Deaktiver velkomstskærmen

Hvis du bruger en prøveversion, kan du ikke deaktivere velkomstskærmen. Vi håber, at vejledningerne kan hjælpe dig i gang med Photoshop CC, og at du lærer noget om de nye funktioner i Photoshop CC.

Hvis du har betalt for at være medlem af Creative Cloud, skal du gå ned til bunden af afsnittet Nye funktioner, Introduktion eller Tip og teknikker, når velkomstskærmen er indlæst. Vælg Vis ikke velkomstskærmen igen. Vælg Hjælp > Velkomst for at vise velkomstskærmen igen.

Bemærk: I de nyeste versioner af Mac OS, vises rullerulleskakterne ikke som standard. Hvis du vil aktivere dem, skal du vælge Systemindstillinger > Generelt. Vælg Altid eller Ved rulning under Vis rulleskakter. 

Hvis du ikke kan finde muligheden Vis ikke velkomstskærmen igen, kan du deaktivere velkomstskærmen ved at køre nedenstående script. Du kan se det, hvis du vælger Hjælp > Velkomst.

  1. Afslut Illustrator, InDesign og Photoshop.
  2. Download filen prevent_project_hello_launching.jsx.zip. Læg mærke til, hvor den filen placeres.
  3. Dobbeltklik på den hentede fil for at pakke den ud. Windows: Vælg at pakke alle filerne ud. Det dekomprimerede script har navnet prevent_project_hello_launching.jsx. Læg mærke til, hvor den dekomprimerede fil placeres.
  4. Kopiér den dekomprimerede fil til følgende placering:
    1. Illustrator
      1. Windows: C:\Programmer\Adobe\Adobe Illustrator CC 2014\Support Files
      2. Macintosh: HD/Bibliotek/Application Support/Adobe/Startup Scripts CC/Illustrator
    2. InDesign
      1. Windows: C:\Programmer\Adobe\Adobe InDesign CC 2014\Scripts\startup scripts
      2. Macintosh: HD/Bibliotek/Application Support/Adobe/Startup Scripts CC/Adobe InDesign
    3. Photoshop CC 2014
      1. Windows: C:\Programmer (x86)\Fælles filer\Adobe\Startup Scripts CC\Adobe Photoshop
      2. Macintosh: HD/Bibliotek/Application Support/Adobe/Startup Scripts CC/Adobe Photoshop
  5. Velkomstskærmen vises ikke, før du fjerner filen eller vælger at vise den via menuen Hjælp.

Download

Bemærk: I Photoshop CC 2015 kan du deaktivere velkomstskærmen ved at vælge Indstillinger > Generelt og markere afkrydsningsfeltet ved siden af "Vis ikke velkomstskærmen ved start".

Velkomstskærmen vises ikke 

Velkomstskærmen vises ikke for visse kunder, der har betalt for Creative Cloud eller bruger en prøveversion. Læringsindholdet på velkomstskærmen findes i Creative Cloud Learn på Adobe.com: https://helpx.adobe.com/dk/photoshop/tutorials.html

Velkomstskærmen vises ikke, hvis en bruger ikke har logget på sin Creative Cloud-konto vha. sit Adobe ID. Der vises i stedet en dialogboks med teksten "Log på Creative Cloud for at bruge dialogboksen Velkommen".

Velkomstskærmen vises heller ikke, hvis der er valgt et andet sprog end engelsk til brugergrænsefladen i Photoshop.

Velkomstskærmen fastfryser Photoshop eller computeren

Find ud af, om det er computeren eller Photoshop der er frosset.

  • Flyt velkomstskærmen ved at trække i titellinjen.
  • Luk velkomstskærmen ved at klikke på lukkeknappen.
  • Skift til et andet program.

Hvis du ikke kan gøre nogen af delene, skal du læse "Velkomstskærmen er frosset".

