Dele indhold

Eksportere indhold fra InDesign

Når du eksporterer indhold fra InDesign til InCopy, oprettes der en lænke mellem de to programmer. Du kan eksportere InDesign-tekst- og grafikrammer og deres indhold til InCopy ved hjælp af følgende to metoder:

  • Opret en beholderfil (*.icma) – kaldes en opgave – og tilføj relaterede grupperinger af dokumentelementer (f.eks. teksten og grafikken til en tekstenhed) til opgaven, så du kan arbejde på dem samlet. Indhold i opgaver eksporteres som *.icml-filer.

  • Du kan eksportere tekst- og grafikrammer separat (herunder pladsholderrammer) ved hjælp af kommandoerne i menuen Rediger > InCopy > Eksporter. Eksporteret indhold gemmes som *.icml-filer.

Når indhold er eksporteret, vises små ikoner øverst til venstre på eksporterede rammer i InDesign og InCopy og i panelet Opgaver. Der vises en lænke til den eksporterede fil i panelet Lænker. Disse ikoner indikerer de styrede rammers status, og skelner styrede rammer fra rammer, der er ikke del af workflowet. Alt eksporteret indhold vises i panelet Opgaver. Indhold, der eksporteres ved hjælp af kommandoerne i menuen Eksporter, vises som Ikke-tildelt InCopy-indhold på listen i panelet Opgaver. Mens begge metoder opretter en kontrolleret forbindelse mellem InCopy-indhold og et InDesign-dokument, er den primære metode at bruge opgavefiler.

Eksport af indhold gør det muligt for brugere at checke det ud, samtidig med at der kan opretholdes en lænke til det originale InDesign-dokument. (Denne lænke er lavet inde i InDesign. Du kan ikke oprette lænken fra InCopy).

Når indholdet er eksporteret, kan InCopy-brugere se (men ikke ændre) sidelayouts, formater osv., som de vises i InDesign-dokumentet.

Bemærk:

Du kan også oprette tekst eller forankret grafik ved hjælp af InCopy og derefter indsætte det i InDesign.

Oversigt over panelet Opgaver

Det primære værktøj til arbejde med opgaver er panelet Opgaver (Vindue > Opgaver i InCopy, Vindue > Redaktionel > Opgaver i InDesign). Panelet Opgaver viser de filer, der er eksporteret fra det aktuelt aktive InDesign-dokument, og et ikon indikerer deres status. Panelmenuen Opgaver menu indeholder også kommandoer, der styrer funktionerne importer version og filstyring mellem InCopy og InDesign. Når du åbner en opgave i InCopy, vises opgavenavnet og opgavens indhold i panelet Opgaver. Du kan dobbeltklikke på tekst- og grafikrammer i panelet Opgaver for at markere dem i dokumentvinduet.

Bemærk:

Alt indhold, der er eksporteret til InCopy eller tilføjet til en opgave, figurerer også i panelet Lænker. Selvom du kan foretage enkelte workflow-styringsopgaver som f.eks. at checke indhold ind og ud, er panelet Opgaver det anbefalede panel til disse opgaver.

Panelet Opgaver i InDesign

A. InCopy-indholdsnavne B. InDesign-dokumentnavn C. Status: Opgave er forældet D. Status: Tilgængelig og tekstindholdet er opdateret E. Status: I brug og tekstindholdet er forældet F. Status: Redigering og tekstindholdet er opdateret G. Ikke-tildelt indhold H. Brugernavn I. Knappen Opdater indhold J. Knappen Check det markerede ud/ind K. Knappen Ny opgave L. Knappen Fjern de valgte opgaver 

Panelet Opgaver i InCopy

A. InCopy-indholdsnavne B. Status: Opgave er forældet C. Opgavenavn D. Status: Tilgængelig og tekstindholdet er opdateret E. Status: I brug og tekstindholdet er forældet F. Status: Redigering og tekstindholdet er opdateret G. Brugernavn H. Knappen Opdater design I. Knappen Opdater indhold J. Knappen Check det markerede ud/ind 

