Vælg en Adobe PDF-forudindstilling for konvertering af filer

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Start Acrobat Distiller.

    • I et Adobe Creative Suite®-program skal du vælge Filer > Udskriv, vælge Adobe PDF som printer og klikke på Indstillinger for udskrift (Photoshop) eller Opsætning > Indstillinger (InDesign).

    • (Windows) I Office 2007 eller nyere programmer skal du vælge Acrobat > Indstillinger.

    • (Windows) Hvis du bruger et andet oprettelsesprogram eller -hjælpeprogram, skal du vælge Adobe PDF > Rediger konverteringsindstillinger.

  2. Vælg en forudindstilling i menuen Standardindstillinger (eller Konverteringsindstillinger).

Adobe PDF-forudindstillinger

En PDF-forudindstilling er en gruppe indstillinger, som påvirker processen med at oprette et PDF-dokument. Disse indstillinger har til hensigt at afbalancere filstørrelse i forhold til kvalitet, afhængigt af hvordan PDF-dokumentet bruges. De fleste forudindstillinger deles på tværs af programmer i Adobe Creative Suite, herunder InDesign, Illustrator, Photoshop og Acrobat. Du kan også oprette og dele brugerdefinerede forudindstillinger til dine egne outputkrav. En gemt fil med PDF-forudindstillinger har suffikset .joboptions.

Nogle få af de følgende forudindstillinger er ikke tilgængelige, før de flyttes fra mappen Extras (hvor de blev installeret som standard) til mappen Settings til brugerdefinerede indstillinger.

Bemærk:

Acrobat Standard indeholder ikke Ekstra-mappen. De forudindstillinger, der er installeret i Ekstra-mappen, er kun tilgængelige i Acrobat Pro.

Mapperne Extras og Settings til standardindstillinger findes normalt på følgende placeringer.

  • (Windows XP) Documents and Settings/All Users/Application Data/Adobe/Adobe PDF

  • (Vista eller Windows 7) ProgramData/Adobe/Adobe PDF

  • (Acrobat Pro til Mac OS) Bibliotek/Programsupport/Adobe PDF

De standardindstillingsfiler, der installeres sammen med Distiller, er skrivebeskyttede og skjulte.

De brugerdefinerede indstillinger findes på følgende placeringer:

  • (Windows XP) Dokumenter og indstillinger/[brugernavn]/Programdata/Adobe/Adobe PDF/Indstillinger

  • (Vista eller Windows 7) Users/[brugernavn]/AppData/Roaming/Adobe/Adobe PDF/Settings

  • (Acrobat Pro til Mac OS) Users/[brugernavn]/Library/Application Support/Adobe/Adobe PDF/Settings

Nogle forudindstillinger er ikke tilgængelige i nogle Creative Suite-programmer.

Bemærk:

Gennemgå regelmæssigt dine PDF-indstillinger. Indstillingerne vender ikke automatisk tilbage til standardindstillingerne. Programmer og værktøjer, som opretter PDF-dokumenter, bruger det sidste sæt definerede eller valgte indstillinger.

Udskrift i høj kvalitet

Opretter PDF-dokumenter til kvalitetsudskrivning på desktopprintere og korrekturenheder. Denne forudindstilling bruger PDF 1.4, nedsampler farve- og gråtonebilleder til 300 ppi og monokrome billeder til 1200 ppi. Den integrerer endvidere erstatningsskrifttyper for alle skrifttyper, bevarer farver uændret og udligner ikke gennemsigtighed (for filtyper, der kan bruges gennemsigtighed i). Disse PDF-filer kan åbnes i Acrobat 5.0 og Acrobat Reader 5.0 og nyere.

Store sider (Acrobat Pro)

Opretter PDF-dokumenter, der egner sig til visning og udskrivning af tekniske tegninger, som er større end 200 x 200" (508 x 508 cm). Disse PDF-dokumenter kan åbnes i Acrobat og Reader 7.0 og nyere versioner.

PDF/A-1b: 2005 (CMYK og RGB)

Bruges til langtidsopbevaring (arkivering) af elektroniske dokumenter. PDF/A-1b bruger PDF 1.4 og konverterer alle farver til enten CMYK eller RGB, afhængigt af den valgte standard. Disse PDF-dokumenter kan åbnes i Acrobat- og Reader-versioner 5.0 og nyere.

PDF/X-1a (2001 og 2003) (Acrobat Pro)

PDF/X-1a kræver, at alle skrifttyper integreres, de relevante PDF-afgrænsningsrammer angives, og farver vises som CMYK, staffagefarver eller begge. Kompatible filer skal indeholde oplysninger, som beskriver den udskriftsbetingelse, de er forberedte til. PDF-filer, der er oprettet med PDF/X-1a-overenstemmelse, kan åbnes i Acrobat 4.0 og Acrobat Reader 4.0 og nyere.

PDF/X-1a bruger PDF 1.3, nedsampler farve- og gråtonebilleder til 300 ppi og monokrome billeder til 1200 ppi. Den integrerer erstatningsskrifttyper for alle skrifttyper, opretter ukodede PDF-filer og udligner gennemsigtighed med indstillingen Høj opløsning.

Bemærk:

Forudindstillingerne PDF/X-1a:2003 og PDF/X-3 (2003) placeres på computeren under installationen. De er imidlertid ikke tilgængelige, før de flyttes fra mappen Extras til mappen Settings.  

PDF/X-4 (2007) (Acrobat Pro)

Denne forudindstilling er baseret på PDF 1.4, som indeholder understøttelse til dynamisk gennemsigtighed. PDF/X-4 har samme farvestyring og ICC-farvespecifikationer (International Color Consortium) som PDF/X-3. Du kan oprette PDF/X-4-kompatible filer direkte med Creative Suite 3-programmer (Illustrator, InDesign og Photoshop). Brug funktionen Forhåndskontrol i Acrobat 9 til at konvertere PDF-dokumenter til PDF/X-4-KLADDE.

PDF-filer, der er oprettet med PDF/X-4-kompatibilitet, kan åbnes i Acrobat 7.0 og Reader 7.0 samt nyere versioner.

Trykkvalitet

Opretter PDF-filer til tryk i høj kvalitet (for eksempel til digitalt tryk eller farveseparationer på en fotosætter eller pladesætter). Den opretter derimod ikke filer, der er PDF/X-kompatible. I sådanne tilfælde er kvaliteten af indholdet af størst betydning. Målet er at bevare alle de oplysninger i en PDF-fil, som et trykkeri eller en tjenesteudbyder kræver for at kunne trykke dokumentet korrekt. Dette sæt indstillinger bruger PDF 1.4, konverterer farver til CMYK samt nedsampler farve- og gråtonebilleder til 300 ppi og monokrome billeder til 1200 ppi. Den integrerer erstatningsskrifttyper for alle skrifttyper og bevarer gennemsigtighed (for filtyper, der kan bruges gennemsigtighed i).

