Links og vedhæftede filer i PDF'er

Med links kan du hurtigt flytte til andre placeringer i samme dokument, til andre elektroniske dokumenter, inkl. vedhæftede filer, eller til websteder. Du kan bruge links til at starte handlinger eller til at sikre, at din læser får øjeblikkelig adgang til de relaterede oplysninger. Du kan også tilføje handlinger for at afspille en lyd- eller videofil.

  1. Vælg Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger.

    Markøren ændres til et trådkors, og alle eksisterende links i dokumentet, herunder usynlige links, vises midlertidigt.

  2. Træk et rektangel der, hvor du vil oprette et link. Det er området, som linket er aktivt i.
  3. I dialogboksen Opret link skal du vælge de indstillinger, du ønsker for linkets udseende.
  4. Vælg én af følgende hyperlinkhandlinger:

    Gå til en sidevisning

    Klik på Næste for at angive sidetal og den ønskede forstørrelse i det aktuelle dokument eller i et andet dokument (som f.eks. en vedhæftet fil), og klik derefter på Angiv link.

    Åbn en fil

    Marker destinationsfilen, og klik på Vælg. Hvis det er et PDF-dokument, skal du angive, hvordan dokumentet skal åbne (f.eks. i et nyt vindue eller i et eksisterende vindue), og derefter klikke på OK.

    Bemærk:

    Hvis filnavnet er for langt til at passe i tekstboksen, afkortes navnet i midten.

    Åbn en webside

    Angiv URL-adressen på destinationswebsiden.

    Brugerdefineret hyperlink

    Åbn dialogboksen Linkegenskaber ved at klikke på Næste. I denne dialogboks kan du angive, hvilke handlinger der skal knyttes til linket, f.eks. læsning af en artikel eller afvikling af en menukommando.

Du kan altid redigere et link. Du kan ændre dets hotspot-område eller tilknyttede linkhandling, slette eller ændre størrelse på linkrektanglet eller ændre linkets destination. En ændring af egenskaberne for et eksisterende link har kun indflydelse på det valgte link. Hvis der ikke er valgt noget link, kommer indstillingerne til at gælde for det næste link, du opretter.

Bemærk:

Du kan ændre egenskaberne for flere links samtidig, hvis du trækker et rektangel for at vælge dem med Link-værktøjet eller værktøjet Vælg objekt.

  1. Vælg værktøjet Tilføj eller rediger link  (Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger).

  2. Hold markøren over linkrektanglet, så håndtagene vises.
  3. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Du kan flytte hyperlinkrektanglet ved at trække i det.

    • Du kan tilpasse størrelsen på hyperlinkrektanglet ved at trække i et af hjørnerne.

  1. Vælg værktøjet Tilføj eller rediger link  (Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger).

  2. Dobbeltklik på linkrektanglet.
  3. På fanen Udseende i dialogboksen Linkegenskaber skal du vælge en farve, stregtykkelse og stregtype for linket.
  4. Vælg en fremhævningsstil for, når linket er valgt:

    Ingen

    Ændrer ikke hyperlinkets udseende.

    Inverter

    Ændrer hyperlinkets farve til det modsatte.

    Kontur

    Ændrer hyperlinkets konturfarve til det modsatte.

    Indsat

    Opretter visning af et præget rektangel.

    Bemærk:

    Indstillingerne Linktype, Farve og Stregtypet er ikke tilgængelige, hvis Usynlig er valgt for Udseende.

  5. Vælg Usynligt rektangel for Linktype, hvis brugerne ikke skal se linket i PDF'en. Et usynligt link er praktisk, hvis linket er placeret over et billede.
  6. Vælg indstillingen Låst for at forhindre brugerne i at ændre dine indstillinger utilsigtet.
  7. Vælg håndværktøjet for at teste linket.
    Bemærk:

    Linkegenskaberne i dialogboksen Opret link gælder for alle nye links, som du opretter, indtil du ændrer egenskaberne. Hvis du vil genbruge et links udseendeindstillinger, skal du højreklikke på det link, hvis egenskaber du vil bruge som standard, og vælge Brug aktuelt udseende som ny standard.

  1. Vælg værktøjet Tilføj eller rediger link  (Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger).

  2. Dobbeltklik på linkrektanglet.
  3. På fanen Handlinger i dialogboksen Linkegenskaber skal du vælge den angivne handling, som du vil ændre, og klikke på Rediger.
  1. Vælg værktøjet Tilføj eller rediger link  (Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger).