Hvis du kan udføre mindst én af disse handlinger, er computeren ikke frosset. Hvis velkomstskærmen er tom, eller det tager lang tid, før indholdet vises, skal du læse Velkomstskærmen er tom.

Velkomstskærmen er frosset

Det kan se ud, som om velkomstskærmen er frosset, men måske tager det lang tid, før indholdet vises. I nedenstående afsnit kan du se, hvordan du finder ud af, om den er frosset eller ej.

Hvis velkomstskærmen er frosset, kan du prøve følgende løsningsforslag:

Løsning 1: Ryd listen over de seneste filer.

Prøv at lukke velkomstskærmen, hvis den er frosset. Hvis du kan lukke den og arbejde videre i Photoshop, skyldes fejlen måske nogle specielle tegn i en fil, som du har åbnet for nylig. Vælg Filer > Åbn seneste > Ryd liste over seneste filer for at fjerne disse data fra Photoshops historik.

Løsning 2: Opdater eller deaktiver virusbeskyttelsessoftwaren.

Hvis virusbeskyttelsessoftwaren er gammel eller beskadiget, kan den forhindre, at velkomstskærmen vises. Deaktiver virusbeskyttelsessoftwaren midlertidigt, og se, om velkomstskærmen åbnes som normalt. Hvis den gør det, skal du geninstallere eller opdatere virusbeskyttelsessoftwaren.

Velkomstskærmen er tom

Velkomstskærmen er baseret på HTML. Alt, hvad der kan påvirke indlæsningen af en webside, kan også påvirke velkomstskærmen, herunder virusscannere, firewalls og problemer med netværksforbindelsen.

Løsning 1: Luk velkomstskærmen, og arbejd videre i Photoshop.

Velkomstskærmen er måske ikke frosset, så du kan prøve at lukke den og arbejde videre i Photoshop.

Løsning 2: Nulstil indstillingerne.

Hvis du vil genskabe indstillingsfilerne til Photoshop, skal du starte programmet, mens du holder Ctrl+Alt+Skift (Windows) eller Kommando+Alternativ+Skift (Mac OS) nede. Klik derefter på Ja i meddelelsen "Vil du slette indstillingsfilen til Adobe Photoshop?" 

Løsning 3: Opdater eller deaktiver virusbeskyttelsessoftwaren.

Hvis virusbeskyttelsessoftwaren er gammel eller beskadiget, kan den forhindre, at velkomstskærmen vises. Deaktiver virusbeskyttelsessoftwaren midlertidigt, og se, om velkomstskærmen åbnes som normalt. Hvis den gør det, skal du geninstallere eller opdatere virusbeskyttelsessoftwaren.

Løsning 4: Hvis velkomstskærmen er tom, og meddelelsen "JavaScript Prompt - File:/// , SERVER CREDENTIALS REQUIRED" vises, skal du åbne en browser og logge på det lokale netværk med dit brugernavn og din adgangskode.

Løsning 5: Godkend de nødvendige URL-adresser i firewallen

Nedenstående URL-adresser bruges til download af velkomstskærmens indhold. Velkomstskærmen bliver ved med at være tom, hvis de er blokeret.

  • helpx.adobe.com
  • wwwimages2.adobe.com
  • adobe.demdex.net
  • stats.adobe.com

Løsning 6: Deaktiver netværksforbindelsen

Når der er en netværksforbindelse til rådighed, forsøger velkomstskærmen at bruge den til at opdatere indholdet. Hvis der er en form for netværkssikkerhed, der blokerer kommunikationen helt eller delvist, kan velkomstskærmen ikke indlæses. Hvis der slet ikke er forbindelse til internettet, indlæses velkomstskærmen med det forudinstallerede offline-indhold. Hvis velkomstskærmen indlæses uden en netværksforbindelse, kan det være tegn på, at en sikkerhedsfunktion, som ikke er nævnet ovenfor, måske stadig blokerer velkomstskærmen. Du kan få flere oplysninger i Fejlfinding af forbindelsesproblemer.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online