Om farvekonvertering

Farver skal ofte konverteres, når de vises på en skærm eller udskrives på en printer. Konvertering er nødvendig, når farvemodellerne ikke passer sammen (når f.eks. en CMYK-farve vises på en RGB-skærm, eller når et dokument med billeder i et RGB-farverum udskrives på en printer).

I Acrobat bruges kildefarverummene for objekter i et PDF-dokument til at bestemme, hvilken farvekonvertering der evt. er behov for, f.eks. fra RGB til CMYK. Hvis billeder og objekter har integrerede farveprofiler, bruger Acrobat oplysningerne i profilen til at styre farvens udseende. Ved filer, der anvender PDF/X-standarderne, bruger OutputIntent til at styre farverne i filen. Farver, der ikke er farvestyrede, bruger derimod ikke profiler, så der skal bruges en midlertidig profil til konvertering. I panelet Farvestyring i dialogboksen Indstillinger er der profiler til konvertering af farver, der ikke er farvestyrede. Du kan også vælge bestemte profiler, der er baseret på de aktuelle trykkeforhold.

Dialogboksen Konverter farver, oversigt

Hvis du udskriver din PDF-fil på en professionel enhed eller inkorporerer den i et prepress-forløb, kan du konvertere farveobjekter til CMYK eller et andet farverum. I modsætning til andre funktioner i Acrobat, der midlertidigt konverterer farver under udskrivning eller visning, ændrer Konverter farver farveværdierne i dokumentet. Du kan konvertere farverne på en enkelt side eller i et helt dokument i dialogboksen Konverter farver.

Bemærk:

Dialogboksen Konverter farverkonverterer alle farver i dokumentet eller alle farver for de angivne objekttyper til destinationsfarverummet. Brug objektredigeringsværktøjet til kun at konvertere farverne i det valgte objekt.

Dialogboksen Konverter farver
Dialogboksen Konverter farver

A. Konverteringsattributter B. Dokumentfarver 

Åbn dialogboksen Konverter farver

  1. Vælg Værktøjer > Printproduktion > Konverter farver.

Konverter farver til et destinationsfarverum

Afhængigt af de valgte farverum vil konvertering af farver bevare, konvertere eller knytte (aliasser) farveværdier fra kildefarverummet til destinationsfarverummet på følgende måde:

  • Objekter med ukodede (enheds) data konverteres til målrum med arbejdsrumprofilerne som kilde. Denne konvertering anvendes på alle ukodede rum, RGB, CMYK og gråtone, uanset om de står alene eller som alternativ værdi for staffagefarver.

  • Objekter i enhedsuafhængige farverum (CalGray, CalRGB eller Lab) kan bevares eller konverteres. Hvis der er konverteret, bruger Acrobat de enhedsuafhængige objektoplysninger.

  • Objekter, som oprettes med staffagefarver, kan bevares, konverteres eller knyttes (aliasser) til alle andre trykfarver i dokumentet. Objekter omfatter Separations-, DeviceN- og NChannel-farverum. Staffagefarver kan også knyttes til en CMYK-procesfarve, hvis procesfarvemodellen for destinationsfarverummet er CMYK. Du kan få vist de staffagefarver, der er knyttet til andre farver, i dialogboksen Vis output

Bemærk:

Hvis du vil konvertere bestemte staffageplader, skal du bruge Trykfarvestyring sammen med værktøjet Konverter farver. Hvis du kun vil konvertere bestemte staffageplader til procesfarve, skal du knytte dem til procesfarve i Trykfarvestyring. Ellers bliver alle staffagefarver i dokumentet konverteret til procesfarve, hvis du har valgt Staffagefarve som farvetype.

Konverter dokumentfarver

  1. Vælg en konverteringskommando i dialogboksen Konverter farver. Hvis listen ikke indeholder nogen kommandoer, skal du klikke på Tilføj for at tilføje standardkonverteringskommandoen.
  2. Vælg den konverteringskommando, du vil redigere, og vælg derefter en indstilling fra Overensstemmende kriterier:

    Objekttype

    Angiver, om du vil konvertere farverne for alle objekter eller for en bestemt type objekt i dokumentet.

    Farvetype

    Angiver farverummet for de objekter, der skal konverteres.

    Tekststørrelse

    Angiver minimum- og maksimumstørrelsen af tekst i tekstobjekter, der skal konverteres.

  3. Vælg en af de tilgængelige konverteringskommandoer:

    Bevar

    Bevarer objekter i det valgte farverum, når dokumentet er sendt til output.

    Konverter til profil

    Bruger destinationsfarverummets profil til at konvertere farveobjekter til en fælles ICC-profil for en outputenhed.

    Dekalibrer

    Fjerner integrerede profiler fra de lignende objekter.