  2. Markér det linkrektangel, du vil slette.
  3. Vælg Rediger > Slet, eller tryk på tasten Slet.

Du kan dirigere brugerne til en vedhæftet PDF ved at oprette et link i det overordnede PDF-dokument, som springer til den vedhæftede fil.

Bemærk:

Du må ikke forveksle vedhæftede filer med filer, der kan åbnes fra et link. Dokumenter, der åbnes fra links, er muligvis gemt forskellige steder. Vedhæftede filer gemmes altid med PDF'en.

  1. Åbn et PDF-dokument, der indeholder en vedhæftet PDF-fil.
  2. Gå til det sted, du vil oprette et link. Hvis den placering er i den vedhæftede fil, skal du klikke på knappen Vedhæftede filer i navigationsruden, vælge den vedhæftede fil og dobbeltklikke.

  3. Vælg Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger, og vælg området for linket.

  4. I dialogboksen Opret link skal du indstille linkets udseende, vælge Gå til en sidevisning og derefter klikke på Næste.
  5. Indstil sidetallet, og vis den ønskede forstørrelse i det overordnede PDF-dokument eller den vedhæftede fil. Sørg for, at den vedhæftede fil er åben, før du opretter linket, ellers vil den ikke fungere korrekt. Vælg derefter Indstil link.

Destinationer

En destination er slutpunktet for et link og repræsenteres af tekst i panelet Destinationer. Med destinationer kan du indstille navigationsstier på tværs af en samling PDF'er. Det anbefales at oprette at linke til en destination, når der skal linkes på tværs af dokumenter, fordi et link til en destination – til forskel fra et link til en side – ikke påvirkes, hvis du tilføjer eller sletter sider i måldokumentet.

Vis og administrer destinationer

Administrer destinationer fra panelet Destinationer i navigationsruden.

Vis destinationer

  1. Vælg Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Destinationer. Alle destinationer scannes automatisk.

Sorter listen over destinationer

  1. Benyt en af følgende fremgangsmåder:
    • Du kan sortere destinationsnavnene alfabetisk ved at klikke på etiketten Navn øverst i panelet Destinationer.

    • Du kan sortere destinationsnavnene efter sidetal ved at klikke på etiketten Side øverst i panelet Destinationer.

Rediger eller slet en destination

  1. Højreklik på destinationen i panelet Destinationer, og vælg en kommando:
    • Vælg Gå til destination for at flytte til måldestinationen.

    • Vælg Slet for at slette destinationen.

    • Vælg Indstil destination for at nulstille destinationens mål til den viste side.

    • For at give destinationen et andet navn skal du vælge Omdøb.

Du kan oprette et link til en destination i den samme eller en anden PDF.

  1. I måldokumentet (destination) skal du vælge Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Destinationer. Hvis dokumentet allerede indeholder en destination, som du vil linke til, skal du gå videre til trin 5.
  2. Naviger til den placering, hvor du vil oprette en destination, og indstil den ønskede visning.
  3. I panelet Destinationer skal du vælge Ny destination fra indstillingsmenuen og navngive destinationen.
  4. Gem måldokumentet.
  5. Vælg Værktøjer > Rediger PDF > Link > Tilføj eller rediger i kildedokumentet (hvor du vil oprette linket), og træk et rektangel for at angive en placering til linket.

  6. I dialogboksen Opret link, skal du indstille linkets udseende, vælge Gå til en sidevisning og derefter klikke på Næste.
  7. Dobbeltklik på destinationen i panelet Destinationer i måldokumentet.
  8. Gem kildedokumentet.

Tilføj en vedhæftet fil

Du kan føje PDF'er og andre typer filer til en PDF. Hvis du flytter PDF'en til en ny placering, følger de vedhæftede filer automatisk med. Vedhæftede filer kan indeholde links til eller fra det overordnede dokument eller til andre vedhæftede filer.

Vedhæftede kommentarer må ikke forveksles med vedhæftede filer. En fil vedhæftet som en kommentar vises på siden med et filvedhæftningsikon eller lydvedhæftningsikon, og på kommentarlisten med andre kommentarer. (Se Tilføj kommentarer i en vedhæftet fil).

