Problem

Når du starter Adobe Photoshop CS5 (eller CS4, CS3) i Mac OS, viser programmet følgende fejlmeddelelse:

"En eller flere af de filer, som er nødvendige for at køre Photoshop, mangler i mappen Adobe Application Support. Kør installationsprogrammet til Photoshop, og geninstaller programmet."

Løsning

Hvis du udførte Arkivér og installer, inden fejlen opstod, og du ikke har slettet din arkiverede systemmappe, kan du vælge Løsning 1. Ellers skal du vælge Løsning 2. (Den arkiverede systemmappe er i /Bibliotek/Previous Systems).

Løsning 1: Kopiér Adobe Unit Types.osax fra en arkiveret ScriptingAdditions-mappe.

  1. Afslut Photoshop.
  2. I Finder skal du vælge Gå > Computer.
  3. Dobbeltklik på ikonet for dit startdrev.
  4. Åbn mappen Previous Systems.
  5. Åbn den nyeste af de mapper, der er i mappen Previous Systems.
  6. Åbn mappen Bibliotek. (En arkiveret biblioteksmappe, der ikke er den aktuelle biblioteksmappe).

  7. Åbn mappen ScriptingAdditions.
  8. Vælg Adobe Unit Types.osax i mappen ScriptingAdditions.
  9. Vælg Rediger > Kopier.
  10. Vælg Gå > Computer
  11. Dobbeltklik på ikonet for dit startdrev.
  12. Åbn mappen Bibliotek. (Dette er den aktuelle biblioteksmappe).
  13. Se efter en mappen ScriptingAdditions i biblioteksmappen. Benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:




    • Åbn mappen ScriptingAdditions, hvis den findes.
    • Vælg Filer > Ny mappe, og giv den nye mappe navnet ScriptingAdditions (uden mellemrum), hvis mappen ScriptingAdditions ikke findes. Åbn derefter den nye mappe ScriptingAdditions.
  14. Vælg Rediger > Sæt ind. Adobe Unit Types.osax gendannes på den korrekte placering.

Løsning 2: Gendan Adobe Unit Types.osax ved at geninstallere Photoshop.

Photoshop CS5 eller CS4

  1. Afslut alle Adobe-programmer.
  2. Vælg én af følgende fremgangsmåder:

    • Sæt din installations-DVD-ROM i computerens DVD-drev, hvis du købte Photoshop CS5 eller CS4 eller Creative Suite 5 eller 4 som fysisk software.
    • Hvis du hentede Photoshop CS5 eller CS4 eller Adobe Creative Suite 5 eller 4 fra Adobes onlinebutik, skal du dobbeltklikke på diskbilledfilen/-filerne (.dmg), som du hentede.
  3. Dobbeltklik på filen med navnet Setup på din installations-DVD-ROM eller på diskbilledet.
  4. Vælg Adobe Photoshop på listen Installerede produkter.
  5. Klik på Installer, og følg vejledningen på skærmen.

Photoshop CS3

  1. Afslut alle Adobe-programmer.
  2. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Sæt din installations-DVD-ROM i computerens DVD-drev, hvis du købte Photoshop CS3 eller Adobe Creative Suite 3 som fysisk software.
    • Hvis du hentede Photoshop CS3 eller Adobe Creative Suite 3 fra Adobes onlinebutik, skal du dobbeltklikke på diskbilledfilen/-filerne (.dmg), som du hentede. (Hvis du ikke gemte diskbilledfilen eller -filerne efter den oprindelige installation, kan du hente dem igen. Log ind på www.adobe.com/membership, klik på Vis ordrehistorik og find din ordre på listen).
  3. Dobbeltklik på filen med navnet Setup på din installations-DVD-ROM eller på diskbilledet.
  4. Klik på Installer eller Geninstaller.
  5. Klik på Næste.
  6. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Spring videre til trin 7, hvis du købte Photoshop CS3 som et enkeltstående produkt.
    • Vælg Adobe Photoshop CS3 i afsnittet Vælg de komponenter, du ønsker at geninstallere, hvis du har Photoshop CS3 som en del af Adobe Creative Suite 3. Fjern markeringen ved de andre programmer i dette afsnit. Fjern markeringen ved dem, hvis der vises nogen elementer i afsnittet Vælg komponenter, du ønsker at installere.
  7. Klik på Næste.
  8. Klik på Installer, og følg vejledningen på skærmen.

Yderligere oplysninger

Denne fejl indikerer, at en Photoshop-supportfil -- Adobe Unit Types.osax -- ikke findes på dens forventede placering; /Bibliotek/ScriptingAdditions.

Denne fejl har tendens til at opstå, hvis du bruger metoden Arkivér og installer til at opgradere eller geninstallere Mac OS X. Med Arkivér og installer flytter installationsprogrammet til Mac OS X eksisterende systemfiler til en ny mappe og skriver derefter de nye systemfiler. Fejlen opstår, fordi installationsprogrammet til Mac OS X flytter Adobe Unit Types.osax og ikke gendanner den.

Den fejl kan også opstå, selv om du ikke udførte en Arkivér og installer. Hvis du for eksempel kørte afinstallationsprogrammet til en anden version af Photoshop på den samme computer.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online