Creative_Cloud_mnemonic_RGB_128px

Opdatering til Illustrator CC tilgængelig

Se flere oplysninger i Oversigt over nye funktioner.


Live-hjørner

Det er nemt at redigere hjørnerne på figurerne og kurverne i dit kunstværk. Vælg en eller flere hjørneankerpunkter, og træk den nye Live-hjørnewidget for at ændre hjørnets form. Vælg mellem tre typer af hjørner: rundet, omvendt afrundet eller med skrå kant.

Afrundingstyper med værktøjet Live-hjørner
Når du ændrer indstillingerne i dialogboksen Hjørner, ændres hjørnets udseende

A. Widgeten Live-hjørner B. Runde hjørner C. Tilknyttede ankerpunkter D. Omvendt rundt hjørne E. Skrå kant-hjørne 

Du kan finde flere oplysninger i artiklen Arbejde med Live-hjørner.

Forbedret blyantværktøj

Værktøjet Blyant er blevet forbedret for at gøre det nemmere at tilpasse kurver, lukke kurver automatisk og tegne begrænsede og ikke-begrænsede lige linjesegmenter. Forbedringerne omfatter også værktøjerne Pensel, Klatpensel og Udjævning.

  • Kurvetilpasning. Værktøjerne Blyant og Udjævning har en skydeknap ved navn Naturtro, som gør dig i stand til at vælge den kurve, der passer bedst. Typerne af tilpasning af kurve finder du i dialogboksen Indstillinger for værktøjet Blyant > skydeknappen Naturtro.
  • Lukning af kurve. Når du tegner en kurve, kan du vælge at lukke kurven, hvis slutpunkterne befinder sig i nærheden af hinanden, inden for et bestemt antal pixels. Det forudbestemte antal pixels angives i dialogboksen Indstillinger for værktøjet Blyant > feltet Inden for.   
  • Segmenter og kurver. Det forbedrede Blyant-værktøj giver dig mulighed for at tegne begrænsede eller ubegrænsede kurver. Du har også mulighed for at fortsætte eller flette kurver ved hjælp af det nye værktøj.
  • Udjævn forudindstillinger. Når du dobbeltklikker på ikonet for udjævningsværktøj i værktøjskassen, vises dialogboksen for udjævningsværktøjet. Der er en forudindstillet Naturtro-skydeknap i denne dialog.

Du kan finde flere oplysninger i artiklen Forbedret blyantværktøj.

Arbejdsforløb til omformning af segmenter og berøringsunderstøttelse

Arbejdsforløb, som anvendes til at omforme kurvesegmenter, er blevet forbedret og gjort berøringsvenlige. Brug værktøjet Pen (mens du tegner) eller Ankerpunkt eller værktøjer til Direkte markering for at udføre ubegrænset omformning af kurvesegmenter.

Du kan f.eks. nu trykke på knappen Alt/Option og derefter bruge værktøjet Pen til at omforme individuelle kurvesegmenter, som vist i denne illustration:

En kombination af kurvesegmenter, der er blevet omformet ved hjælp af penneværktøjet

A. Oprindelig størrelse B. Markøren for Omform segment angiver et segment, der kan omformes C. Når markøren for Omform segment vises, kan du klikke og trække i segmentet for at omforme det. D. Omform så mange segmenter, som der er brug for E. Endelig form, når alle kurver er omformet 

Om at arbejde med Typekit-skrifttyper

Vælg mellem de tusindvis af tilgængelige skrifttyper fra Typekit i Illustrator CC. Når du aktiverer Typekit-skrifttyper, så de kan synkroniseres til dit skrivebord via Creative Cloud-programmet, vil skrifttyperne, som du har abonneret på i Typekit, vises side om side med de lokalt installerede skrifttyper.

A. Typekit-skrifttypefilter B. Adgangsknap til Typekit-webstedet C. Typekit-baserede skrifttyper 

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan få adgang til, og bruge, Typekit-skrifttyperne i Illustrator CC, i artiklen Om at arbejde med Typekit-skrifttyper.

Du kan finde flere oplysninger om Typekit og Creative Cloud i Typekit Help Center.