Disse PDF-filer kan åbnes i Acrobat 5.0 og Acrobat Reader 5.0 og nyere.

Bemærk: Inden du opretter en PDF-fil, der skal sendes til et trykkeri eller en printtjenesteudbyder, skal du finde ud af, hvilken outputopløsning og andre indstillinger der er påkrævet. Eller bed om at få en .joboptions-fil med de anbefalede indstillinger. Det er undertiden nødvendigt at tilpasse Adobe PDF-indstillingerne for en bestemt udbyder og derefter levere din egen .joboptions-fil.

Rich Content PDF (Acrobat Pro)

Opretter tilgængelige PDF-filer, som indeholder mærker, links, bogmærker, interaktive elementer og lag. Dette sæt indstillinger bruger PDF 1.6 og integrerer erstatningsskrifttyper for alle skrifttyper. Desuden optimeres filer til byte-serving. Disse PDF-dokumenter kan åbnes i Acrobat og Reader 7.0 samt nyere. (Forudindstillingen Rich Content PDF finder du i mappen Extras).

 

Bemærk:

Denne forudindstilling blev kaldt eBook i tidligere versioner af nogle programmer.

Mindste filstørrelse

Opretter PDF-filer til visning på internettet eller et intranet eller til distribution via et mailsystem. Dette sæt indstillinger bruger komprimering, nedsampling og en relativt lav billedopløsning. Det konverterer alle farver til sRGB og (for Adobe Acrobat Distiller-baserede konverteringer) integrerer ikke skrifttyper. Desuden optimeres filer til byte-serving.

Disse PDF-filer kan åbnes i Acrobat og Reader 6.0 samt nyere.

Standard

Opretter PDF-filer, der skal udskrives på desktopprintere eller digitale kopimaskiner, udgives på en cd eller sendes til en klient som en udgivelseskorrektur. Dette sæt indstillinger bruger komprimering og nedsampling for at holde filstørrelsen nede. Det integrerer imidlertid også erstatningsskrifttyper for alle (tilladte) skrifttyper, der bruges i filen, konverterer alle farver til sRGB og udskriver med en mellemhøj opløsning. Windows-erstatningsskrifttyper integreres som standard ikke. PDF-filer oprettet med denne indstillingsfil kan åbnes i Acrobat og Reader 6.0 samt nyere.

Om PDF/X-, PDF/E- og PDF/A-standarder

PDF/X-, PDF/E- og PDF/A-standarder er defineret af International Organization for Standardization (ISO). PDF/X-standarder anvendes til udveksling af grafisk indhold, PDF/E-standarder anvendes til interaktiv udveksling af tekniske dokumenter, og PDF/A-standarder anvendes til langsigtet arkivering af elektroniske dokumenter. Under konvertering til PDF kontrolleres den fil, der behandles, i forhold til den angivne standard. Hvis PDF-dokumentet ikke opfylder den valgte ISO-standard, bliver du anmodet om enten at annullere konverteringen eller oprette en fil, der ikke overholder standarden.

De mest anvendte standarder til en udgivelsesproces er flere forskellige PDF/X-formater: PDF/X-1a, PDF/X-3 og (i 2008) PDF/X-4. De mest anvendte standarder til PDF-arkivering er PDF/A-1a og PDF/A-1b (til mindre stringente krav). Den eneste version af PDF/E er i øjeblikket PDF/E-1.

Se ISO- og AIIM-websteder for at få flere oplysninger om PDF/X, PDF/E og PDF/A.

Se www.adobe.com/go/learn_acr_pdfa_dk for at få flere oplysninger om oprettelse af og arbejde med PDF/A-filer.

Tilpasse Adobe PDF-indstillinger

Du kan få brug for at oprette brugerdefinerede konverteringsindstillinger til bestemte job eller outputenheder. De valg, du foretager, angiver, om dokumentskrifttyper integreres og erstattes ved 100 %, hvordan vektorobjekter og billeder komprimeres og/eller samples, og om den PDF-fil, der oprettes, indeholder professionelle udskrivningsdata som f.eks. OPI-kommentarer. Standardindstillingsfiler kan ikke ændres, men kan dubleres og indgå i oprettelsen af nye indstillingsfiler.

Bemærk:

Hvis PDF-filen er beregnet til professionel udskrivning, skal du bede din serviceudbyder om deres brugerdefinerede .joboptions-fil med den anbefalede outputopløsning og andre indstillinger. På denne måde vil den PDF-fil, du giver dem, have egenskaber, som sikrer et optimalt udskrivningsforløb.

Opret en brugerdefineret Adobe PDF-indstillingsfil

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg et af de foruddefinerede sæt indstillinger, der skal bruges som udgangspunkt, i menuen Standardindstillinger i Acrobat Distiller, og vælg derefter Indstillinger > Rediger Adobe PDF-indstillinger.

    • I oprettelsesprogrammer eller hjælpeprogrammer skal du vælge Adobe PDF som printer – typisk i dialogboksene Sideopsætning eller Udskriv – og derefter klikke på Egenskaber.

    • (Windows) Klik på Avancerede indstillinger under fanen Indstillinger i dialogboksen Acrobat PDFMaker.

      Bemærk: I Windows kan du skifte til en anden forudindstilling i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger. Det kan du gøre ved at vælge Vis alle indstillinger nederst til venstre og derefter vælge en forudindstilling på listen til venstre.

    Dialogboksen Adobe PDF-indstillinger (Windows)
    Dialogboksen Adobe PDF-indstillinger (Windows)

  2. Marker paneler et ad gangen, og foretag de nødvendige ændringer.
  3. Du kan gemme din brugerdefinerede forudindstilling på en af følgende måder:
    • Klik på OK for at gemme en dubleret version af filen med den brugerdefinerede indstilling. Filen omdøbes automatisk. Hvis du f.eks. redigerer forudindstillingen Trykkvalitet, vises din første tilpassede version som Trykkvalitet (1).

    • Klik på Gem som, skriv et nyt beskrivende navn til filen, og klik på Gem.

    Den brugerdefinerede fil gemmes i (Windows) /Documents and Settings/[brugernavn]/Application Data/Adobe/Adobe PDF/Settings, (Vista) User/[brugernavn]/AppData/Roaming/Adobe/Adobe PDF/Settings eller (Mac OS) Users/[brugernavn]/Library/Application Support/Adobe PDF/Settings.

Slet brugerdefinerede Adobe PDF-indstillingsfiler

  1. Vælg Indstillinger > Fjern Adobe PDF-indstillinger i Acrobat Distiller.
  2. Marker den brugerdefinerede fil, og klik på Fjern.
  3. Gentag trin 2, indtil du har slettet de filer, du ønsker, og luk derefter dialogboksen Fjern Adobe PDF-indstillinger ved at klikke på Annuller.

