Ringe videofunktion i Flash Player

Du kan opleve en ringe videofunktion i Adobe Flash Player, hvis netværkets båndbredde er lille eller mindre end anbefalet i hardwarekravene. Der kan f.eks. være følgende symptomer:

  • Hakket lyd- eller videoafspilning
  • Ringe billedkvalitet
  • Tabte billeder
  • Langsom visning
  • Rykvis afspilning
  • Videofejl
  • Tab af lyd
  • Usynkroniseret video og lyd

Løsning

Frigør så meget netværksbåndbredde som muligt. Du kan f.eks. deaktivere programmer, der bruger båndbredde, såsom chatprogrammer og programmer med peer-to-peer-deling.

Kontrollér, om computeren opfylder de anbefalede hardwarekrav for konfiguration til den højeste afspilningskvalitet:

Opløsning Windows Macintosh Linux
852 x 480
(480 p)
24 billeder/sek.
2,33-GHz Intel Pentium 4-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM
1,8-GHz PowerPC G5-processor eller hurtigere

1,33-GHz Intel Core Duo-processor eller hurtigere

256 MB RAM

64 MB VRAM
2,33-GHz Intel Pentium 4-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM
1.280 x 720
(720 p)
2430 billeder/sek.
3-GHz Intel Pentium 4-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM
1,83-GHz Intel Core Duo-processor eller hurtigere

256 MB RAM

64 MB VRAM
3-GHz Intel Pentium 4-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM
1.920 x 1.080
(1080 p)
24 billeder/sek.
1,8-GHz Intel Pentium Duo-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM
2,66-GHz Intel Core Duo-processor
(eller tilsvarende)

512 MB RAM

128 MB VRAM
1,8-GHz Intel Core Duo-processor (eller tilsvarende)

128 MB RAM

64 MB VRAM

Hvis du herudover oplever skærmproblemer med Flash Player, såsom ringe billedkvalitet eller langsom visning, kan du prøve at fjerne markeringen af Aktivér hardwareacceleration i vinduet Skærm. Du kan løse nogle problemer med kompatibiliteten mellem hardwaren eller driveren og Flash Player ved at deaktivere denne mulighed. Derefter anvender Flash Player software til skalering og visning af indhold.

Du kan deaktivere hardwareacceleration på følgende måde:

  1. Højreklik (Windows) eller Control-klik (Macintosh) på Flash-programmet eller videoen under afspilningen.
  2. Vælg Indstillinger i genvejsmenuen. Skærmpanelet er det første panel, der vises.
  3. Fjern markeringen ved siden af Aktivér hardwareacceleration, og klik på Luk.

Du kan få flere oplysninger om Flash Players skærmindstillinger og hardwareaccelererede skalering i hjælpen til Flash Player.

Yderligere oplysninger

Denne tekniske tekst er beregnet til slutbrugere, der afspiller Flash-videoer, men udviklere kan også bidrage til optimering af videoafspilningskvaliteten ved at følge den bedste praksis for kodning af Flash-video. Artiklen Kodning af Flash-video indeholder mange vigtige oplysninger og er beregnet til udviklere og indholdsudbydere.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online