Opgavefiler

I InDesign er opgavefiler beholdere til organisering af samlinger af sideelementer. F.eks. vil du måske markere alle elementerne i en tekstenhed (overskrift, journalistens navn, kopi, grafik og billedtekster) og derefter tildele dem til én InCopy-bruger. Når disse elementer tilføjes til en opgave, er det nemt for InCopy-brugere at få afgang til udelukkende den del af indholdet, de selv er ansvarlige for. Opgavefiler (*.icma) vises i filsystemet, i InCopy-tekstenhedslinjen og i statusmeddelelser. Kun InDesign-brugere kan oprette opgavefiler, og kun InCopy-brugere kan åbne dem.

Når du opretter en opgave, oprettes en mappe som standard på den samme placering som InDesign-dokumentet. Denne opgavemappe indeholder *.icma-opgavefilerne og en indholdsundermappe, der indeholder evt. eksporterede InCopy-tekstenhedsfiler (i icml-format), som indgår i billeder eller andre ressourcer. Når opgaven er oprettet, skal du enten arkivere projektmappen på en placering, som alle brugere har adgang til eller oprette og distribuere en opgavepakke. Hvis indhold eksporteres, inden det tilføjes til en opgave, flyttes filerne på disken ikke til opgavefilens indholdsmappe.

Opgavefiler indeholder følgende:

  • Lænker eller henvisninger til de tilknyttede sideelementer, inkl. pladsholderrammer. Ved hjælp af disse elementer kan InCopy-brugere åbne en enkelt fil i InCopy og få redigeringsmæssig adgang til flere sideelementer.

  • Omdannelser af den grafik, der indeholdes i opgaven, som f.eks. flytning, skalering, rotering eller vridning.

  • Sidegeometri, så InCopy-brugere kan se layoutet på rammen og dens indhold, som de redigerer, uden at åbne hele InDesign-filen.

  • Farvekodning af tildelte rammer i dokumentet.

     

Illustration af en side i InCopy, der viser sidegeometri og farvekodning

Oprette opgaver og tilføje indhold (InDesign)

Kun InDesign-brugere kan oprette opgaver og tilføje indhold til dem. Der er flere måder at oprette opgaver på. Den metode, du vælger, afhænger normalt af, om du har indhold at tilføje på det tidspunkt, hvor du opretter opgaven.

  • Oprette tomme opgavefiler. Du kan oprette en serie af tomme opgaver fra dit InDesign-dokument til at fungere som skabeloner for indhold, der kommer til senere.

  • Oprette opgaver og tilføje indhold på samme tid.

  • Tilføje indhold til en eksisterende opgavefil. Du kan tilføje lænket indhold, tekst og grafik, der allerede er blevet eksporteret som InCopy-indhold, eller du kan tilføje markerede sideelementer, der bliver lænket InCopy-indhold. Hvis en eller flere af de markerede rammer allerede indeholder InCopy-indholdsfiler, og ingen af dem er del af en opgave, kan du tilføje dem til en ny eller eksisterende opgavefil.

Som standard arkiveres den opgavemappe, du opretter, i samme mappe som InDesign-dokumentet. Du kan derefter placere denne mappe på en server eller oprette og sende en pakke.

Bemærk:

Hvis du ikke vil have InCopy-brugere til at indsætte og tilpasse grafik, skal du undlade at tilføje grafikrammer til en opgave.

Oprette tomme opgavefiler (InDesign)

  1. Arkiver dokumentet i InDesign.
  2. Vælg Ny opgave i panelmenuen i panelet Opgaver.
  3. Angiv indstillinger for opgavefilen, og klik på OK i dialogboksen Ny opgave.

Oprette opgaver og tilføje indhold samtidigt (InDesign)

  1. I InDesign kan du oprette et dokument, der indeholder en eller flere tekstrammer, grafikrammer eller pladsholderelementer og derefter arkivere dokumentet.
  2. Marker de tekst- og grafikrammer, du vil tilføje.
  3. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Føj til opgave i panelmenuen Opgaver, og vælg derefter Nyt.

