Nogle gange vises en advarsel, når du åbner en PDF. Advarslerne kan være forskellige (tre af dem er vist nedenfor).

Sikkerhedsadvarsler
Sikkerhedsadvarsler

Hvad betyder advarslen?

Advarslen spørger, om du har tillid til afsenderen af PDF'en eller webstedet, hvor PDF'en vises. Advarslen vises, fordi indholdet i PDF'en muligvis kan skade din computer. Advarslen vises eksempelvis for PDF'er, der kan overføre og køre programmer og makroer. Det betyder ikke nødvendigvis, at PDF-filen er skadelig.

Hvad skal jeg gøre?

Nogle produktfunktioner tildeler tillid gennem deres eget Indstillingspanel. Tillidsstyring omfatter f.eks. indstillinger til styring af adgang til URL'er, og Multimedietillid (ældre) har indstillinger til afspilning af integrerede multimedier. I forbindelse med funktioner, der berøres, når udvidet sikkerhed er aktiveret, kan du selektivt tillade begrænsede handlinger ved at bruge en metode, som er beskrevet i Omgåelse af begrænsninger for udvidet sikkerhed.

Bemærk:

Åbn indstillinger ved at vælge Rediger > Indstillinger (Windows) eller Acrobat/Adobe Reader > Indstillinger (Mac OS).

Hvis du kender og har tillid til afsenderen

Hvis du har tillid til PDF'en eller afsenderen, skal du klikke på knappen Indstillinger, Tillad eller Afspil. (Knapperne varierer afhængigt af advarslen). Du kan nu få vist PDF'en.

Hvis du ikke kender eller har tillid til afsenderen

Hvis du ikke har tillid til PDF'en, ikke ved, hvem der har oprettet den, eller hvor den stammer fra, skal du ikke klikke på knappen Indstillinger, Tillad eller Afspil. Acrobat og Adobe Reader vil fortsat blokere det mistænkelige indhold hhv. handlinger. Klik på knappen Luk eller Annuller for at skjule advarslen. Hvis du klikker på det blokerede indhold, vises advarslen igen.

Ingen visning af knappen Indstillinger, Tillad eller Afspil?

Hvis advarslen ikke indeholder knapperne Indstillinger, Tillad eller Afspil, har din administrator deaktiveret denne funktion. Du kan ikke vælge at have tillid til eller tillade dette indhold. Klik på knappen Luk eller Annuller for at skjule advarslen. Du kan få vist PDF'en, men du kan ikke få adgang til det blokerede indhold. Kontakt din administrator for at få yderligere oplysninger.

Bemærk:

Få en fuld liste over artikler om sikkerhed under Oversigt over sikkerhed i Acrobat og PDF-indhold.

Hvornår vises sikkerhedsadvarsler?

Sikkerhedsadvarsler vises i følgende situationer:

Sortlistet JavaScript

JavaScript er et udbredt computersprog. JavaScript-kode kan være sårbar over for angreb, og JavaScript kan bruges til at åbne websteder. Adobe opdaterer regelmæssigt sortlisten med kendte JavaScript-sikkerhedsrisici. Hvis en PDF forsøger at få adgang til sortlistet JavaScript, vises en meddelelse i den gule dokumentlinje øverst.

Til administratorer:

 

Opdateringer af sikkerhedsindstillinger

Adobe distribuerer regelmæssigt certifikater af sikkerhedsmæssige hensyn. Disse overførsler er med til at sikre, at digitalt signerede PDF-filer fra kilder, der er tillid til, bevarer deres status som sådan. Hvis du modtager en opdatering fra en ukendt kilde, skal du kontrollere, at den kommer fra en webadresse, som du har tillid til, før du fortsætter. Opdateringer fra websteder, der ikke er tillid til, kan gøre din computer sårbar.

 

Adgang til streamobjekter (XObjects)

Acrobat og Reader viser en advarsel, når en PDF-fil forsøger at få adgang til eksternt indhold, der er identificeret som et streamobjekt. En URL-adresse kan f.eks. pege på et eksternt billede. Dataoverførsel uden meddelelse kan udgøre en sikkerhedsrisiko, når Acrobat og Reader kommunikerer med en ekstern kilde.

 

Indsættelse af data i PDF-dokumenter og -formularer

En advarsel vises, når en kilde, der ikke er tillid til, forsøger at tilføje data til en PDF-formular. Selvom denne dataindsættelsesfunktion kan strømline arbejdsforløb i organisationen, kan den også bruges til at tilføje ondsindede data i et PDF-dokument.

 

Udskrivning uden meddelelse

Udskrivning uden meddelelse vil sige at udskrive til en fil eller printer uden bekræftelse fra dig. Det udgør en potentiel sikkerhedsrisiko, fordi en skadelig fil kan udskrives flere gange på din printer og derved bruge unødige printerressourcer. Det kan også forhindre, at andre dokumenter kan udskrives, fordi printeren ikke er ledig.

Kontakt systemadministratoren for at finde ud af, hvornår du skal tillade udskrivning uden meddelelse.

 

Weblinks

Ud over synlige links i et PDF-dokument kan formularfelter indeholde skjult JavaScript, der åbner en side i en browser eller anmoder om data fra internettet uden meddelelse.

Bemærk:

I Acrobat og Reader X, 9.3 og 8.2 aktiveres udvidet sikkerhed som standard. Adobe anbefaler, at du aktiverer udvidet sikkerhed, hvis det ikke allerede er tilfældet, og kun omgår restriktioner for pålideligt indhold.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online