  4. Angiv konverteringsprofilen.
  5. Vælg den gengivelsesmetode, der skal bruges i konverteringen. Standarden er Brug dokumentmetode. Hvis du vælger en af de andre metoder, vil den valgte metode tilsidesætte dokumentmetoden for konverteringen.
  6. Vælg Integrer for at integrere profilen. Når du vælger integrering, kodes alle objekter med den valgte konverteringsprofil. Et dokument kan f.eks. indeholde fem objekter: et billede i gråtoner og to hver i RGB- og CMYK-farverummene. I dette tilfælde kan du integrere en separat farveprofil for at kalibrere farven for hvert enkelt farverum, i alt tre profiler. Denne proces er nyttig, hvis din RIP-enhed udfører farvestyring af PDF-filer, eller du deler PDF-filer med andre brugere.
  7. Vælg Konverter farver til Outputmåde og angiv den outputmådeprofil, der skal bruges i stedet for dokumentets nuværende outputmåde. Et outputmåde beskriver farvereproduktionens egenskaber for en mulig outputenhed eller et produktionsmiljø, hvor dokumentet udskrives. Dette er ikke muligt, hvis dokumentet ikke har en outputmåde. (PDF-filer, der ikke følger standarder såsom PDF/X eller PDF/A, har ofte ikke en outputmåde.)
  8. Angiv de sider, der skal konverteres.
  9. Vælg yderligere konverteringsindstillinger:

    Bevare sort

    Bevarer sorte objekter, der er tegnet i CMYK, RGB eller gråtone, ved konvertering. Denne indstilling forhindrer tekst i RGB-sort i at blive konverteret til dybsort ved konvertering til CMYK.

    Forfrem grå til CMYK-sort

    Konverterer enhedsgrå til CMYK.

    Bevar CMYK-primærfarver

    Når du transformerer farver for at forberede CMYK-dokumenter til en anden måludskrivningsprofil, bevares primærfarverne. For de farver, der kun indeholder ét farvestof, bruges det farvestof. For de farver, der har mere end ét farvestof, finder Acrobat den farve, der har den mindste farveforskel.

  10. Klik på Dokumentfarver for at se en liste over farverum og staffagefarver i dokumentet.
  11. Klik på Trykfarvestyring for at angive trykfarveindstillinger og oprette et trykfarvealias. Hvis der oprettes et alias i Trykfarvestyring, vises aliasnavnet ud for knappen Trykfarvestyring i dialogboksen Konverter farver.
  12. Vælg en kommando på listen over konverteringskommandoer, og flyt den op eller ned for at ændre rækkefølgen af konverteringen.
  13. Hvis du vil oprette en forudindstilling ud fra indstillingerne, skal du klikke på Gem kommandoer. Du kan efterfølgende importere indstillingerne ved at klikke på Indlæs kommandoer.

Konverter objektfarver

Hvis bestemte objekter i PDF-filen ikke passer til dokumentets farverum, kan du bruge objektredigeringsværktøjet  til at korrigere dem. Objektredigeringsværktøjet kan ændre farverummet for markerede objekter. Hvis du f.eks. placerer et RGB-billede i et CMYK-dokument, kan du kun bruge dette værktøj til at ændre RGB-billedet og ikke påvirke de andre PDF-farver. Du kan integrere profilen med et objekt.

Bemærk:

Du kan ikke ændre outputmåden med objektredigeringsværktøjet, fordi det påvirker hele dokumentet.

  1. Vælg Værktøjer > Udskriv > Rediger objekt.
  2. Markér de objekter, der skal konverteres.

    Bemærk:

    Hvis du har problemer med at markere et objekt, kan du prøve at bruge fanen Indhold (Vis > Vis/Skjul > Navigationsruder > Indhold). Fanen Indhold viser en liste over alle PDF-filens elementer i den rækkefølge, de vises på siden.  

  3. Højreklik på markeringen, og vælg Egenskaber.
  4. Klik på fanen Farve.
  5. Vælg den profil, der skal være objektets nye farverum i menuen Konverter til. Det aktuelle farverum for et enkelt objekt (eller identiske farverum for flere objekter) vises øverst på fanen Farve til reference. Forskellige farverum til flere objekter vises ikke.
  6. Vælg den oversættelsesmetode, der gælder for objektet, i menuen Gengivelsesmetode.
  7. (Valgfrit) Markér en af følgende konverteringsindstillinger:

    Integrer profil

    Integrerer farveprofilen med objektet.

    Bevare sort

    Bevarer sorte objekter, der er tegnet i CMYK, RGB eller gråtone, ved konvertering. Denne indstilling forhindrer tekst i RGB-sort i at blive konverteret til dybsort ved konvertering til CMYK.

    Forfrem grå til CMYK-sort

    Konverterer enhedsgrå til CMYK.