Adobe PDF-indstillinger

Indstillinger for Acrobat Distiller Adobe PDFMaker > Avancerede indstillinger indeholder et panel med indstillinger, hvor du kan vælge at tilpasse dit PDF-output.

Indstillinger for panelet Generelt

I dette panel kan du vælge den version af Acrobat, som filerne er kompatible med, samt øvrige indstillinger for filer og enheder.

Kompatibilitet

Indstiller kompatibilitetsniveauet for PDF-filen. Hvis du bruger den seneste version (i dette tilfælde version 1.7), får du glæde af alle de nyeste funktioner. Hvis du opretter PDF-dokumenter, som skal distribueres bredt, skal du vælge et tidligere niveau for at sikre, at alle brugere kan se og udskrive dokumentet.

Komprimering på objektniveau

Komprimerer strukturoplysninger (f.eks. bogmærker, tilgængelighed og ikke-komprimerbare objekter), så disse oplysninger hverken kan ses eller bruges i Acrobat 5.0 eller Reader 5.0. Kun koder komprimerer strukturoplysninger. Fra anvender ingen komprimering.

Roter automatisk sider

Roterer automatisk sider i henhold til tekstens læseretning.


Bemærk:

Hvis Behandl DSC-kommentarer er valgt på panelet Avanceret, og hvis kommentarer om Visningsretning er medtaget, bestemmer disse kommentarer sideretningen.

Samlet efter fil

Roterer alle sider, så de passer til udskriftsretningen på hovedparten af teksten i dokumentet.

Individuelt

Roterer hver side for sig baseret på udskriftsretningen for teksten på den enkelte side.

Deaktiveret

Forhindrer, at sider roteres.

Binding

Angiver, om en PDF-fil skal vises med binding i venstre eller højre side. Indstillingen Binding påvirker udseendet af sider i visningen Modstående - fortløbende og udseendet af miniaturebilleder side om side.

Opløsning

Bruges i forbindelse med PostScript-filer til at emulere opløsninger baseret på den printer, de skal udskrives på. Tilladte værdier kan ligge på mellem 72 og 4000. Brug standardindstillingen, medmindre du vil udskrive PDF-filen på en bestemt printer, hvor opløsningen, der er defineret i den oprindelige PostScript-fil, skal emuleres.

Bemærk:

Hvis du øger opløsningsindstillingen, øges filstørrelsen, og den tid, der kræves til at behandle nogle af filerne, kan blive forøget en smule.

Sider

Angiver, hvilke sider der skal konverteres til PDF.

Integrer miniaturer

Integrerer et miniaturebillede for hver enkelt side i PDF-filen, så filstørrelsen øges. Fjern markeringen fra denne indstilling, hvis PDF-dokumentet skal kunne vises og udskrives af brugere, som anvender Acrobat 5.0 og nyere versioner. Disse versioner genererer dynamisk miniaturebilleder, hver gang du klikker på panelet Sider i en PDF-fil.

Optimer til hurtig webvisning

Omstrukturerer filen, så der opnås hurtigere adgang (indlæsning af én side ad gangen eller byte-serving) fra webservere. Denne indstilling komprimerer tekst og streggrafik og tilsidesætter komprimeringsvalg i panelet Billeder.

Standardsidestørrelse

Angiver den sidestørrelse, der skal bruges, når der ikke er angivet en i den oprindelige fil. EPS-filer angiver en størrelse for afgrænsningsområdet, men ikke en sidestørrelse.

Indstillinger for panelet Billeder

Indstillingerne i panelet Billeder angiver komprimering og gensampling af farvebilleder, gråtonebilleder og sort-hvid billeder. Du kan prøve dig frem med disse indstillinger, indtil du finder en passende balance mellem filstørrelse og billedkvalitet.

Opløsningsindstillingen for farvebilleder og gråtonebilleder skal være 1,5-2 gange stregrasterfinheden, som filen udskrives med. Monokrome billeders opløsning bør være den samme som outputenhedens, men vær opmærksom på, at hvis et monokromt billede gemmes med en opløsning, der er højere end 1500 dpi, øges filstørrelsen, uden at billedkvaliteten forbedres betydeligt. Billeder, som skal forstørres, f.eks. landkort, kræver muligvis højere opløsninger.

Bemærk:

Hvis du ændrer billeddataene i monokrome billeder, kan det få uventede visningsresultater, f.eks. ingen billedvisning. Hvis dette sker, skal du slå ændring af billeddata fra og konvertere filen igen. Der er størst sandsynlighed for, at dette problem opstår i forbindelse med undersampling, og der er mindst sandsynlighed for, at det opstår i forbindelse med bi-kubisk nedsampling.

I følgende tabel vises almindelige printertyper og den anvendte opløsning målt i dpi, standardrasterfinheden målt i lpi og en opløsning for ændring af billeddata målt i ppi. Hvis du f.eks. skal udskrive på en laserprinter med 600 dpi, skal du angive 170 som den opløsning, der skal bruges ved ændring af billeddata.

Printeropløsning

Standardrasterfinhed

Billedopløsning

300 dpi (laserprinter)

60 lpi

120 ppi

600 dpi (laserprinter)

85 lpi

170 ppi

1200 dpi (imagesetter)

120 lpi

240 ppi

2400 dpi (imagesetter)

150 lpi

300 ppi

Nedsample (fra)

Reducerer billedopløsninger, som overstiger den værdi, der er angivet i For billeder ovenfor, til opløsningen på outputenheden ved at kombinere pixel i et eksempelområde på billedet til én større pixel.

Gennemsnitlig nedsampling til

Tager gennemsnittet af pixel i et prøveområde og erstatter hele området med den gennemsnitlige pixelfarve ved den angivne opløsning.

Undersampling til

Erstatter et helt område med en pixel, der vælges i dette eksempelområde, i den angivne opløsning. Giver en hurtigere konverteringstid end nedsampling, men de nye billeder er mindre jævne og mere kornede.

Bi-kubisk nedsampling til

Bestemmer pixelfarve på baggrund af et vægtet gennemsnit og ikke en enkel gennemsnitsmetode (som ved nedsampling). Denne metode er den langsomste, men den giver de mest jævne toneovergange.

Komprimering/billedkvalitet

Anvender komprimering på farve- og gråtonebilleder samt sort-hvid billeder. Indstiller også billedkvaliteten for farve- og gråtonebilleder.

Udjævn kant til grå

Udjævner ujævne kanter i monokrome billeder. Vælg 2 bit, 4 bit eller 8 bit for at angive 4, 16 eller 256 niveauer af grå. (Med kantudjævning kan lille skrift eller tynde streger komme til at se utydelige ud).