Perspektivgitter

Værktøjet Perspektivgitter er blevet forbedret for at levere en mere fleksibel og intuitiv måde at arbejde med værktøjet på. Hvis du ændrer Perspektivgitter fra Illustrator CC, påvirker det også tilknyttede illustrationer. Hvis du ændrer indstillingerne for horisontlinjen eller forsvindingspunktet, ændres perspektivet i illustrationen også. Denne forbedring er kun tilgængelig for perspektivgitre med to eller tre punkter.

Bemærk: I tidligere versioner af Illustrator havde ændringer af perspektivgitteret ingen indflydelse på tilknyttede illustrationer.

  1. Tilknytning af en illustration til et perspektivgitter.
  2. Gå ind i visningen Perspektivgitter (Vis > Perspektivgitter > Vis gitter), og vælg værktøjet Perspektivgitter.
  3. Lås det stationære punkt i perspektivgitteret (Vis > Perspektivgitter > Lås stationært punkt).
  4. Vælg forsvindingspunktet, og rediger perspektivgitteret. Illustrationen bevæger sig sammen med det ændrede perspektivgitter.
Normal illustration knyttet til et perspektivgitter.
Forsvindingspunktet er blevet trukket ind fra højre. Perspektivgitteret og illustrationen redigeres samtidig.
Forsvindingspunktet er blevet trukket ind fra venstre. Perspektivgitteret og illustrationen redigeres samtidig.

Forbedret Windows-understøttelse

HiDPI-enheder

Adobe Illustrator udvider HiDPI-understøttelse til også at omfatte Windows-baserede enheder. Illustrator kan nu vises i forstørret tilstand som med foretrukne tekststørrelser på skærme med høj opløsning. 

  • Til skærme med en opløsning, der er højere end eller lig med 1920 x 1080 og mindre end 2560 x 1440, vil Illustrator kunne startes op på 1,5x skaleret brugergrænseflade, afhængigt af OS-tekststørrelse.
  • Til skærme med en opløsning, der er højere end eller lig med 2560 x 1440, vil Illustrator kunne startes op på 1,5x eller 2x skaleret brugergrænseflade, afhængigt af OS-tekststørrelse.

Understøttelse af pennetryk på Windows 8-enheder

I tidligere versioner af Illustrator kunne man bruge Wacom-tabletter til at lave tegninger (f.eks. penselstrøg), som var baseret på input-parametre såsom Tryk, Rotation, Vipning m.m.

Denne version af Illustrator CC indeholder nu indbygget understøttelse af Windows 8-baserede inputenheder, som understøtter trykfeedback. Du kan for eksempel udnytte denne funktion, når du arbejder med en Windows 8-enhed med en nyere Stylus-enhed, der giver trykfeedback i tegninger, der kræver trykfeedback.


Du kan finde oplysninger om visning eller justeringer i Windows i:

Brugertilpassede værktøjspaneler

Hvis du ønsker at oprette dine egne specialiserede værktøjspaneler, kan du oprette grupper af foretrukne værktøjer ved hjælp af den nye funktion. Du skal blot trække og slippe værktøjer fra den eksisterende værktøjskasse over i et nyt værktøjspanel, eller du skal fjerne værktøjer fra et værktøjspanel.

Værktøjer fra tre værktøjsgrupper (venstre) er blevet tilføjet for at oprette et nyt værktøjspanel (højre)

Du kan finde flere oplysninger i artiklen: Brugertilpasset værktøjspanel.

Import og eksport af indstillinger

Brug pakkerne med indstillinger til at dele Illustrator CC-indstillinger og -præferencer med en anden computer. Opret en pakke med indstillinger på én computer (Rediger > Mine indstillinger > Eksporter indstillinger), og kopier herefter pakken over på en anden computer og importer pakken med indstillinger (Rediger > Mine indstillinger > Importer indstillinger).

Du kan finde flere oplysninger i artiklen Import og eksport af Illustrator-indstillinger.

