Spark Page og Spark Video på iOS

Adobe Spark Page og Adobe Spark Video er iOS-apps, som du kan bruge til at oprette diasshows, websteder og videoer.

Spark Page

Brug Spark Page på iOS til at oprette websteder med én side, der kan hostes og deles offentligt. Det er ideelt til porteføljer, CV'er, præsentationer, blogindlæg og fotogallerier. Du kan også bruge disse websider til at fremvise et produktkatalog, annoncere et særtilbud eller fungere som et ugentligt eller månedligt nyhedsbrev for virksomheder.

Spark Video

Brug Spark Video på iOS til at oprette korte videoer, der er propfyldt med skrifttyper, overgange og farvetemaer.

Understøttede iOS-versioner:

iPad eller iPhone, der kører iOS 14 eller nyere.

Brug af Spark Page

  1. Tryk på tegnet +.
  2. Start fra en eksisterende skabelon, eller start helt forfra.
  3. Tilføj en titel og undertitel.
  4. Du kan tilføje yderligere indhold eller ændre layoutet ved at trykke på tegnet + under hver sektion. Du kan vælge at tilføje fotos, integrere YouTube-videoer, oprette knapper og meget mere.
  5. Tryk på Afspil for at se en forhåndsvisning af siden.
  6. Tryk på Del for at dele siden og generere et skrivebeskyttet offentligt link. 

Brug af Spark Video

  1. Tryk på ikonet +.
  2. Start fra en eksisterende skabelon, eller start helt forfra.
  3. Tryk på ikonet + for at tilføje videoer, tekst, fotos eller ikoner.
  4. Tryk på Optag for at optage lyd eller voiceover.
  5. Tryk på ikonet + øverst på diaslisten for at tilføje ekstra indhold i din video.
  6. Rediger varigheden af et dias i videoen ved at indstille timeren nederst på diasset.
  7. Rediger diassets layout, størrelse eller tema ved hjælp af de tilgængelige muligheder.
  8. Tryk på Afspil for at se en forhåndsvisning af videoen.
  9.  Tryk på Del for at dele videoen og generere et skrivebeskyttet offentligt link.

Deling og hosting

Det er nemt at dele dine Spark-kreationer med resten af verden. Du skal bare vælge Udgiv, hvorefter du kan udgive dit indhold på Twitter eller Facebook, sende det via e-mail eller sms eller indlejre det på dit websted uden at tænke over filtyper.

Hvis du opretter en Spark Video, kan du også gemme dit kreative arbejde lokalt (på enhedens kamerarulle) for at se indholdet offline, uploade det til andre websteder eller remixe det med andre apps.

Spark Pages kan ikke tages offline, men der kan linkes til dem fra andre websteder, eller de kan integreres, hvis dit websted understøtter iframes.

Hosting er indbygget, så du kan fokusere på din historie. Alle sider og videoer, som du udgiver, vises på deres egen webside med en unik URL. På den måde kan alle se indholdet, uanset om de benytter telefon, tablet eller computer.

 

Ofte stillede spørgsmål

Spark Page

Der er to typer billeder i Adobe Spark Page: De, der beskærer og de, der ikke gør det.

Billedtyperne Udfyld skærm og Vindue beskærer billederne afhængig af billedet og skærmstørrelsen hos den person, som får vist billedet. Billedtyperne Inline og Fuld bredde beskærer aldrig billedet.

  • Brug billedtypen Udfyld skærm til at skabe en betagende oplevelse på skærmen, men husk at bruge billeder, hvor motivet kan tåle at blive beskåret.
  • Husk, at beskæringen af billeder, som fylder hele skærmen, varierer mellem forskellige enheder og skærmstørrelser. Derfor bør du kontrollere, at dit output fungerer i forskellige situationer. Du kan tjekke dette hurtigt på computeren ved at ændre størrelsen på browservinduet for at udforske forskellige billedformater.
  • Husk at angive Fokuspunkt for hvert Udfyld skærm-billede. Dette giver Spark Page et hint om, hvad der er den vigtigste del af billedet, for at forsøge at beholde dette punkt på skærmen ved beskæring.
  • Hvis indramningen af billedet er vigtig, eller der er detaljer langs kanterne, som du ikke ønsker at få beskåret, skal du bruge Inline-billeder i fuld bredde.

