Du kan arbejde med en PDF-fil, der er oprettet ud fra websider, på samme måde, som du arbejder med andre PDF-filer. Hvis du klikker på et link på en konverteret webside, du har åbnet, føjes siden for det pågældende link til slutningen af PDF-dokumentet, hvis den ikke allerede findes der.

Bemærk:

Husk, at én webside kan blive til flere PDF-sider. En webside er et enkelt emne (eller en URL-adresse) fra et websted og er ofte en fortløbende HTML-side. Når du konverterer en webside til PDF, kan den opdeles i flere PDF-sider i standardformat.

Når du første gang opretter et PDF-dokument ud fra websider, genereres der bogmærker, hvis Opret bogmærker er valgt i dialogboksen Konverteringsindstillinger for webside. Et (ukodet) standardbogmærke, der repræsenterer webserveren, vises øverst på fanen Bogmærker. Under bogmærket er der et kodet bogmærke for hver indlæst webside. Navnet på det kodede bogmærke hentes fra sidens HTML-titel eller URL-adressen, hvis der ikke er nogen titel. Kodede webbogmærker er alle til at begynde med på samme niveau, men du kan omarrangere kodede bogmærker og indlejre dem i familiegrupper som hjælp til at holde styr på materialets hierarki på websiderne.

Hvis indstillingen Opret PDF-koder er valgt, når du opretter et PDF-dokument ud fra en webside, gemmes strukturoplysninger svarende til HTML-strukturen på de oprindelige websider i PDF-dokumentet. Du kan bruge disse oplysninger til at føje kodede bogmærker til filen for afsnit og andre elementer, der indeholder HTML-elementer.

Hent oplysninger om konverterede websider

Du kan vise en dialogboks med den aktuelle sides URL-adresse, titel, dato, klokkeslæt for overførslen og andre oplysninger.

  1. Vælg Værktøjer > Dokumentbehandling > Web Capture > Sideinfo.

Sammenlign konverterede sider med aktuelle websider

  1. Du kan åbne en side eller et weblink ved at følge en af følgende fremgangsmåder:
    • Hvis du vil åbne den aktuelle side i en webbrowser, skal du vælge Værktøjer > Dokumentbehandling > Web Capture > Åbn side i webbrowser.

    • Hvis du vil åbne den side, bogmærket henviser til, skal du højreklikke på et kodet bogmærke og derefter vælge Åbn side i webbrowser.

    • Hvis du vil åbne en sammenkædet side, skal du højreklikke på et link i PDF-versionen af websiden og derefter vælge Åbn weblink i browser.

      Browseren åbner et nyt programvindue på den side, du angiver.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online