelse med udskrivning af PDF-filer, der indeholder flere sidestørrelser, på printere med outputbakker i flere størrelser.

Udskriv sideområde

Udfylder boksen Sider i afsnittet Udskriftsområde i dialogboksen Udskriv med de sideområder, du indtaster her. Denne indstilling kan være en fordel i en proces, hvor dokumenter inkluderer både instruktionssider og legale sider. Hvis f.eks. side 1-2 repræsenterer instruktioner til udfyldning af en formular, kan du konfigurere dit udskriftsjob, så det kun er formularen, der udskrives.

Antal kopier

Udfylder boksen Kopier i dialogboksen Udskriv. Vælg et tal fra 2 til 5, eller vælg Standard for at bruge programmets standard, som er én kopi. Denne begrænsning forhindrer, at der udskrives flere kopier, hvis dette ikke ønskes.

Hvorfor kan jeg ikke udskrive mit dokument?

Begynd med disse fejlfindingstip

Der kan være flere årsager til udskrivningsproblemer. Hvis du vil identificere problemet, kan du se i denne note: Fejlfinding i PDF-udskrivning | Acrobat, Reader

PDF-filen er beskyttet med adgangskode, og udskrivning er ikke tilladt

Hvis du modtager et adgangskodebeskyttet PDF-dokument, skal du indtaste den angivne adgangskode for at udskrive dokumentet. Nogle beskyttede dokumenter har restriktioner, som forhindrer dig i at udskrive, redigere eller kopiere indhold i dokumentet. Hvis et dokument indeholder begrænsninger med hensyn til udskrivning, skal du kontakte forfatteren til PDF-filen.

(Kun i Windows) Beskyttet tilstand forstyrrer

Standardindstillingen Beskyttet tilstand forbedrer sikkerheden i Reader kraftigt. For at afgøre om Beskyttet tilstand forstyrrer i forhold til udskrivning skal du midlertidigt deaktivere den: Højreklik på dokumentet, og vælg Indstillinger for sidevisning. Klik derefter på Generelt til venstre, og fravælg Aktiver beskyttet tilstand ved start. Luk Reader, genstart, og prøv at udskrive dokumentet igen.

Bemærk:

For at sikre maksimal sikkerhed skal du igen vælge Aktivér beskyttet tilstand ved start, når du er færdig med at udskrive.

Hvad skal jeg gøre, hvis Adobe Reader beder om at gemme en fil, når der udskrives et dokument?

Hvis Adobe Reader beder om at gemme en fil, når du klikker på Udskriv, skal du klikke på dialogboksen til avanceret udskrivning og fjerne markeringen af indstillingen for Udskriv til fil.

Bemærkning:

  • Sørg for, at du har valgt en fysisk printer at udskrive på og ikke Adobe PDFXPS/Send note eller en anden virtuel printer.
  • Indstillingen for Udskriv til fil var tilgængelig i selve dialogboksen Udskriv indtil Acrobat 10.X-versionerne.

Hvordan udskriver jeg kommentarer, der er tilgængelige i PDF-dokumentet?

Der er visse anmærkninger (f.eks. pop op-noter), som er tilgængelige i PDF-dokumentet, og hvor anmærkningerne ikke udskrives som standard, medmindre du ønsker, at de skal udskrives.

Dette er et tilsigtet design, så sådanne anmærkninger ikke forhindrer visningen af det indhold, der er tilgængeligt under dem.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor du ønsker, at de udskrives. Sådan udskriver du pop op-noter og andre anmærkninger:

  1. Gå til Rediger->Indstillinger.
  2. Klik på Kommentar.
  3. Aktivér indstillingen Udskriv noter og pop op-meddelelser

Adobe Reader går ned ved udskrivning/Adobe Reader udskriver ikke efter tryk på knappen Udskriv

Dette kan skyldes en beskadiget installationsfil til Adobe Acrobat. For at kunne løse dette problem skal du sørge for, at du bruger den seneste version af Adobe Reader/Acrobat-programmet.

Hvis du ser dette problem med den seneste version:

  1. Fjern Acrobat Reader ved hjælp af hjælpeprogrammet Acrobat Cleaner.
  2. Geninstaller Adobe Reader.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online