Brug denne vejledning til fejlfinding i tilfælde af problemer ved installation af Adobe Flash Player på Windows 7 og ældre systemer. Link til nyttige ressourcer, som kan hjælpe dig med at løse problemer med Adobe Flash Player.

Har du problemer med at installere Adobe Flash Player? Identificer dit problem og prøv den tilsvarende løsning.

1. Har du kontrolleret, om Flash Player allerede er installeret på computeren?

2. Er du blevet bedt om at lukke browseren?

I Internet Explorer skal installationsprogrammet lukke browseren for at fortsætte installationen.

Følg disse anvisninger.

Hvis et program bruger en tidligere installeret version af Flash Player, kan installationsprogrammet til Flash Player ikke køres korrekt. I så fald skal du lukke alle åbne programmer og prøve igen.

3. Har du kontrolleret, at Flash Player er aktiveret i din browser?

Hvis du bruger Internet Explorer, skal du læse Aktivering af Flash Player i Internet Explorer.

Hvis du bruger Firefox (uanset hvilket operativsystem du har), skal du læse Aktivering af Flash Player i Firefox.

Hvis du bruger Safari på Mac OS, skal du læse Aktivering af Flash Player i Safari.

Hvis du bruger Google Chrome, skal du læse Aktivering af Flash Player i Chrome.

Hvis du bruger Opera, skal du læse Aktivering af Flash Player i Opera.

4. Vises der fejlmeddelelser om ActiveX-problemer?

Slå ActiveX-filtrering fra for at sikre, at Flash Player fungerer korrekt.

Se artiklerne om, hvordan ActiveX-filtrering slås til eller fra i IE9, IE10 og IE11.

5.  Startede installationsprogrammet installeringen?

Installationsprogrammet til Flash Player burde vise en besked om, at du skal starte installationen, når overførslen er gennemført. Hvis det ikke sker, kan du starte installationsprogrammet direkte fra din overførselsmappe.

  1. Luk alle browsere, når du har hentet Flash Player.
  2. Find installationsfilen til Flash Player. Medmindre andet er angivet, gemmes filen i mappen Overførsler.
  3. Dobbeltklik på installationsfilen for at starte installering af Flash Player.

Du kan få mere hjælp til at finde downloadede filer under Sådan finder du en fil, du har downloadet, og Download af filer fra internettet i Microsofts hjælp.

6. Er der problemer med tilladelser?

Efter at have installeret Flash Player fungerer alt korrekt, indtil du genstarter din computer. Når du har genstartet den, bliver du bedt om at installere Flash Player igen på nogle websider.

Se Hvordan løser jeg problemer med Windows-tilladelser i forbindelse med Flash Player?

7.   Starter installationsprogrammet til Flash Player ikke?

Du skal muligvis opdatere operativsystemet, så det er kompatibelt med installationsprogrammets digitale certifikat (sha256). Følgende operativsystemer kræver opdatering:

  • Windows XP Hvis operativsystemet er Windows XP med Service Pack 2 eller ældre, skal du opgradere til Service Pack 3.
  • Windows Vista Hvis operativsystemet er Windows Vista SP2, skal du downloade opdateringen til operativsystemet fra Microsoft Support.
  • Windows Server 2008 Hvis operativsystemet er Windows Server 2008 SP2, skal du downloade opdateringen til operativsystemet fra Microsoft Support.

Har du stadig problemer?

Hvis du stadig har problemer med at installere Adobe Flash Player, kan du prøve at downloade installationsprogrammet:

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online