macOS Sierra 10.12.4 holder op med at reagere

macOS Sierra 10.12.4 holder op med at reagere, når du bruger Illustrator CC 2017 eller InDesign CC 2017 (version fra april 2017) med GPU aktiveret.

Løsning: Opdater til den nyeste version af macOS

Installer de nyeste versioner af Adobe Creative Cloud-programmerne, når du har opgraderet til den nyeste version af macOS Sierra 10.12.5. Du kan få flere oplysninger i Software-opdateringer til din Mac-computer.

Løsning: Deaktiver GPU'en (Graphics Processing Unit)

Du kan undgå dette problem, når du arbejder på macOS 10.12.4, ved at deaktivere GPU'en inde fra programmet.

  1. Åbn Illustrator.

  2. Vælg Rediger > Indstillinger > Ydeevne (Windows) eller Illustrator > Indstillinger > Ydeevne (macOS).

  3. Fravælg GPU-ydeevne.

  4. Klik på OK.

  5. Afslut og genstart Illustrator.

Illustrator går ned ved start efter opgradering til Mavericks

Illustrator går ned, når du prøver at starte programmet, efter at du har opgraderet til OS X Mavericks 10.9.

Løsning

  1. Find mappen med Illustrator-plugins i Finder.

  2. Flyt alle plugins fra tredjeparter til en anden mappe.

  3. (Vigtigt) Tryk på Kommando + Alternativ + Skift, start Illustrator, og hold tasterne nede, indtil Illustrator starter. På den måde sletter du alle Illustrator-indstillinger.

    Bemærk:

    Du skal trykke på tasterne (Kommando + Alternativ + Skift) i ovenstående rækkefølge.

  4. (Valgfrit) Hvis du har brug for plugins fra tredjeparter, når du bruger Illustrator, kan du prøve at tilføje ét plugin ad gangen. Hver gang du har tilføjet et plugin, skal du starte Illustrator som beskrevet i trin 3.

Yderligere oplysninger

Plugins fra tredjeparter, der ikke er kompatible med Mavericks, kan få Illustrator til at gå ned ved start.

Illustrator går ned ved start, når Suitcase Fusion 5 er installeret

Illustrator CC 2014 (fra oktober 2014, version 2014.1) går ned, når Extensis Suitcase Fusion 5 er installeret.

Løsning

Opdater Extensis Suitcase Fusion 5 til den nyeste version.

Link til opdatering

http://www.extensis.com/support/product-support/suitcase-fusion-5/

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online