Opdateringen med programrettelser til Adobe Media Encoder CC 2015 (9.0.1) er nu tilgængelig.

Du kan installere opdateringen ved hjælp af Creative Cloud-programmet. Du kan også kontrollere, om der er nye opdateringer, i menuen Hjælp > Opdateringer i alle Adobe-programmer. Du kan også vælge at downloade og installere opdateringen manuelt på Windows og Mac OS.

Yderligere oplysninger om alle andre opdateringer til Adobes professionelle programmer til video- og lydbehandling findes på denne side.

Du er velkommen til at stille spørgsmål til denne opdatering på vores brugerforum til Adobe Media Encoder. Hvis du har forslag til ændringer, eller hvis du har opdaget fejl, kan du skrive om det her.

Ændringer og fejlrettelser i denne opdatering

  • Problemer med støj i eksporterede lydfiler er nu rettet.
  • Indstillingen til angivelse af starttidskoden fungerer nu korrekt ved skift af billedfrekvens.
  • Problemet med, at Lumetri-farver ikke kunne bruges, når data i Adobe Premiere Pro blev sat i kø til behandling i Adobe Media Encoder, er nu løst.
  • Valg af Lumetri Look/LUT virker nu korrekt.
  • Forudindstillingen Match kilde (genindpakning) i QuickTime virker nu med DVCPRO-kildemateriale med 24P-pulldown. 
  • Problemet med, at der ikke kunne sendes jobs fra After Effects til Adobe Media Encoder, hvis den var installeret på en brugervalgt placering i Windows, er rettet. 
  • Softwaren hænger ikke længere, når der konverteres til visse typer AVI-filer. 
  • Adobe Media Encoder går ikke længere ned, når der kontrolleres, om der er nyt indhold i en overvågningsmappe. 
  • Forbedret ydeevne, når man spoler hurtigt frem eller tilbage, mens overlay med navn/tidskode er slået til. 
  • Jobs i kø fjernes ikke længere fra køen, ligeså snart konverteringsprocessen er færdig.
  • Problemet med, at konverteringsjobs til nogle typer H.264-format var fejlagtigt indstillet til variabel billedfrekvens, er nu rettet.
  • Softwaren går ikke længere ned eller hænger, når der konverteres til QuickTime-indpakket IMX og ProRes.
  • Der er ikke længere tilfældige sorte billeder ved konvertering til QuickTime-indpakket XDCAM og IMX.
  • Der er rettet flere mindre fejl i brugergrænsefladen.
  • SurCode-encoder er blevet fjernet. Komponenten bruger nu den indbyggede Dolby-encoder i stedet. Hvis du tidligere har købt den fulde version af SurCode-plug-in, skal du geninstallere den, når du har opdateret til Adobe Media Encoder 9.0.1

Bemærk:

Fra 15. september 2017 kræver Adobe Creative Cloud-apps, at lydformaterne Dolby Digital og Dolby Digital Plus kodes og afkodes af operativsystemet. De originale biblioteker fra Dolby følger ikke længere med ved køb af Adobe Creative Cloud-produkter.

Du kan se, hvordan denne ændring påvirker afspilningen af Dolby-lyd i dit program, i Adobe Creative Cloud-apps bruger operativsystemets indbyggede understøttelse af Dolby.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online