    Bevar CMYK-primærfarver

    Når du transformerer farver for at forberede CMYK-dokumenter til en anden måludskrivningsprofil, bevares primærfarverne. For de farver, der kun indeholder ét farvestof, bruges det farvestof. For de farver, der har mere end ét farvestof, finder Acrobat den farve, der har den mindste farveforskel.

  8. Klik på Konverter farver.

Fjern integrerede profiler fra individuelle objekter

Du kan fjerne integrerede farveprofiler fra billeder og andre objekter i PDF-filen. Uden den integrerede profil bruger Acrobat objektets arbejdsrumsprofil til at bestemme, hvordan farvens udseende skal håndteres.

  1. Vælg Værktøjer > Printproduktion > Rediger objekt, og markér de objekter, der skal konverteres.
  2. Højreklik på markeringen, og vælg Egenskaber.
  3. Klik på fanen Farve.
  4. Klik på Dekalibrer farver

Trykfarvestyring, oversigt

Med Trykfarvestyring er det muligt at styre trykfarverne på udskrivningstidspunktet. Ændringer, der foretages i Trykfarvestyring, påvirker udskriften, ikke måden farverne defineres på i dokumentet.

Indstillingerne for Trykfarvestyring er især nyttige for trykleverandører. Hvis et procesjob eksempelvis indeholder en staffagefarve, kan leverandøren åbne dokumentet og ændre staffagefarven til den tilsvarende CMYK-procesfarve. Hvis et dokument indeholder to staffagefarver, der ligner hinanden, og der kun er brug for én, eller hvis den samme staffagefarve har to forskellige navne, kan leverandøren knytte dem til ét alias.

Med Trykfarvestyring kan du i en diffuseringsproces indstille farvetætheden og styre, hvor diffuseringen skal ske, samt indstille det korrekte antal farver og deres rækkefølge.

Bemærk:

InDesign og Acrobat anvender den samme teknologi til farvestyring. Det er dog kun i InDesign, at der kan vælges standard-Lab-værdier til specialfarver.

Trykfarvestyring
Trykfarvestyring

A. Procesfarve B. Staffagefarve med alias C. Staffagefarve 

Åbne Trykfarvestyring i Acrobat

Benyt en af følgende fremgangsmåder:

  • Vælg Værktøjer > Printproduktion > Trykfarvestyring.
  • Vælg Filer > Udskriv, og klik på Avanceret. Klik på Trykfarvestyring i panelet Output i dialogboksen Avanceret udskriftsopsætning.
  • Vælg Filer > Gem som en anden > Flere indstillinger > EPS (Encapsulated PostScript) eller PostScript. Klik på Indstillinger og derefter på Trykfarvestyring.

Separer staffagefarver som proces

Med Trykfarvestyring kan du konvertere staffagefarver til procesfarver. Når staffagefarverne er konverteret til de tilsvarende procesfarver, udskrives de som separationer og ikke på en enkelt plade. Det er praktisk at konvertere en staffagefarve, hvis du ved et uheld er kommet til at føje en staffagefarve til et procesfarvedokument, eller hvis dokumentet indeholder flere staffagefarver end det er hensigtsmæssigt at udskrive.

  1. Gør et af følgende i Trykfarvestyring:
    • Klik på ikonet for farvetype til venstre for staffagefarven eller staffagefarven med alias for at separere enkelte staffagefarver. Der vises et procesfarveikon. Klik på ikonet igen for at ændre farven til staffagefarve igen.

    • Vælg Konverter alle staffagefarver til procesfarver for at separere alle staffagefarver. Ikonerne til venstre for staffagefarverne ændres til procesfarveikoner. Fjern markeringen i Konverter alle staffagefarver til procesfarver for at gendanne staffagefarverne.

    Bemærk:

    Når du vælger Konverter alle staffagefarver til procesfarver, fjerner du alle farvealiasser, du har oprettet i Trykfarvestyring, og det kan også påvirke indstillingerne for overprint og diffusering i dokumentet.

  2. (Kun InDesign) Brug standard-Lab-værdier til staffagefarver, hvis du vil bruge en staffagefarves Lab-værdier i stedet for CMYK-definitionerne.

Opret et trykfarvealias for en specialfarve

Du kan knytte en staffagefarve til en anden staffage- eller procesfarve ved at oprette et alias. Et alias er praktisk, hvis et dokument indeholder to staffagefarver, der ligner hinanden, og der kun er brug for én, eller hvis det indeholder for mange staffagefarver. Du kan se effekterne af trykfarvealiasser på udskriften og på skærmen, hvis indstillingen Vis overprint er aktiveret.

  1. Vælg den staffagefarve, du vil oprette et alias til, i Trykfarvestyring.
  2. Vælg en indstilling i menuen Trykfarvealias. Ikonet for trykfarven og farvebeskrivelsen skifter tilsvarende.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online