Bemærk:

Komprimering af tekst og streggrafik er altid slået til. Du kan slå indstillingen fra ved at indstille den relevante Distiller-parameter. Få oplysninger om SDK på Acrobat Developer Center på www.adobe.com/go/learn_acr_devcenter_dk (PDF, kun engelsk).

Politik

Åbner dialogboksen Billedpolitik, hvor du kan definere behandlingsindstillinger for Farvebilleder, Gråtonebilleder og Sort-hvid billeder, som er lavere end de opløsninger, du angiver. Indtast en opløsningsværdi for hver billedtype, og vælg derefter Ignorer, Vis advarsel og fortsæt eller Annuller job.

Indstillinger for panelet Skrifttyper

Med skrifttypeindstillingerne kan du angive, hvilke skrifttyper der skal integreres i en PDF-fil, og om der skal integreres et undersæt af tegn i PDF-filen. Du kan integrere skrifttyperne OpenType®, TrueType og PostScript. Skrifttyper med licensrestriktioner vises med et låseikon . Hvis du vælger en skrifttype med en licensrestriktion, beskrives restriktionen i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger.

Bemærk:

Når du kombinerer PDF-filer, der har den samme erstatningsskrifttype, forsøger Acrobat at kombinere erstatningsskrifttyperne.

Integrer alle skrifttyper

Integrerer alle de skrifttyper, der bruges i filen. Skrifttypeintegration er nødvendig til PDF/X-kompatibilitet.

Integrere OpenType-skrifttyper

Integrerer alle OpenType-skrifttyper, der bruges i filen, og bevarer OpenType-skrifttypedata til avanceret streglayout. Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis Acrobat 7.0 (PDF 1.6) eller Acrobat 8 (PDF 1.7) er valgt i menuen Kompatibilitet i panelet Generelt.

Erstat integrerede skrifttyper, når procentdelen af brugte tegn er mindre end

Angiver en tærskel i procent, hvis du kun vil integrere et undersæt af skrifttyperne. Hvis tærsklen f.eks. er 35, og mindre end 35 % af tegnene bruges, integreres kun de pågældende tegn i Distiller.

Når integration mislykkes

Angiver, hvordan Distiller skal reagere, hvis programmet ikke kan finde en skrifttype, der skal integreres under behandlingen af en fil.

Integrer altid

Hvis kun bestemte skrifttyper skal integreres, skal du flytte dem til listen Integrer altid. Sørg for, at Integrer alle skrifttyper er fravalgt.

Integrer aldrig

Flyt skrifttyper, der ikke skal integreres, til denne liste. Vælg evt. en anden skrifttypemappe i pop op-menuen, så du kan få vist skrifttypen på skrifttypelisten.

Bemærk:

Skrifttyper med licensrestriktioner vises med et låseikon. Hvis du vælger en skrifttype med en licensrestriktion, beskrives restriktionen i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger.

Tilføj navn

Hvis den ønskede skrifttype ikke ligger i en skrifttypemappe, skal du klikke på Tilføj navn. Angiv navnet på skrifttypen, vælg Integrer altid liste (eller Integrer aldrig liste), og klik på Tilføj.

Bemærk:

En TrueType-skrifttype kan indeholde en indstilling, der er tilføjet af skrifttypedesigneren, som forhindrer skrifttypen i at blive integreret i PDF-filer.

Fjern

Fjerner en skrifttype fra listen Integrer altid eller Integrer aldrig. Denne handling fjerner ikke skrifttypen fra systemet, men referencen til den fjernes på listen.

Bemærk:

Acrobat indeholder ikke skrifttyperne Times, Helvetica og ZapfDingbats. Hvis modtagerne af PDF-filen skal kunne se og udskrive disse skrifttyper i de PDF-filer, du opretter, skal du integrere skrifttyperne.

Indstillinger for panelet Farve

Uanset om du bruger farvestyringsoplysningerne i PostScript-filen, CSF'er i Distiller eller angiver brugerdefinerede indstillinger, skal du angive alle farvestyringsoplysningerne for Distiller i panelet Farve i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger.

Indstillingsfil

Angiver farveindstillinger, herunder de, der bruges i grafikprogrammer. Med indstillingen Ingen kan du redigere indstillingerne Farvestyringspolitik og Arbejdsrum.

Regler for farvestyring

Angiver, hvordan Distiller konverterer ikke-styrede farver i en PostScript-fil, når du ikke bruger en Distiller-farveindstillingsfil. Denne menu er tilgængelig, når Ingen er valgt i menuen Indstillingsfil.

Bemærk:

Værdierne for farvestyringspolitikker påvirker muligvis en PDF-fil på en anden måde, afhængigt af hvilken kompatibilitetsindstilling du vælger i panelet Generelt.

Undlad at ændre farve

Med denne indstilling bevares enhedsafhængige farver uændret, og de enhedsuafhængige farver bevares som den nærmeste mulige ækvivalent. Dette er en nyttig indstilling i forbindelse med trykkerier, som har kalibreret alle deres enheder, har brugt de pågældende oplysninger til at angive farve i filen og kun udskriver på de pågældende enheder.

Mærk (eller konverter) alt til farvestyring

Mærker farveobjekter med en ICC-profil og kalibrerer farver, så de er enhedsuafhængige i PDF-dokumenter, der er kompatible med Acrobat 4.0 (PDF 1.3) og nyere versioner. Konverterer enhedsafhængige farverum i billeder (af typen RGB, Gråtone og CMYK) til enhedsuafhængige farverum (af typen CalRGB, CalGray og Cie L*a*b) i PDF-dokumenter, der er kompatible med Acrobat 3.0 (PDF 1.2).

Mærk (eller konverter) kun billeder til farvestyring

Koder ICC-profiler i billeder (og ikke i tekst- eller vektorobjekter), som forhindrer, at sort tekst ændrer farve, når der genereres PDF-filer, der er kompatible med Acrobat 4.0 (PDF 1.3). Konverterer enhedsafhængige farverum i billeder (af typen RGB, Gråtone og CMYK) til enhedsuafhængige farverum (af typen CalRGB, CalGray og LAB) i PDF-dokumenter, der er kompatible med Acrobat 3.0 (PDF 1.2).

Konverter alle farver til sRGB (eller konverter alt til CalRGB)

Kalibrerer farve, så den bliver enhedsuafhængig. Konverterer CMYK- og RGB-billeder til sRGB i PDF-dokumenter, der er kompatible med Acrobat 4.0 (PDF 1.3) eller nyere versioner. Konverterer CMYK- og RGB-billeder til kalibreret RGB (CalRGB) i PDF-dokumenter, der er kompatible med Acrobat 3.0 (PDF 1.2). Anbefales til PDF-filer, som skal bruges på skærmen eller på printere med lav opløsning.

Konverter alle farver til CMYK

Konverterer farverum til DeviceGray eller DeviceCMYK, afhængigt af hvilke indstillinger der er angivet i menuen Arbejdsrum. Alle arbejdsrum skal angives.