Nej, du kan ikke udgive Page-projekter, der indeholder et delt brand. Sådan løser du dette problem:

  1. Bed ejeren af brandet om at udgive Page-projektet.
    1. Inviter ejeren af brandet til at redigere Page-projektet ved at klikke på invitationsknappen øverst på din Spark Page.
    2. Bed ejeren af brandet om at duplikere siden ved at vælge siden og trykke på Dupliker på startsiden
    3. Bed ejeren af brandet om at udgive sin duplikerede version af Page-projektet
  2. Du kan også erstatte det brand, som er knyttet til Page-projektet, med et brand, som du selv ejer.
    1. Tryk på Temaer øverst til højre på din Spark Page.
    2. Klik på brandskifteren øverst i dine temaer.
    3. Udskift det brand, som er knyttet til Page-projektet, med et brand, du selv ejer.
    4. Vælg et nyt tema til dit Page-projekt. 
    5. Udgiv din side.

Du kan indsætte videoer i dine Spark Pages. Du kan dog ikke tilføje videoer direkte fra din computer eller enhed. Du skal først uploade videoen til en videohostingtjeneste som for eksempel:

  • YouTube
  • Vimeo
  • Adobe Spark Video

Når du har uploadet en video, skal du kopiere dens URL. Du kan derefter redigere Page-projektet og indtaste (eller indsætte) URL'en til videoen, når du bliver bedt om det.

Adobe Spark Pages hostes på Adobes servere. Du kan integrere hostet indhold (eller links til hostet indhold) på dit eget websted, men Spark understøtter ikke hosting af indhold på din egen server.

Spark Video

Hvert Spark Video-dias kan være op til 30 sekunder langt. Hvis du ønsker et videoklip, der er længere end 30 sekunder, skal du bruge funktionen "fortsæt herfra" til at oprette flere på hinanden følgende dias.

Ja, du har mulighed for at vælge din yndlingssang fra din egen musiksamling. Du har også adgang til et udvalg af professionelt komponerede, instrumentale musiknumre, som du kan bruge omkostningsfrit. Find en sang, du kan lide, og som passer til din historie. Hvis du bruger vores tilpassede musiknumre, er du sikker på at få en optagelse i høj kvalitet, der sætter den rigtige stemning og er nem at høre bag din egen stemme.

Spark Video understøtter H.264-videocodec.

Har du lagt mærke til den fikse, lodrette værktøjslinje øverst til højre på et dias med video? Find knappen med et billede af en pil, der peger mod højre. Hvis du trykker på denne knap, kan du hente dit videoklip på et nyt dias, lige der hvor du slap det. Når din video breder sig over flere dias, kan du vælge den tekst eller de ikoner, der vil blive vist over videoen, så længe diasset varer. Dette giver dig mulighed for at skabe professionelle videoer, hvor teksten ændres, mens videoen afspilles kontinuerligt i baggrunden.

Du kan bruge tre ting til at føje lyd til dit projekt: videoklip, musik og fortælling.

  • Hvis du vil justere lydstyrken på et videoklip, skal du først trykke på videoklippet. Tryk derefter på lydstyrkeknappen. Vælg til sidst enten slået fra – så lyden i videoklippet bliver slået helt fra, lav – så lyden i videoklippet afspilles som baggrundslyd, eller høj – så lyden i videoklippet bliver dominerende.
  • Hvis du vil justere styrken for musikken, skal du trykke på musikknappen i øverste højre hjørne af skærmen. Juster derefter lydstyrken ved hjælp af skydeknappen.
  • Hvis du vil at justere lydstyrken for din fortælling, skal du tale højere eller lavere, mens du optager.
Adobe-logo

Log ind på din konto