Adobe Acrobat Create PDF-udvidelsen fås kun til Firefox version 73 og senere.
Hvorfor opgraderes Acrobat Create PDF-udvidelsen til Firefox?
Adobe har et eksisterende tilføjelsesprogram til Firefox (se skærmbilledet nedenfor), som giver kunderne mulighed for nemt at konvertere websider til PDF-filer i høj kvalitet. Når Firefox udgiver version 57, vil gamle teknologier (som SDK til tilføjelsesprogrammer og understøttelse af XUL) blive udfaset, og kun tilføjelsesprogrammer, der er baseret på moderne API til webudvidelser vil blive understøttet. Adobe har i dag, før udgivelsen af den nye version til Firefox, udgivet en ny webudvidelse, så kunderne fortsat kan arbejde med PDF-filer i Firefox.
Hvilke nyheder er der i Firefox-udvidelsen?
Den nye Firefox-udvidelse har en række nye funktioner, der ikke fandtes i den tidligere version:
- Funktionen Åbn i Acrobat gør det muligt at åbne PDF-filer fra Firefox direkte i Acrobat.
- 64-bit-versionen af Firefox understøttes nu i Windows.
Hvorfor skal udvidelsen have min tilladelse for at få adgang til mine data?
Dialogboksen til håndtering af tilladelser (se skærmbilledet nedenfor) er en standard pop op-menu i Firefox, som vises for hver installeret webudvidelse, uanset producenten. Dialogboksens formål er at oplyse brugeren, når en udvidelse har brug for tilladelse til at udføre visse handlinger for at fungere korrekt.
Acrobat-udvidelsen Opret PDF skal have adgang til websiden for at konvertere den til en PDF-fil i Acrobat. Udvidelsen har ikke adgang til eller mulighed for at indsamle brugerdata, profildata eller andre typer personlige oplysninger.
Opdateres min udvidelse automatisk, når jeg opdaterer Acrobat?
Ja, udvidelsen opdateres automatisk, når du opdaterer Acrobat til den nyeste version. Du skal dog udføre følgende trin for at aktivere udvidelsen i Firefox-browseren, eller du kan vælge ikke at aktivere udvidelsen, hvis du ønsker det:
- Klik på menuknappen i øverste højre hjørne.
- Vælg Tilføjelsesprogrammer. Vinduet Administration af tilføjelser vises.
- Vælg panelet Udvidelser på fanen Administration af tilføjelser.
- Vælg den Adobe Acrobat-tilføjelse, som du vil aktivere.
- Klik på knappen Aktivér.
- Hvis knappen Genstart nu vises, skal du klikke på den.