Dokumentgengivelsesmetode

Vælg en metode til at overføre farver mellem farverum. Resultatet af en metode afhænger af farverummenes profiler. Nogle profiler giver f.eks. det samme resultat med forskellige metoder.

Acrobat har fire gengivelsesmetoder (sanselig, farvemætning, relativ farvemåling og absolut farvemåling) til fælles med andre Creative Suite-programmer.

Acrobat indeholder ligeledes gengivelsesmetoden Bevar, som viser, at gengivelsesmetoden er angivet i outputenheden og ikke i PDF-filen. I mange outputenheder er Relativ farvemåling standardmetoden.

Bemærk:

I alle tilfælde kan metoder ignoreres eller tilsidesættes af farvestyringshandlinger, der udføres efter oprettelsen af PDF-filen.

Arbejdsrum

Til alle andre værdier for farvestyringspolitik end Undlad at ændre farve skal du vælge et arbejdsrum for at angive, hvilke ICC-profiler der bruges til at definere og kalibrere gråtone-, RGB- og CMYK-farverummene i genererede PDF-filer.

Grå

Vælg en profil for at definere farverummet for alle gråtonebilleder i filer. ICC-standardprofilen for gråtonebilleder er Adobe Grå - 20% punktbredning. Vælg Ingen, hvis du vil forhindre, at gråtonebilleder konverteres.

RGB

Vælg en profil for at definere farverummet for alle RGB-billeder i filer. Mange outputenheder er i stand til at genkende standarden sRGB IEC61966-2.1. Vælg Ingen, hvis du vil forhindre, at RGB-billeder konverteres.

CMYK

Vælg en profil for at definere farverummet for alle CMYK-billeder i filer. Standarden er U.S. Web Coated (SWOP) v2. Vælg Ingen, hvis du vil forhindre, at CMYK-billeder konverteres.

Bemærk:

Hvis du vælger Ingen for alle tre arbejdsrum, svarer det til at vælge indstillingen Undlad at ændre farve.

Bemærk:

Du kan tilføje ICC-profiler (f.eks. de profiler, der leveres af dit trykkeri) ved at placere dem i mappen ICCProfiles i mappen Fælles filer, i mappen Windows\System\Color (Windows) eller i mappen Systemmappe/ColorSync (Mac OS).

Bevar CMYK-værdier for kalibrerede CMYK-farverum

Når denne indstilling er markeret, behandles enhedsuafhængige CMYK-værdier som enhedsafhængige (DeviceCMYK) værdier. Enhedsuafhængige farverum tilsidesættes, og PDF/X-1a-filer bruger værdien Konverter alle farver til CMYK. Når indstillingen ikke er markeret, konverteres enhedsuafhængige farverum til CMYK, hvis Farverstyringspolitik er indstillet til Konverter alle farver til CMYK.

Bevar indstillinger for reduktion af baggrundsfarve og generering af sort

Bevarer disse indstillinger, hvis de findes i PostScript-filen. Med generering af sort beregnes den mængde sort, der skal bruges ved gengivelse af en farve. Med fjernelse af baggrundsfarve (UCR) reduceres mængden af cyan, magenta og gul for at kompensere for genereringen af den sorte farve. Eftersom UCR bruger mindre trykfarve, er metoden velegnet til bestrøget papir.

Når der er registreret overførselsfunktioner

Angiver, hvordan overførselsfunktioner skal behandles i PDF-filer. Overførselsfunktioner bruges til kunstneriske effekter og til at korrigere for kendetegnene ved en bestemt outputenhed.

Fjern

Sletter eventuelle anvendte overførselsfunktioner. Anvendte overførselsfunktioner bør fjernes, medmindre PDF-filen skal udskrives på den samme enhed, som PostScript-kildefilen blev oprettet til.

Bevar

Bevarer de overførselsfunktioner, som traditionelt bruges til at kompensere for den punktbredning eller det tab af punkter, der kan forekomme, når et billede overføres til film. Punktbredning elle tab af punkter forekommer, når de trykfarvepunkter, der udgør et udskrevet billede, er større eller mindre end i halvtoneraster.

Anvend

Anvender overførselsfunktionen til at ændre farverne i filen, men bevarer ikke funktionen. Dette er nyttigt ved oprettelse af farveeffekter i en fil.

Bevar halvtoneoplysninger

Bevarer eventuelle halvtoneoplysninger i filer. Halvtoneoplysninger er beregnet til brug med en bestemt outputenhed.

Indstillinger for panelet Avanceret

De avancerede indstillinger angiver, hvilke DSC-kommentarer (Document Structuring Conventions) der bevares i en PDF-fil, samt andre indstillinger, der påvirker konverteringen fra PostScript. I en PostScript-fil indeholder DSC-kommentarer oplysninger om filen (f.eks. det program, filen blev oprettet i, oprettelsesdato og sideretning) og indeholder struktur til sidebeskrivelser i filen (f.eks. indledende og afsluttende sætninger i et prologafsnit). DSC-kommentarer kan være nyttige, når et dokument skal udskrives eller trykkes.

Yderligere oplysninger finder du i dokumenterne i Adobe PDF Technology Center på www.adobe.com/go/learn_acr_pdftechnology_dk (PDF, kun på engelsk).

Bemærk:

Indstillingen ASCII-format er blevet fjernet fra Distiller, men er stadig tilgængelig som en Distiller-parameter.

Tillad en PostScript-fil at overskrive Adobe PDF-indstillinger

Bruger indstillinger, der er gemt i en PostScript-fil, i stedet for den aktuelle PDF-indstillingsfil. Få flere oplysninger om tilpasning af PDF-indstillinger i SDK-oplysningerne i Acrobat Developer Centerwww.adobe.com/go/learn_acr_devcenter_dk (PDF, kun på engelsk).

Tillad PostScript XObjects

PostScript XObjects gemmer fragmenter af PostScript-kode, som skal bruges, når en PDF-fil udskrives på en PostScript-printer. Brug kun denne indstilling i kontrollerede arbejdsgange, hvor det ikke er muligt at bruge en anden indstilling. Indstillingen er tilgængelig, når Standard eller Mindste filstørrelse er valgt i menuen Standardindstillinger.

Konverter farveforløb til udjævnede nuancer

Konverterer blandinger til udjævnede nuancer i forbindelse med Acrobat 4.0, så kvaliteten af PDF-filen bliver bedre, samtidig med at filstørrelsen bliver mindre. Med Distiller konverteres farveforløb fra Adobe Illustrator, Adobe InDesign, Adobe FreeHand®, CorelDraw, QuarkXPress og Microsoft PowerPoint.

