Bemærk:

Dette dokument indeholder en vejledning til Acrobat XI. Hvis du bruger Acrobat DC, skal du se under Acrobat DC Hjælp.

Du kan åbne en PDF-fil på mange måder: fra Acrobat-programmet, fra mailprogrammet, fra filsystemet eller på et netværk fra en webbrowser.

Bemærk:

Organizer og Organizer-relaterede kommandoer er ikke tilgængelige i Acrobat X og nyere.

Åbn en PDF-fil i programmet

  1. Start Acrobat, og benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Åbn en fil i vinduet Introduktion. Du kan åbne en af de seneste filer eller klikke på knappen Åbn  for at finde en fil.

    • Vælg Filer > Åbn, eller klik på knappen Åbn fil på værktøjslinjen. Marker et eller flere filnavne i dialogboksen Åbn, og klik derefter på Åbn. PDF-dokumenter har normalt filtypenavnet .pdf.

    Bemærk:

    Hvis der er mere end ét åbent dokument, kan du skifte mellem dokumenter ved at vælge dokumentnavnet i menuen Vindue.

Åbn en PDF-fil fra skrivebordet eller fra et andet program

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Hvis du vil åbne en PDF-fil, der er vedhæftet en mail, skal du åbne meddelelsen og dobbeltklikke på PDF-ikonet.

    • Hvis du vil åbne en PDF-fil med link til en åben webside, skal du klikke på hyperlinket til PDF-filen. PDF-filen åbner normalt i webbrowseren.

    • Dobbeltklik på ikonet for PDF-filen i filsystemet.

    Bemærk:

    I Mac OS kan du nogle gange ikke åbne en PDF-fil, der er oprettet i Windows, ved at dobbeltklikke på ikonet. Vælg i stedet Filer > Åbn med > Acrobat.

Åbning af et PDF-dokument i en webbrowser

Når PDF-filer åbnes fra en webside, åbnes de i læsetilstand. Læsetilstand viser PDF-filen uden synlige menuer, paneler eller værktøjslinjer. Nær bunden af vinduet vises en flydende værktøjslinje med grundlæggende funktionalitet til visning af dokumenter.

  • Værktøjslinjen vises ved at bevæge markøren nær bunden af vinduet.
  • Brug navigationsknapperne på værktøjslinjen til at bladre gennem PDF-dokumentet.
  • Du lukker læsetilstand og åbner arbejdsområdet ved at klikke på Acrobat-ikonet på værktøjslinjen.
  • Hvis du vil deaktivere læsetilstand i browseren, skal du åbne indstillingerne for Acrobat eller Reader (i Windows skal du vælge Rediger > Indstillinger, i Mac OS skal du vælge Acrobat/Reader > Indstillinger). Vælg Internet i den venstre rude. Fravælg Vis som standard i læsetilstand.

Bemærk:

Hvis du har mere end ét Adobe PDF-program på computeren, kan du angive, hvilket der bruges til at åbne PDF-dokumenter. Se Vælg PDF-standardbehandler i afsnittet Generelle indstillinger.

Om visning af PDF-dokumenter i en webbrowser

Indstillinger i webbrowseren styrer, hvordan du ser en PDF-fil, enten i browseren eller direkte i Acrobat eller Reader. Hvis du vil ændre den nuværende visningsfunktion, kan du få flere oplysninger i browserdokumentation om administration af tilføjelsesprogrammer og plug-ins. Hvis du åbner PDF-filer i Acrobat uden for browseren, kan du ikke bruge indstillingen Tillad hurtig webvisning i en browser.

Da tastaturkommandoer kan være knyttet til webbrowseren, er nogle Acrobat-genveje muligvis ikke tilgængelige. Det kan desuden være nødvendigt at bruge værktøjerne og kommandoerne på Acrobat-værktøjslinjen frem for på browserens værktøjslinje eller menulinje. Hvis du f.eks. vil udskrive et PDF-dokument, skal du bruge knappen Udskriv på Acrobat-værktøjslinjen frem for kommandoen Udskriv i browseren. (I Microsoft Internet Explorer kan du vælge Filer > Udskriv, Rediger > Kopier og Rediger > Søg på denne side på værktøjslinjen i Internet Explorer).

Bemærk:

Det anbefales ikke at have flere versioner af Acrobat eller Adobe Reader installeret på den samme computer. Blandede versioner på dit system kan forhindre, at du kan se PDF-filer i en webbrowser. Eksempler omfatter Acrobat XI med Adobe Reader X eller Acrobat 9 med Reader XI osv. Se denne TechNote for yderligere oplysninger om sameksisterende installationer.

Internetindstillinger

Vis som standard i læsetilstand

Vælg for at vise PDF-filer i browseren uden synlige menuer, ruder eller værktøjslinjer.

Tillad hurtig webvisning

Vælg for at tillade overførsel af én side ad gangen for PDF-filer, der er blevet gemt med hurtig webvisning aktiveret. Hvis hurtig webvisning er aktiveret, kan en webserver nøjes med at sende den ønskede side i stedet for hele PDF-filen.

Tillad spekulativ indlæsning i baggrunden

Vælg for at tillade, at browseren fortsat henter PDF-filer fra internettet, også selvom den første side vises.

Forbindelseshastighed

Vælg en forbindelseshastighed i menuen. Forbindelseshastigheden hjælper Acrobat eller et andet medie med at give en jævn visning, når indhold læses på internettet.

Internetindstillinger [eller netværksindstillinger]

Klik for at åbne dialogboksen eller panelet for internet- eller netværksforbindelse på din computer. Du kan få yderligere oplysninger i operativsystemet Hjælp eller ved at kontakte din internetudbyder eller netværksadministrator.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online