Få svar på almindelige spørgsmål om, hvordan appen Adobe Express fungerer, når den startes fra Adobe Acrobat.
Hvem kan bruge appen Adobe Express til at designe og føje kreative skabeloner til Acrobat PDF'er?
Hvis du er abonnent på Adobe Acrobat Pro eller Adobe Acrobat Standard (for engelske, franske, tyske og japanske versioner), skal du åbne Adobe Express-appen fra Acrobat for at designe og føje en brugerdefineret skabelon til din PDF. Du kan vælge mellem tusindvis af skabeloner for at tilpasse og oprette professionelle PDF'er.
Hvordan kan en Acrobat-bruger få adgang til appen Adobe Express, mens vedkommende bruger Acrobat?
Brugeren kan åbne Adobe Express-appen via værktøjet Design en ny side fra Acrobat-desktopappen og samtidig bruge værktøjerne Organiser sider eller Kombiner filer. De kan også bruge Acrobat-onlinetjenester til at tilgå Adobe Express. Værktøjet er også tilgængeligt fra Værktøjscentret.
Skal jeg abonnere på Adobe Express for at kunne åbne Adobe Express-appen fra Acrobat?
Du behøver ikke et abonnement for at åbne appen Adobe Express fra Acrobat. Acrobat Pro- og Standard-abonnenter kan tilgå gratis skabeloner og premium-skabeloner, aktiver, skrifttyper og gratis Adobe Stock-fotos, når de åbner Adobe Express-appen.
Kan jeg overføre mine Adobe Express-designs til Acrobat?
Nej, denne funktion er ikke tilgængelig i øjeblikket.
Efter jeg har tilføjet en PDF-side ved at åbne appen Adobe Express fra Acrobat, kan jeg så senere få adgang til det tilsvarende projekt i appen Adobe Express?
Ja. Når du opretter en PDF-side ved at starte appen Adobe Express fra Acrobat, gemmes der et tilsvarende projekt i appen Adobe Express. Du kan tilgå og slette projektet ved at logge på Adobe Express med den samme mailadresse, som du bruger til at logge på Acrobat.
Du kan redigere projekter i Adobe Express. Men redigeringer, der foretages i den selvstændige version af Adobe Express-appen, synkroniseres ikke med den tilsvarende PDF-side, der tilføjes i Acrobat. Hvis du bruger premium-indhold til at oprette projekter, bliver du bedt om først at opgradere til et premium-abonnement, før du kan foretage redigeringer. Da nogle Creative Cloud-abonnementer inkluderer Adobe Express, skal du gå til kontoadministration for at se, om dit abonnement er kvalificeret.
Hvor er mine filer gemt? Kan jeg få adgang til dem fra både Acrobat og Adobe Express?
Når du tilføjer en PDF-side ved at åbne Adobe Express fra Acrobat, kan du gemme din PDF i Adobe Document Cloud. Alternativt kan du gemme den på lokalt på din computer eller eksterne lagerkonti. Den PDF-side, du har tilføjet, gemmes også som et projekt i appen Adobe Express. Du kan få adgang til det tilsvarende Adobe Express-projekt ved at logge på appen Adobe Express med den samme mailadresse, som du bruger til at logge på Acrobat.
Gemmes hele min PDF-fil i Adobe Express eller kun den Adobe Express-side, jeg har oprettet?
Det er kun Adobe Express-siden, der gemmes som et projekt i appen Adobe Express.
Bliver opdateringer af en Acrobat-fil, der indeholder en Adobe Express-side, gemt i det tilsvarende projekt i Adobe Express?
Når du første gang opretter en Adobe Express-side som en del af din Acrobat PDF-fil, gemmes dine redigeringer i PDF-filen. Ændringerne gemmes også i det tilsvarende projekt i Adobe Express-appen. Alle efterfølgende redigeringer af PDF-filen i Acrobat gemmes ikke i det tilsvarende projekt i Adobe Express-appen.
Hvis jeg sletter en PDF-side, der er oprettet med appen Adobe Express fra Acrobat, slettes det tilsvarende projekt så automatisk i appen Adobe Express?
Nej, hvis du sletter en PDF-side, som du har oprettet med appen Adobe Express åbnet fra Acrobat, slettes siden ikke i appen Adobe Express.
Kan jeg bruge den side, jeg har designet, til offentlig brug? Er billederne licenseret, så jeg kan bruge dem i kampagner?
Ja, alle PDF-sider, du opretter ved at åbne appen Adobe Express fra Acrobat, kan bruges i salgsøjemed. Få flere oplysninger om brugsvilkårene.