Panelet Vedhæftede filer i Acrobat
Brug panelet Vedhæftede filer til at tilføje, slette eller se vedhæftede filer.

  1. Vælg Værktøjer > Rediger PDF > Mere > Vedhæft fil.

  2. I dialogboksen Tilføj filer skal du vælge den fil, du vil vedhæfte, og klikke på Åbn.
    Bemærk:

    Hvis du forsøger at vedhæfte filformaterne EXE, VBS eller ZIP, advarer Acrobat dig om, at den vedhæftede fil ikke vil kunne åbnes, fordi formatet er forbundet med skadelige programmer, makroer og vira, som kan ødelægge computeren.

  3. Du kan få en vedhæftet fil vist i Acrobat 5.0 eller en ældre version ved at gøre ét af følgende:
    • Vælg Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Vedhæftede filer, og vælg Vis vedhæftede file som standard i indstillingsmenuen  (valgt som standard).

    • Vælg Filer > Egenskaber, klik på fanen Startvisning, vælg Panel til vedhæftninger og side i menuen Navigationsfaner, og klik på OK.

  4. Gem PDF'en.
  5. (Valgfrit) Hvis du vil føje en beskrivelse til den vedhæftede fil som hjælp til at skelne mellem lignende filer i panelet Vedhæftede filer, skal du markere den vedhæftede fil og vælge Rediger beskrivelse i indstillingsmenuen . Rediger teksten i beskrivelsen, og gem derefter filen.

Åbn, gem eller slet en vedhæftet fil

Du kan åbne en vedhæftet PDF og ændre den, hvis du har de rette tilladelser. Ændringerne afspejles i den vedhæftede PDF.

For andre typer vedhæftede filer kan du enten åbne eller gemme filen. Hvis du åbner filen, startes det program, som håndterer filformatet for den vedhæftede fil. Du skal have dette program installeret for at kunne åbne den vedhæftede fil.

Bemærk:

Acrobat forhindrer dig i at åbne filformaterne EXE, VBS og ZIP, da disse formater er forbundet med skadelige programmer, makroer og vira, som kan ødelægge computeren.

  1. Åbn panelet vedhæftede filer ved at vælge Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Vedhæftede filer.
  2. Vælg den vedhæftede fil i panelet Vedhæftede filer.
  3. Klik på ikonet for at åbne den vedhæftede fil i det program, den stammer fra, og gem eller slet derefter den vedhæftede fil:
    Panelet Vedhæftede filer i Acrobat
    Panelet Vedhæftet fil med mulighed for at åbne, gemme, tilføje, slette eller søge i vedhæftede filer. Hold musemarkøren over et værktøj for at se værktøjets navn.

Søg i vedhæftede filer

Når du søger efter bestemte ord eller vendinger, kan du medtage vedhæftede PDF-filer samt flere andre filtyper i søgningen. Brugere af Windows kan søge i Microsoft Office-dokumenter (f.eks. .doc, .xls og .ppt), AutoCAD-tegningsfiler (.dwg og .dwf), HTML-filer og RTF-filer (.rtf). Brugere af Mac OS kan søge i Microsoft Word- (.doc), HTML- og .rtf-filer. Søgeresultatet vises på listen Resultater under filnavnet eller ikonet for den vedhæftede fil. Søgemaskinen behandler ikke vedhæftede filer i andre formater.

Bemærk:

Hvis du vil aktivere søgninger i Microsoft- og AutoCAD-filer, skal IFilters for de relevante filtyper være installeret. IFilters installeres typisk sammen med deres programmer, men de kan også downloades fra produktwebsteder.

Søg i vedhæftede filer i panelet Vedhæftede filer

  1. Åbn panelet vedhæftede filer ved at vælge Vis > Vis/skjul > Navigationsruder > Vedhæftede filer.
  2. Klik på Søg i vedhæftede filer i panelet Vedhæftede filer .
  3. Indtast det ord eller den vending, der skal søges efter, i vinduet Søg, vælg de ønskede resultatindstillinger, og klik derefter på Søg i vedhæftede filer.

Søg i vedhæftede filer fra vinduet Søg

  1. Vælg Rediger > Avanceret søgning.
  2. Indtast det ord eller den streng, som der skal søges efter, og vælg de ønskede resultatindstillinger.
  3. Klik på Vis flere indstillinger nederst i vinduet, og vælg derefter Medtag vedhæftede filer.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?