    • Vælg Rediger > InCopy > Tilføj [dit valg] til opgave > Nyt.

  4. Angiv indstillinger for opgavefilen, og klik på OK i dialogboksen Ny opgave.

Den nyoprettede opgavefil indeholder alle de rammer, der er markeret i dokumentvinduet.

Tilføje indhold til eksisterende opgaver (InDesign)

  1. Gem InDesign-dokumentet
  2. Marker de tekst- og grafikrammer, du vil tilføje.
  3. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Føj til opgave i panelmenuen Opgaver, og vælg derefter opgaven.

    • Træk indhold fra sektionen Ikke-tildelt InCopy-indhold i panelet Opgaver til et eksisterende dokument.

    • Marker sideelementer ved hjælp af markeringsværktøjet, og træk dem til en eksisterende opgave i panelet Opgaver.

    • Vælg Rediger > InCopy > Føj [dit valg] til opgave, og vælg derefter opgaven.

  4. Vælg Opdater alle opgaver i panelmenuen Opgaver for at gøre indholdsfilerne tilgængelige for InCopy-brugere.
Bemærk:

Du kan kun tilføje indhold til opgaver i det samme dokument. Du kan dog importere det samme indhold i flere dokumenter og tilføje det til en opgave i hvert af disse dokumenter.

Indstillinger for opgavefiler (InDesign)

Når du opretter eller ændrer en opgavefil, kan du angive følgende indstillinger:

Opgavenavn

Den unikke identifikation af opgaven i panelet Opgaver, f.eks. "Artikel om havet". Dette navn skal overholde operativsystemets konventioner for navngivning af filer.

Tildelt til

Den unikke bruger-id for den bruger, filerne tildeles til. Brugerens navn vises i parentes efter opgavenavnet i panelet Opgaver. Når du skriver et navn her, er det kun til oplysningsbrug. Det giver ikke brugeren særlige rettigheder eller tilladelser.

Farve

Viser en liste over farver, der kan tilføjes for at fremhæve den aktuelle opgaves rammer i dokumentvinduet og tilføjes opgavenavnene i panelet Opgaver. Denne farvekodning adskiller rammer, der hører til en opgave, fra rammer, der hører til en anden opgave, og den adskiller dem fra ikke-tildelte rammer. Hvis du vil aktivere eller deaktivere visningen af farvekodningen, skal du vælge Vis > Ekstrafunktioner > Vis/Skjul tildelte rammer. I InCopy er farvekoder kun synlige i layoutvisning.

Bemærk:

Hvis skift mellem visning af tildelte rammer giver uventede resultater, kan det skyldes, at rammerne også er mærket til XML, og at Vis > Struktur > Vis mærkede rammer muligvis er aktiveret. Du kan ikke få vist tildelte rammer og mærkede rammer på samme tid.  

Skift

Klik på knappen Skift for at angive placeringen af opgavemappen. Opgavemappen oprettes som standard på den samme placering som InDesign-filen.

Pladsholderrammer

Betyder, at InCopy-brugeren kan se tekst- og grafikrammer i opgaven samt bokse (eller andre former), der repræsenterer alle andre rammer på disse InDesign-sider. Alle rammer og pladsholdere afspejler nøjagtigt størrelsen af, formen på og placeringen af InDesign-originalerne. Pladsholderrammer er tomme former, der ikke viser indhold i InDesign-dokumentet. Indstillingen Pladsholderrammer giver den laveste kvalitet og derfor den hurtigste ydelse. I InCopy er pladsholderrammerne kun synlige i layoutvisning. InCopy-brugere kan ikke checke pladsholderrammer ud og redigere dem.

Tildelte opslag

Betyder, at InCopy-brugere kan se alle tildelte rammer og alt indhold af andre rammer, som ikke er en del af opgaven, på det samme opslag. I InCopy kan indhold i rammer uden for en opgave ikke redigeres og er kun synligt i layoutvisning.

Alle opslag

Eksporterer alt indhold i InDesign-dokumentet til opgavefilen. Denne indstilling giver den maksimale kvalitet. Den giver også den langsomste ydelse, da opgavefilen viser design og layout for alle sider, inklusive sider, der ikke er relevante for den sektion, brugeren redigerer.

