Der er forskellige måder at oprette en PDF-fil med Acrobat på. Generer hurtigt en PDF-fil ved at bruge menukommandoer, klikke filerne over i Acrobat-programikonet eller konvertere data i Udklipsholder.

Bemærk:

Dette dokument indeholder en vejledning til Acrobat XI. Hvis du bruger Adobe Reader, kan du se under Hvad kan jeg gøre med Adobe Reader. Hvis du bruger Acrobat X, kan du se under Hjælp til Acrobat X. Og hvis du bruger Adobe Acrobat 7, 8 eller 9, kan du se under tidligere versioner af Hjælp til Acrobat.

From an expert: Creating PDF files from within Acrobat

From an expert: Creating PDF files from within Acrobat
Lori Kassuba

Konvertér en fil til PDF med Acrobat-menukommandoer

  1. I Acrobat skal du vælge Opret > PDF-fil ud fra fil.

    I Acrobat skal du vælge Opret > PDF-fil ud fra fil
    Vælg Opret > PDF-fil ud for fil for hurtigt at oprette en PDF-fil fra en eksisterende konto.

  2. Find filen, du vil konvertere, i dialogboksen Åbn. Du kan gennemse alle filtyper eller vælge en bestemt type i menuen Filtype.

    Acrobat viser alle Microsoft Word-dokumenter i den valgte mappe
    Acrobat viser alle Microsoft Word-dokumenter i den valgte mappe.

  3. Du kan også klikke på Indstillinger for at ændre konverteringsindstillingerne, hvis du konverterer en billedfil til PDF. De tilgængelige indstillinger varierer afhængigt af filtypen.

    Bemærk:

    Knappen Indstillinger er ikke tilgængelig, hvis du vælger Alle filer som filtype, eller hvis der ikke er nogen konverteringsindstillinger til den valgte filtype. Knappen Indstillinger er f.eks. utilgængelig for Microsoft Word- og Microsoft Excel-filer.

  4. Klik på Åbn for at konvertere filen til PDF.

    Afhængigt af hvilken filtype der konverteres, åbnes oprettelsesprogrammet automatisk, eller også vises der en statusdialogboks. Hvis filen ikke er et understøttet format, vises en meddelelse om, at filen ikke kan konverteres til PDF-format.

  5. Når en ny PDF åbnes, skal du vælge Filer > Gem eller Filer > Gem som og derefter vælge et navn og en placering til PDF-filen.

Bemærk:

Når du navngiver en PDF, som skal distribueres elektronisk, skal du begrænse filnavnet til otte tegn (uden mellemrum) og medtage filtypenavnet .pdf. På den måde sikres det, at mailprogrammer eller netværksservere ikke afkorter filnavnet, og at PDF-filen åbnes som forventet.

Brug træk og slip for at oprette PDF-filer

Denne metode er som regel forbeholdt små, enkle filer som f.eks. billedfiler eller almindelige tekstfiler, hvis afvejningen mellem filstørrelse og outputkvalitet ikke er vigtig. Du kan bruge denne teknik sammen med andre filtyper, men du har ikke mulighed for at justere nogen konverteringsindstillinger under processen.

  1. Vælg ikonerne for en eller flere filer i Windows Stifinder eller Mac OS Finder.

  2. Træk filikonerne over på Acrobat-programikonet. Eller (kun Windows) træk filerne til det åbne Acrobat-vindue.

    Hvis en meddelelse om, at filen ikke kunne åbnes i Acrobat, vises, betyder det, at denne filtype ikke kan konverteres til PDF ved hjælp af metoden med træk og slip. Brug en af de andre konverteringsmetoder til den pågældende fil.

    Bemærk:

    Du kan også konvertere PostScript- og EPS-filer til PDF ved at trække og slippe dem over på Acrobat -vinduet eller Acrobat-programikonet.

  3. Gem PDF-filen.

    Bemærk:

    (Kun Windows) Du kan også højreklikke på en fil i Windows Explorer og vælge Konverter til Adobe PDF.

Konvertering af data i Udklipsholder til PDF

Du kan oprette PDF-dokumenter ud fra tekst og billeder, som du kopierer fra programmer i Mac OS eller Windows.

  1. Tilføj indhold i Udklipsholder:

    • Brug kopieringskommandoen i programmerne.
    • Tryk på tasten PrintScreen (Windows).
    • Brug programmet Grab (Programmer > Hjælpeprogrammer > Grab), og vælg Rediger > Kopier for at placere indholdet i Udklipsholder. (Mac OS)
    • Vælg objekter ved hjælp af værktøjet Rediger objekt (Værktøjer > Printproduktion > Rediger objekt), og kopier de markerede objekter.

    Værktøjet Rediger objekt
    Brug værktøjet Rediger objekt, når du vil kopiere valgte objekter.

    Bemærk:

    Panelet Værktøjer viser ikke som standard Printproduktion. Vælg Printproduktion fra indstillingsmenuen i øverste højre hjørne af panelet Værktøjer. 

  2. I Acrobat skal du vælge Filer > Opret > PDF fra Udklipsholder.

    Bemærk:

    Kommandoen PDF ud fra Udklipsholder vises kun, når indhold er kopieret til Udklipsholder. Hvis Udklipsholder er tom, er kommandoen nedtonet.

Opret et tom PDF-fil

Du kan oprette et tomt PDF-dokument i stedet for at begynde med en fil, et billede i Udklipsholder eller en scanning.

Denne proces kan være praktisk til oprettelse af PDF-dokumenter på én side. Til længere, mere komplekse eller stærkt formaterede dokumenter er det bedre at oprette kildedokumentet i et program med flere layout- og formateringsindstillinger, f.eks. Adobe InDesign eller Microsoft Word.

  1. I Adobe Acrobat XI skal du lukke alle åbne dokumenter.

  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • (Windows) Vælg Værktøjer > Sider > Flere indsættelsesindstillinger > Indsæt tom side.

    • (Mac OS) Tryk på Command+Skift+Q.

Der oprettes et tomt PDF-dokument på én side. Hvis du bruger kommandoen Indsæt tom side endnu en gang, føjes der endnu en side til det eksisterende PDF-dokument.

Opret flere PDF-filer fra flere filer (Acrobat Pro)

Du kan oprette flere PDF-filer ud fra flere oprindelige filer, herunder filer af forskellige understøttede formater, i samme handling. Denne metode er praktisk, når du skal konvertere et større antal filer til PDF-format.

Bemærk:

Når du bruger denne metode, anvender Acrobat de senest anvendte konverteringsindstillinger uden at give adgang til disse indstillinger. Hvis du vil justere konverteringsindstillingerne, skal du gøre det, inden du bruger denne metode.

  1. Vælg Filer > Opret > Opret flere filer samlet.
  2. Vælg Tilføj filer > Tilføj filer eller Tilføj mapper, og vælg derefter filerne eller mappen.
    Vælg Tilføj filer > Tilføj filer eller Tilføj mapper
    Klik på Tilføj filer i dialogboksen Opret flere filer samlet, og vælg derefter de filer, du vil konvertere til PDF.

  3. Klik på OK. Dialogboksen Outputindstillinger åbnes.
  4. Angiv indstillingerne for destinationsmappen og filnavnet i dialogboksen Outputindstillinger, og klik på OK.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online