Virksomhedskunder med produkter med serienummer, der er opdateret efter den 15. oktober 2018, starter som prøveversion, da vores nye licenseringsmodel ikke understøtter ældre licensering baseret på serienumre. For at bruge de nyeste produkter skal du går over til licensering med navngivne brugere.  Installation af ældre produkter ved hjælp af serienumre er stadig gyldig, så længe det er tilladt i henhold til din kontrakt. 

Du finder oplysninger om deaktivering af opdateringer i "Deaktivér opdateringer og App-panelet for Creative Cloud-produkter".

Slutbruger

Tal først med din systemadministrator, før du forsøger at opdatere yderligere produkter.  Din systemadministrator skal bestemme, om du gendannes tilbage til den tidligere version eller opdateres til licensering med navngivne brugere. 

One Console-administrator (systemadministrator)

Du har tre muligheder for at gendanne adgang til programmer. Uddannelsesinstitutioner kan også møde dette problem med enhedslicensering. Vores nye licenseringsteknologi understøtter ikke licensering baseret på serienumre eller enhedslicensering.  Alle systemer skal eventuelt opdateres til vores nyere licenseringsløsninger.

Gå over til licensering med navngivne brugere

Licensering med navngivne brugere aktiverer en licens, når en bruger logger på.  Licenser er bundet til den enkelte bruger og kan aktiveres på op til to maskiner.  Alle funktioner er tilgængelige med licensering med navngivne brugere.

Brugere skal føjes til One Console under en produktberettigelse og derefter logge ind på Creative Cloud-skrivebordsprogrammet for at aktivere licensen til de nyeste produkter.   

Du finder oplysninger om, hvordan du skifter fra licensering baseret på serienummer, i "Aktivér og bekræft licens baseret på serienummer | Creative Cloud til virksomheder".

Vend tilbage til det tidligere produkt med licens baseret på serienummer

Vi udfaser licensering baseret på serienumre, men den kan stadig bruges, så længe det er tilladt i henhold til kontrakten.  De fleste kunder skal gå over til licensering med navngivne brugere inden den 30. november 2018.  Licensering baseret på serienumre fungerer ikke med Creative Cloud-produkter, der udgives efter den 15. oktober 2018.  Du kan deaktivere opdateringer og App-panelet i Creative Cloud-skrivebordsprogrammet (CCDA) for at begrænse, at slutbrugere opdaterer før implementering af en nyere licenseringsmodel.  Find oplysninger om deaktivering af opdateringer i "Deaktivér opdateringer og App-panelet for Creative Cloud".

Når produktet er opdateret, skal du fjerne det eksisterende produkt og installere igen en installationspakke med den tidligere produktversion, der har licensering baseret på serienummer aktiveret.

Vigtigt: Hvis programmet AdobeSerialization køres for at aktivere licensering baseret på serienummer, licenserer dette IKKE de nyere produkter.  Den nye licenseringsmodel understøtter IKKE serienumre.  Du skal gendanne produkterne til en tidligere version.

Du finder oplysninger om fjernelse af tidligere produkter i et administreret miljø i "Fjern Creative Cloud-produkter".

Oprindelige installationsfiler

Hvis du har din tidligere installationspakke, der indeholder licensen baseret på serienummer, kan den bruges til at installere produktet igen.  Deaktivér manuelt opdateringer, når du har installeret din oprindelige installationspakke.  Du finder oplysninger om deaktivering af opdateringer i "Deaktivér opdateringer og App-panelet for Creative Cloud-produkterne".

Nye installationsfiler

Du kan oprette en installationspakke med serienummer med de ældre versioner af produkterne.  Du skal hente Creative Cloud Packager og oprette en installationspakke med serienummer.

Find fremgangsmåden til at oprette en installationspakke i Creative Cloud Packager i "Opret installationspakker".

Når du opretter installationspakken:

  • Serienumre skal hentes fra licenswebstedet.
  • Vælg Licens med serienummer under Licenstype. 
  • Deaktivér Creative Cloud-skrivebordsprogrammet ved at fjerne dets pågældende markering på skærmen Oplysninger om installationspakke.
UncheckCCD
  • Deaktivér opdateringer ved at klikke på Skift på skærmen Oplysninger om installationspakke. Vælg Adobe-opdateringsstyring er deaktiveret … på skærmen Avancerede konfigurationer, og klik derefter på Gem.
DisableUpdates
  • Åbn skærmen Programmer og opdateringer, og sæt kryds i afkrydsningsfeltet Vis arkiverede versioner.  Rul ned til Arkiverede programmer, og vælg den krævede tidligere version af produktet. 
ArchivedVersions

Når installationspakken er oprettet, kan du installere den manuelt eller pushe programmet ved hjælp af et værktøj til systemadministration.

Vend tilbage til tidligere produkter med enhedslicens

En erstatning til enhedslicensering frigives næste år. Du kan ikke opdatere til den nyeste version med enhedslicensering.   

Når produktet er opdateret, skal du fjerne det eksisterende produkt og installere en installationspakke med den tidligere version af produktet, der har enhedslicensering aktiveret.

Vigtigt: Hvis programmet AdobeSerialization køres for at aktivere licensering baseret på serienummer, licenserer dette IKKE de nyere produkter.  Den nye licenseringsmodel understøtter IKKE enhedslicensering.  Du skal gendanne produkterne til en tidligere version.

Du finder oplysninger om fjernelse af tidligere produkter i et administreret miljø i "Fjern Creative Cloud-produkter".

Oprindelige installationsfiler

Hvis du har din tidligere installationspakke med enhedslicensen, kan den bruges til at installere produktet igen.  Deaktivér manuelt opdateringer, når du har installeret din oprindelige installationspakke.  Du finder oplysninger om deaktivering af opdateringer i "Deaktivér opdateringer og App-panelet for Creative Cloud-produkterne".

Nye installationsfiler

Du kan oprette en installationspakke med enhedslicens med ældre versioner af produkterne.  Du skal hente Creative Cloud Packager og oprette en installationspakke med enhedslicens.

Find fremgangsmåden til at oprette en installationspakke i Creative Cloud Packager i "Opret installationspakker".

Når du opretter installationspakken:

  • Log ind som Creative Cloud til uddannelse
  • Vælg Enhedslicens under Licenstype.
  • Deaktivér Creative Cloud-skrivebordsprogrammet ved at fjerne dets pågældende markering på skærmen Oplysninger om installationspakke.
  • Deaktivér opdateringer ved at klikke på Skift på skærmen Oplysninger om installationspakke. Vælg Adobe-opdateringsstyring er deaktiveret … på skærmen Avancerede konfigurationer, og klik derefter på Gem.
  • Åbn skærmen Programmer og opdateringer, og sæt kryds i afkrydsningsfeltet Vis arkiverede versioner.  Rul ned til Arkiverede programmer, og vælg den krævede tidligere version af produktet.

Når installationspakken er oprettet, kan du installere den manuelt eller pushe programmet ved hjælp af et værktøj til systemadministration.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online