Lænkede billedfiler ved pakning

Indeholder en kopi af lænkede billeder i opgavepakken. Hvis du vælger denne indstilling, får InCopy-brugere adgang til billeder, men filstørrelsen for pakken øges. InCopy-brugere kan sende billeder med, når de returnerer en pakke.

Eksport af indhold som separate InCopy-filer (InDesign)

Hvis din arbejdsgruppe foretrækker at arbejde med separate filer snarere end at bruge opgaver, kan du eksportere InCopy-indhold uden at bruge en opgavefil. Sammenlignet med at oprette en enkelt opgavefil med henvisninger til flere indholdsfiler og layoutoplysninger, opretter denne metode en separat fil (.icml) for hver enkelt tekst- eller grafikramme, du angiver i dokumentet. For at se konteksten til det indhold, du redigerer, skal du også åbne det tilknyttede InDesign-dokument (.indd).

Få dit InDesign-dokument til at passe til dine workflow-behov. Hvis du f.eks. vil eksportere alle redigeringskommentarerne til en enkelt fil, skal du oprette et lag, så der kan oprettes kommentarer. Du kan derefter eksportere alt indhold til det valgte lag

Bemærk:

En hurtig måde at eksportere indhold som separate InCopy-filer er at bruge markeringsværktøjet til at trække markerede rammer til det ikke-tildelte InCopy-indhold i panelet Opgaver.

  1. I InDesign kan du oprette et dokument med en eller flere tekstrammer, grafikrammer eller pladsholderelementer.
  2. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Marker tekst- eller grafikrammen til en enkelt tekstenhed, eller hold Skift nede, og klik for at markere flere rammer.

    • Placer et indsættelsespunkt i en tekstenhed, eller marker noget tekst i en tekstramme.

  3. Vælg Rediger > InCopy > Eksporter, og vælg derefter en af følgende indstillinger:

    Markering

    Eksporterer alle markerede tekst- og grafikrammer.

    Lag

    Eksporterer alt indhold på det markerede lag.

    Alle tekstenheder

    Eksporterer tekstenheder, der ikke allerede er blevet eksporteret.

    Al grafik

    Eksporterer grafik, der ikke allerede er blevet eksporteret.

    Al grafik og alle tekstenheder

    Eksporterer tekstenheder og grafik, der ikke allerede er blevet eksporteret.

    Bemærk:

    Hvis du eksporterer alt indhold i dokumentet og derefter tilføjer mere tekst eller grafikrammer til det samme dokument, kan du spare tid ved at eksportere de nye rammer ved igen at bruge kommandoen Eksporter > Alle tekstenheder (eller Al grafik eller Al grafik og alle tekstenheder). InDesign eksporterer kun det nye indhold.

  4. Angiv et navn og en placering til filen, og klik derefter på Gem.

    Det filnavn, du angiver, bruges som præfiks for at kunne identificere hver enkelt eksporteret indholdsfil i filsystemet. Hvis du eksporterer flere tekstrammer, genereres de første tegn af teksten automatisk til filnavnet, f.eks. "minhistorie-Kommende cykelarrangementer.icml". Til flere grafikrammer udformes filnavne som "mystory-graphic", "mystory-graphic-1" osv. Filnavnet vises i filsystemet i InCopys tekstenhedslinje og i statusbeskeder.

  5. Når du bliver bedt om det, skal du gemme InDesign-filen.

InCopy-indholdet er nu styret og kan checkes ud og redigeres af andre brugere i workflowet.

Delt indhold vises i panelet Lænker på samme måde som importeret grafik. Hvis du flytter en delt fil manuelt, kan du opdatere dens lænke via panelet Lænker.

Bemærk:

Når du eksporterer indhold, kan du se ikonet Tilgængelig  på tekstrammen (InDesign og InCopy), og i panelet Opgaver (InCopy). Ordet [Redigering] vises i tekstenhedslinjen (InCopy).

 Adobe

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?