Konverter udjævnede linjer til kurver

Nedbringer det antal kontrolpunkter, der bruges til at bygge kurver i CAD-tegninger, hvilket giver mindre PDF-filer og hurtigere skærmgengivelse.

Bevar niveau 2-regler for kopiering af sider

Bruger den operator for kopiering af sider, der er defineret i PostScript-niveau 2 i stedet for i PostScript-sprogniveau 3. Hvis du har en PostScript-fil og vælger denne indstilling, kopieres siden ved hjælp af en kopieringsoperator. Hvis du ikke vælger denne indstilling, udføres en handling, der svarer til visning af sider, med den undtagelse, at grafiktilstanden ikke initialiseres igen.

Bevar indstillinger for overprint

Bevarer overprintindstillinger i filer, der konverteres til PDF. Med indstillinger for overprint oprettes farve ved, at en trykfarve udskrives oven på en anden trykfarve.

Standard for overprint er et antal forskelligt fra nul

Forhindrer overprintede objekter med nul CMYK-værdier i at skære CMYK-objekter ud nedenunder.

Gem Adobe PDF-indstillinger i PDF-filen

Integrerer den indstillingsfil (.joboptions), der blev brugt til at oprette PDF-filen som en vedhæftet fil. (Hvis du vil se indstillingsfilen, skal du vælge Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Vedhæftede filer i Acrobat.)

Gem så vidt muligt de oprindelige JPEG-billeder i PDF-format

Behandler komprimerede JPEG-billeder (billeder, der allerede er komprimeret med DCT-kodning) uden at komprimere dem igen. Når denne indstilling er valgt, forbedres ydeevnen, fordi kun dekomprimering, og ikke genkomprimering, finder sted.

Gem transportable jobindstillinger i PDF-fil

Bevarer en PostScript-jobindstilling i en PDF-fil. Jobindstillinger beskriver PostScript-filen og kan bruges senere i en arbejdsgang eller til udskrivning af PDF-filen.

Brug Prolog.ps og Epilog.ps

Sender en prolog- og epilogfil med hvert job. Disse filer kan bruges til at indsætte brugerdefineret PostScript-kode, som skal udføres i begyndelsen eller slutningen af hvert PostScript-job, der konverteres.

Eksempelfilerne Prologue.ps og Epilogue.ps er placeret i (Windows) /Documents and Settings/All Users/Application Data/Adobe/Adobe PDF/Distiller/Data, (Vista) /Users/All Users/Adobe/Adobe PDF/Distiller/Data, (Windows 7) /Users/[Brugernavn]/AppData/Roaming/Adobe/Adobe PDF/Distiller/Data eller (Mac OS) /Library/Application Support/Adobe/Adobe PDF/Distiller/Data.

Mappen Application Data er typisk skjult i Windows Explorer. Hvis du vil gøre den synlig, skal du vælge Værktøjer > Mappeindstillinger, klikke på fanen Vis og markere Vis skjulte filer og mapper. For Windows 7, Start > Kontrolpanel > Indstillinger for mapper > Vis > Vis skjulte filer, Mapper og Drev. Eller du kan skrive stien i tekstboksen Adresse.

Bemærk:

I Acrobat Standard behandler Distiller kun prolog- og epilogfiler, hvis begge filer er til stede og korrekt placeret. De to filer skal bruges sammen.

Bemærk:

I Acrobat Pro behandler Distiller kun prolog- og epilogfiler, hvis begge filer er til stede og korrekt placeret. De to filer skal bruges sammen. Hvis prolog- og epilogfilerne findes på samme niveau som de ind- og udgående mapper i en overvåget mappe, bruges de i stedet for filerne i Distiller-mappen.

Behandl DSC-kommentarer

Bevarer DSC-oplysningerne fra en PostScript-fil.

Logfør advarsler om DSC

Viser advarselsmeddelelser om problematiske DSC-kommentarer under behandlingen og indsætter dem i en logfil.

Bevar EPS-oplysninger fra DSC

Bevarer oplysninger for en EPS-fil, f.eks. det program, filen blev oprettet i, og oprettelsesdato.

Bevar OPI-kommentarer

Bevarer de oplysninger, der skal bruges for at erstatte et FPO-billede (For Placement Only) eller en kommentar med det billede i høj opløsning, der er placeret på de servere, der understøtter OPI-versionerne 1.3 og 2.0 (Open Prepress Interface). Yderligere oplysninger finder du i OPI 2.0-specifikationen på www.adobe.com/go/learn_acr_opi2spec_dk (PDF, kun på engelsk).

Bevar dokumentoplysninger fra DSC

Bevarer dokumentegenskaber, f.eks. titel, oprettelsesdato og klokkeslæt, i PDF-filen.

Tilpas størrelsen på siden, og centrer illustrationer til EPS-filer

Centrerer et EPS-billede og ændrer størrelsen på siden, så den tilpasses korrekt omkring billedet. Hvis denne indstilling ikke er markeret, tilpasses sidens størrelse, og den centreres med udgangspunkt i øverste venstre hjørne på objektet øverst til venstre og nederste højre hjørne på objektet nederst til højre på siden. Denne indstilling gælder kun for job, der indeholder en enkelt EPS-fil.

Indstillinger for panelet Standarder

Med indstillingerne i panelet Standard kan du kontrollere, at dokumentindholdet i PostScript-filen overholder standardkriterierne for PDF/X-1a, PDF/X-3 eller PDF/A, inden PDF-filen oprettes. For PDF/X-kompatible filer kan du også kræve, at PostScript-filen opfylder yderligere kriterier ved at vælge indstillinger i panelet Standarder. Indstillingers tilgængelighed afhænger af, hvilken standard du vælger. Du kan også oprette en PDF/X-fil fra en kompatibel PDF-fil ved hjælp af funktionen Forhåndskontrol i Acrobat.

PDF/X-kompatibel

Overholder PDF/X-standarden for trykning i høj opløsning.

Bemærk:

PDFMaker, som er den konverteringsmetode, der bruges til at konvertere Microsoft Word- og andre programfiler til PDF, opretter ikke PDF/X-kompatible filer.  

PDF/A-kompatibel

Overholder PDF/A-standarden for langtidsopbevaring af dokumenter.

Bemærk:

Hvis du angiver, at en overvåget mappe skal oprette PDF/A-kompatible filer i Acrobat Pro, skal du ikke føje sikkerhed til mappen. PDF/A-standarden tillader ikke kryptering.

Kompatibilitetsstandard

Producerer en rapport, der angiver, om filen overholder den standard, du vælger, og angiver problemerne, hvis det ikke er tilfældet. Filen .log vises nederst i dialogboksen.

Bemærk:

PDF-filer, som var kompatible med både PDF/X-1a- og PDF/X-3-standarder i Acrobat 6.0, bruger standarden PDF/X-1a i Acrobat XI.

Hvis der ikke er kompatibilitet

Angiver, om PDF-filen skal oprettes, hvis PostScript-filen ikke overholder kravene til standarden.