Forbedring af SVG-arbejdsforløb

SVG-relaterede forbedringer (SVG-indstillinger > Flere indstillinger > Avancerede indstillinger) er implementeret:

  1. I dialogboksen for SVG-indstillinger:
    1. Der er kommet en ny indstilling til aktivering af Responsivt design. Afkrydsningsfeltet for Responsivt design fjerner oplysninger om den absolutte bredde og højde fra filen, således at billedet kan tilpasses og skaleres proportionelt.
    2. Typen (Skrifttyper) er indstillet til SVG som standard.
    3. Den præcise placering af decimaler (Flere indstillinger > Avancerede indstillinger) er som standard indstillet til 1.
  2. Når du åbner en SVG i Illustrator, bibeholdes den visuelle gengivelse, ved at justere objekterne korrekt i forhold til pixelgitteret.

Andre vigtige forbedringer

Denne version af Illustrator CC inkluderer forbedringer i anvendelighed, som efterspurgt af Illustrator-brugere.

Dialogboksen Nyheder

Dialogboksen Nyheder vises ved opstart, når Illustrator er blevet opdateret. Dialogboksen indeholder en liste over de nye funktioner, der er blevet introduceret med den opdaterede udgivelse. Listen giver en beskrivelse om hver funktion og miniaturebilleder af de associerede videoer. Klik på et miniaturebillede i dialogboksen Nyheder for at afspille en kort video om funktionerne.

Tip: Hvis du gerne vil kunne se dialogboksen Nyheder i Illustrator konstant, skal du klikke på Hjælp > Nyheder.

Bemærk: Hvis du vil undgå, at dialogboksen Nyheder vises, hver gang du starter Illustrator, skal du markere afkrydsningsfeltet Vis ikke dette igen.

Skydeknap til opacitet

Den nye opacitetsskyder erstatter rullemenuen med værdier

Rullemenuen Opacitet er nu blevet konverteret til en skyder. Du har adgang til skydeknappen to steder:

  • Vinduer > panelet Gennemsigtighed (Skift + Ctrl/Cmd + F10)
  • Kontrolpanel > skydeknappen Opacitet

Forbedringer i panelet Lag

Oprethold tilstand i panelet Lag

  • Panelet Lag (F7) holder styr på, hvilke lag der er blevet udvidet eller skjult, selv når du lukker og genåbner et dokument.

Visual feedback for handlinger i panelet Lag

  • Når du kopierer et lag, inkluderer musemarkøren et plustegn ().
  • Når du peger på et målikon for et lag, omdannes markøren til et pegefelt

Forbedringer i fyldstregproxy

A. Fyld- og stregproxy i panelet Farveprøver B. Små liste- og miniaturevisningsikoner 

For at give et bedre arbejdsforløb er proxyen Fyld blevet føjet til:

  • Vinduer > Panelet Farveprøver
  • Brugertilpassede værktøjspaneler (tilføjes automatisk, når du åbner et nyt værktøjspanel)

Panelet Farveprøver har nu også to knapper, så du kan skifte mellem visninger. Klik på knapperne for at skifte mellem listevisning eller miniaturevisning.

Opret eller tilpas størrelsen på et tegnebræt fra midten

To forbedringer har påvirket scenarierne for oprettelse af tegnebræt/tilpasning af størrelsen af tegnebræt:

  • Hvis der trykkes på tasten Alt/Option, samtidig med at der oprettes et tegnebræt eller størrelsen af et tegnebræt skal tilpasses, holdes midten af tegnebrættet fast.
  • Hvis der trykkes på tasten Alt/Option + tasten Skift, samtidig med at der oprettes et tegnebræt, eller størrelsen af et tegnebræt tilpasses, sikres det, at bredden og højden på tegnebrættet bevares med dets oprindelige proportioner (begrænset skalering), samtidig med at midten af tegnebrættet holdes fast.  

Hurtig annullering af trækhandlinger

Visse arbejdsforløb er blevet forbedret, så du kan annullere operationer eller handlinger, samtidig med at du bruger visse værktøjer. Med denne forbedring kan du ved at trykke på tasten Esc annullere handlingen for følgende værktøjer eller handlinger:

  • Zoom
  • Lineal
  • Guide
  • Hjælpelinjer
  • Valg
  • Værktøjer til sideinddeling

Ny genvej: Afgiv kommando

Du kan nu afgive kommandoen Placér ved hjælp af en tastaturgenvej: Ctrl/Cmd + Skift + P.


Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online