Læs denne artikel med løsningsforslag ved fejlen "Kunne ikke finde serveren" i Adobe Muse.

Bemærk:

Adobe Muse tilføjer ikke længere nye funktioner og slutter med at tilbyde support 26. marts 2020. Find flere oplysninger og hjælp på Adobe Muses side om ophør af tjeneste.

Problem

Fejlmeddelelsen "Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren" vises, når du prøver at logge på Adobe Muse. Fejlen kan opstå, når computeren er offline. Den kan også opstå, når Adobe Muse ikke har adgang til nogle URL-adresser, der kræves til Adobe ID-godkendelse.

Adobe Muse-fejl: Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren
Adobe Muse-fejl: Der kunne ikke oprettes forbindelse til serveren

Løsning

Der kræves en internetforbindelse, når du logger på Adobe Muse med et Adobe ID. Hvis denne fejl vises, selvom der er forbindelse til internettet, er det sandsynligt, at flere URL-adresser, der kræves til login, bliver blokeret.

Sørg for, at Muse har adgang til følgende URL-adresser, som bruges til godkendelse af dit Adobe ID:

  • https://na1mbls.licenses.adobe.com
  • https://ims-na1.adobelogin.com
  • https://adobeid-na1.services.adobe.com
  • https://na1r.services.adobe.com

URL-adresserne kan blive blokeret af forskellige årsager:

  • Firewallsoftware (f.eks. Windows Firewall)
  • Antivirussoftware/antimalware
  • Virksomhedens it-miljø

Sørg for, at Adobe Muse har adgang til ovenstående URL-adresser, vha. en positivliste, eller tillad dem i din firewall. Du skal også sørge for, at din antivirussoftware/antimalware ikke forhindrer Adobe Muse i at oprette forbindelse til internettet. Hvis du er inden for et firmanetværk, skal du henvende dig til it-afdelingen for at sikre, at der er adgang til ovenstående webadresser.

Hvis ingen af disse løsningsforslag virkede, kan du starte en chat med en medarbejder. Du får adgang til chat om Adobe Muse via http://helpx.adobe.com/dk/contact/index.html.

  1. Vælg Adobe Muse i menuen Produkt
  2. Vælg "Anvendelse af produktet eller tjenesten" i menuen "Forklar problemet".
  3. Klik på Jeg har stadig brug for hjælp.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online