Find ud af, hvordan du kan annullere forskellige typer af Creative Cloud-medlemskabsplaner.

Vi vil nødig miste dig som kunde! Læs Adobes abonnementsvilkår, før du annullerer dit medlemskab.

Annuller dit medlemskab

Annullering af dit medlemskab afhænger af, hvordan du har købt det.

Købt hos Amazon, iTunes, Best Buy eller anden forhandler

Hvis du har købt dit medlemskab fra en anden sælger end Adobe, skal du kontakte sælgeren for at få hjælp.

Har du forlænget dit oprindelige medlemskab?

Hvis du har forlænget dit medlemskab ved at give betalingsoplysninger til Adobe, kan du muligvis annullere dit medlemskab online. Følg nedenstående trin under Købt fra Adobe. Hvis du ikke kan se en valgmulighed, der gør det muligt at annullere din plan, skal du kontakte os for at annullere.

Gratis medlemskab

Du kan ikke annullere et gratis medlemskab i den gratis periode. Hvis du ikke ønsker at fortsætte medlemskabet, efter den gratis periode udløber, men du angav betalingsoplysninger, da du indløste medlemskabet, kan du kontakte os for at annullere fornyelsen.

Hvis du ikke tilføjede betalingsoplysninger, da du indløste det gratis medlemskab, udløber dit medlemskab ved slutningen af den gratis periode.

Købt hos Adobe

Hvis du har købt dit Creative Cloud-abonnement direkte fra Adobe, kan du til enhver tid annullere abonnementet online.

  1. Log ind på din Adobe ID-konto med dit Adobe ID og din adgangskode.

    Bemærk:

    Dit Adobe ID er den e-mailadresse, du brugte, da du tilmeldte dig dit medlemskab.

  2. Under Planer og produkter skal du klikke på Administrer plan for den plan, du vil annullere.

    Administrer plan
  3. Under Planoplysninger skal du klikke på Annuller plan.

    Bemærk:

    Kan du ikke finde knappen Annuller plan? Kontakt os for at annullere dit medlemskab.

    Annullere plan
  4. Angiv grunden til, at du vil annullere, og klik derefter på Fortsæt med at annullere plan.

    Angiv årsag til annullering
  5. Følg vejledningen på skærmen for at beholde din aktuelle plan, skifte til en anden plan eller annullere din plan.

    Du modtager en e-mailbekræftelse af annulleringen. Gå til siden Creative Cloud-planer, hvis du vil starte en Creative Cloud-plan igen.

Hvis du annullerer et årsmedlemskab (betalt månedligt eller én gang om året) inden for 14 dage, modtager du en fuld refusion. Ellers bliver du opkrævet 50 procent af din resterende kontraktlige forpligtelse.

Hvis du annullerer et månedligt medlemskab, har du adgang til din Creative Cloud-plan indtil slutningen af faktureringsperioden.

Annuller et virksomhedsmedlemskab

Kontakt din account manager for at annullere et virksomhedsmedlemskab.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online