Fortsæt

Opretter en PDF-fil, selv hvis PostScript-filen ikke overholder kravene for standarden, og noterer disse problemer i rapporten.

Annuller job

Opretter kun en PDF-fil, hvis PostScript-filen overholder kravene til standarden og i øvrigt er gyldig.

Rapportér som fejl (Acrobat Pro)

Markerer PostScript-filen som ikke-kompatibel, hvis en af rapportindstillingerne er valgt, og et renskæringsområde eller illustrationsområde mangler på en side.

Indstil TrimBox til MediaBox med forskydninger (Acrobat Pro)

Beregner værdier for renskæringsområdet baseret på forskydningerne for medieområdet på de respektive sider, hvis hverken renskæringsområdet eller illustrationsområdet er angivet. Renskæringsområdet er altid ligeså lille eller mindre end det omsluttende medieområde.

Indstil BleedBox til MediaBox (Acrobat Pro)

Bruger værdierne for medieområde til kantområdet, hvis kantområdet ikke er angivet.

Angiv BleedBox til TrimBox med forskydninger (Acrobat Pro)

Beregner værdier for satslinjeområde baseret på forskydningerne for de respektive siders renskæringsområde, hvis satslinjeområdet ikke er angivet. Satslinjeområdet er altid så stor som eller større end det omsluttede renskæringsområde. Denne indstilling bruger de enheder, der er angivet på panelet Generelt i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger.

Profilnavn for outputmåde (Acrobat Pro)

Angiver den karakteriserede udskriftsbetingelse, som dokumentet er blevet forberedt til, og som kræves til PDF/X-kompatibilitet. Hvis et dokument ikke angiver et profilnavn på en outputmåde, bruger Distiller den valgte værdi fra denne menu. Hvis arbejdsprocessen kræver, at dokumentet angiver outputmåde, skal du vælge Ingen.

Outputtilstand-id (Acrobat Pro)

Angiver det referencenavn, der er angivet af registreringsdatabasen for profilnavnets outputmåde. Yderligere oplysninger får du ved at klikke på spørgsmålstegnet ud for indstillingen.

Outputtilstand (Acrobat Pro)

Beskriver den tiltænkte udskriftsbetingelse. Denne beskrivelse kan være nyttig for modtageren af PDF-dokumentet. Yderligere oplysninger får du ved at klikke på spørgsmålstegnet ud for indstillingen.

Registernavn (URL) (Acrobat Pro)

Angiver den webadresse, hvor du kan finde yderligere oplysninger om profilen for outputmåden. URL-adressen indsættes automatisk for ICC-registreringsdatabasenavne. Der er valgfrit at angive registreringsdatabasens navn, men det anbefales. Yderligere oplysninger får du ved at klikke på spørgsmålstegnet ud for indstillingen.

Diffuseret (Acrobat Pro)

Angiver diffuseringstilstanden i dokumentet. PDF/X-kompatibilitet kræver værdien Sand eller Falsk. Hvis dokumentet ikke angiver den diffuserede tilstand, anvendes værdien angivet her. Hvis arbejdsprocessen kræver, at dokumentet angiver den diffuserede tilstand, skal du vælge Lad forblive udefineret.

PDF-kompatibilitetsniveauer

Når du opretter PDF-filer, skal du bestemme, hvilken PDF-version der skal bruges. Du kan ændre PDF-versionen ved at skifte til en anden forudindstilling eller vælge en kompatibilitetsindstilling, når du gemmer som PDF eller redigerer en PDF-forudindstilling.

Medmindre der er et specifikt behov for bagudkompatibilitet, bør du generelt bruge den nyeste version (i dette tilfælde version 1.7). Den seneste version indeholder alle de nyeste funktioner og den nyeste funktionalitet. Hvis du opretter et dokument, som skal distribueres bredt, skal du dog overveje at bruge Acrobat 5.0 (PDF 1.4) eller Acrobat 6.0 (PDF 1.5) for at sikre, at alle brugere kan se og udskrive dokumentet.

I følgende tabel sammenlignes funktionalitet i PDF-filer, der er oprettet med forskellige kompatibilitetsindstillinger.

Bemærk:

Acrobat 8.0 og 9.0 bruger også PDF 1.7.

Acrobat 4.0 (PDF 1.3)

Acrobat 5.0 (PDF 1.4)

Acrobat 6.0 (PDF 1.5)

Acrobat 7.0 (PDF 1.6) og Acrobat X (PDF 1.7)

PDF-filer kan åbnes med Acrobat 3.0, Acrobat Reader 3.0 og nyere versioner.

PDF-filer kan åbnes med Acrobat 3.0, Acrobat Reader 3.0 og nyere versioner. Det er dog muligt, at funktioner, der er specifikke for senere versioner, ikke kan ses.

De fleste PDF-filer kan åbnes med Acrobat 4.0, Acrobat Reader 4.0 og nyere versioner. Det er dog muligt, at funktioner, der er specifikke for senere versioner, ikke kan ses.

De fleste PDF-filer kan åbnes med Acrobat 4.0, Acrobat Reader 4.0 og nyere versioner. Det er dog muligt, at funktioner, der er specifikke for senere versioner, ikke kan ses.

Kan ikke indeholde illustrationer, som bruger levende gennemsigtighedseffekter. Al gennemsigtighed skal udlignes før konvertering til PDF 1.3.

Understøtter brugen af levende gennemsigtighed i illustrationer. (Acrobat Distiller-funktionen udligner gennemsigtighed).

Understøtter brugen af levende gennemsigtighed i illustrationer. (Acrobat Distiller-funktionen udligner gennemsigtighed).

Understøtter brugen af levende gennemsigtighed i illustrationer. (Acrobat Distiller-funktionen udligner gennemsigtighed).

Lag understøttes ikke.

Lag understøttes ikke.

Bevarer lag, når PDF-filer oprettes i programmer, der understøtter generering af lagdelte PDF-dokumenter, f.eks. Illustrator CS og nyere eller InDesign CS og nyere.

Bevarer lag, når PDF-filer oprettes i programmer, der understøtter generering af lagdelte PDF-dokumenter, f.eks. Illustrator CS og nyere eller InDesign CS og nyere.

DeviceN-farverum med 8 farvestoffer understøttes.

DeviceN-farverum med 8 farvestoffer understøttes.

DeviceN-farverum med op til 31 farvestoffer understøttes.

DeviceN-farverum med op til 31 farvestoffer understøttes.

Multibyteskrifter kan integreres. (Distiller konverterer skrifttyperne ved integrering).

Multibyteskrifter kan integreres.

Multibyteskrifter kan integreres.

Multibyteskrifter kan integreres.

40-bit RC4-sikkerhed understøttes.

128-bit RC4-sikkerhed understøttes.

