Kryptografisk tjenesteudbyderfejl
Mens PDF-dokumenter underskrives i Acrobat eller Acrobat Reader, ser du den følgende fejlmeddelelse:
"Kryptografisk tjenesteudbyder i Windows rapporterede en fejl: Nøgle eksisterer ikke. Fejlkode: 2148073485"
Baggrund: SHA256 har været standard hashing-algoritme i Acrobat siden version 9.1. Acrobat eller Reader har dog i tidligere udgaver skiftet tilbage til SHA1-hashing i baggrunden, mens signaturen blev oprettet, for at forhindre fejl, hvis signaturenheden (f.eks. Smart Card eller USB-token) eller dens driver ikke understøttede SHA256 eller højere hashing.
Hvad er ændret i Acrobat og Reader (15.016.20039) : Med Acrobat og Acrobat Reader udgivelse 15.016.20039 tvinger Adobe brugen af den efterspurgte hashing-algoritme igennem. Adobe har fjernet muligheden for, at der skiftes til SHA1-hashing i baggrunden pga. stor efterspørgsel fra kunderne efter overholdelse af lovgivning og branchestandarder. Derfor vises fejlmeddelelsen og efterfølgende mislykkes signeringen, hvis den ønskede hashing-algoritme ikke understøttes.
Løsning: Undersøg, om der findes en opdateret driver
Tjek med din signaturenhed eller driver-producent for en opdateret driver, som måske kan løse problemet.
Hvis den ønskede hashing-algoritme ikke understøttes af signaturenheden, så er løsningen at indstille registreringsdatabasenøglen aSignHash til SHA1 som beskrevet på denne side. Dog er dette ikke en anbefalet tilgang, da det kan indstille SHA1 som standard hashing-algoritme for alle signaturer, hvilket betragtes som udfaset i hele branchen. Derfor anbefaler Adobe på det kraftigste at tjekke med din signaturenhed eller driver-producent for at få en nyere enhed eller driver, som understøtter SHA256 eller højere hashes.