128-bit RC4-sikkerhed understøttes.

128-bit RC4- og 128-bit AES-sikkerhed (Advanced Encryption Standard) understøttes.

Deling af brugerdefinerede PDF-indstillinger

Du kan gemme og genbruge dine egne definitioner af Adobe PDF-forudindstillinger. Du kan også dele en brugerdefineret forudindstilling ved at sende en kopi af den oprettede fil til andre brugere. Disse brugere kan så føje den til de Distiller-programmer, der er installeret på deres egne computere.

Filer med PDF-indstillinger har filtypenavnet .joboptions. Filer med brugerdefinerede forudindstillinger er gemt på følgende placeringer.

  • (Windows XP) Documents and Settings/[brugernavn]/Application Data/Adobe/Adobe PDF/Settings

  • (Vista/Windows 7) Users/[brugernavn]/AppData/Roaming/Adobe/Adobe PDF/Settings

  • (Acrobat Pro til Mac OS) User/[brugernavn]/Library/Application Support/Adobe/Adobe PDF/Settings

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder for at tilføje en fil med brugerdefinerede PDF-indstillinger:
    • Træk .joboptions-filen til Distiller-vinduet.

    • Vælg Indstillinger > Tilføj Adobe PDF-indstillinger i Acrobat Distiller, naviger til den kopierede .joboptions-fil, markér den, og klik på Åbn.

Indstillingsfilen vises som den valgte indstilling i menuen Standardindstillinger.

Komprimering og nedsampling af billeder

Når du konverterer PostScript-filer til PDF-format, kan du komprimere vektorobjekter (f.eks. tekst og streggrafik) og komprimere og nedsample billeder. Streggrafik beskrives med en matematisk ligning og oprettes normalt med et tegneprogram, f.eks. Adobe Illustrator. Billeder, uanset om der er tale om farvebilleder, sort-hvid billeder eller gråtonebilleder, beskrives som pixel og oprettes i programmer som Adobe Photoshop eller ved scanning. Monokrome billeder medtager de fleste sort-hvide illustrationer, der er oprettet med maleprogrammer, og billeder, der er scannet med en billeddybde på 1 bit.

Når du ændrer billeddataene nedefter (eller formindsker antallet af pixel), slettes der oplysninger i billedet. Du kan i Distiller angive en interpolationsmetode – gennemsnitlig nedsampling, bi-kubisk nedsampling eller undersampling – for at bestemme, hvordan pixel slettes. Afhængigt af de valgte indstillinger kan komprimering og nedsampling reducere en PDF-fils størrelse betydeligt med kun lidt eller ingen tab af detaljer og nøjagtighed.

Når en fil behandles i Distiller, anvendes de komprimeringsindstillinger, du har angivet, normalt på billeder i hele filen. Du kan dog knytte forskellige metoder til komprimering og nedsampling til individuelle billeder.

Variation af metoder til komprimering og nedsampling i en PDF-fil

Før du opretter en PDF-fil, kan du anvende forskellige indstillinger for komprimering og nedsampling af de individuelle billeder, der skal bruges i PDF-filen:

  • Du kan bruge Adobe Photoshop til at ændre billeddata og komprimere billeder, inden de behandles i Distiller. Når du er klar til at oprette PDF-filen i Distiller, skal du huske at fravælge indstillingerne for komprimering og nedsampling eller undersampling.

  • Opret separate PostScript-filer for hver enkelt del af dokumentet, der skal behandles på en særskilt måde, og brug forskellige komprimeringsindstillinger til generering af de enkelte dele. Flet derefter filerne til ét samlet PDF-dokument ved hjælp af Distiller.

  • Når du opretter farvebilleder, gråtonebilleder og sort-hvid billeder i et grafikprogram, f.eks. Adobe Photoshop, skal du vælge de indstillinger, du skal bruge for komprimering og nedsampling af de enkelte billeder, efterhånden som du gemmer dem i det pågældende program.

  • Indsæt Distiller-parametre før billeder i en PostScript-fil. Du kan bruge denne metode til at behandle hvert enkelt billede i et dokument på en særskilt måde. Denne metoden er den vanskeligste, fordi den kræver viden om PostScript-programmering. Få flere oplysninger om brugen af parametre i SDK-dokumentationen i Acrobat Developer Centerwww.adobe.com/go/learn_acr_devcenter_dk (kun på engelsk).

Bemærk:

Du kan anvende de indsatte Distiller-parametre ved at vælge Tillad en PostScript-fil at overskrive Adobe PDF-indstillinger i panelet Avanceret i dialogboksen Adobe PDF-indstillinger i Distiller. Denne indstilling overskriver de indstillinger, du har valgt i Adobe PDF-dialogboksen.

Komprimeringsmetoder

Med Distiller anvendes ZIP-komprimering på tekst og streggrafik, ZIP- eller JPEG-komprimering på farve- og gråtonebilleder og ZIP-komprimering, komprimering af typen CCITT-gruppe 3 eller 4 eller RLE-komprimering på monokrome billeder.

Egnede komprimeringsmetoder for forskellige grafiktyper
Egnede komprimeringsmetoder for forskellige grafiktyper

A. ZIP B. JPEG C. CCITT D. RLE 

Du kan vælge mellem følgende komprimeringsmetoder:

ZIP

Fungerer godt sammen med billeder med store områder med enkelte farver eller gentagne mønstre samt til sort-hvide billeder, der indeholder gentagne mønstre. Acrobat understøtter kun 8 bit ZIP-komprimering, som er uden tab, hvilket vil sige, at der ikke fjernes data for at reducere filstørrelsen, og billedkvaliteten påvirkes dermed ikke.


Bemærk:

Adobe-implementering af ZIP-filteret kommer fra zlib-pakken fra Jean-loup Gailly og Mark Adler, hvis hjælp vi er meget taknemmelige for.

JPEG

Velegnet til gråtone- eller farvebilleder, f.eks. halvtonefotografier. JPEG er med tab, hvilket betyder, at der fjernes billeddata, og billedkvaliteten forringes muligvis, men filstørrelsen reduceres dog med mindst mulige datatab. Eftersom data fjernes med JPEG-komprimering, kan der opnås meget mindre filer end med ZIP-komprimering.

CCITT

Kun tilgængelig for sort-hvid bitmapbilleder. CCITT-komprimering (Consultative Committee on International Telegraphy and Telephony) er velegnet til sort-hvide billeder og billeder, der er scannet med en billeddybde på 1 bit. Gruppe 4 er en metode til generelle formål, der giver god komprimering i forbindelse med de fleste typer monokrome billeder. Gruppe 3, som bruges af de fleste faxmaskiner, komprimerer monokrome billeder én række ad gangen.

RLE

Giver de bedste resultater i forbindelse med billeder, der indeholder store områder med ren sort eller hvid.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online