Acrobat 64-bit til Windows Enterprise-brugere

Virksomheder har nu mulighed for at udrulle den seneste Acrobat-version til 64-bit Windows-maskiner. Denne artikel beskriver Adobes samlede app-installationsprogram og nogle vigtige procedurer til tilpasning af Adobe-installationer.

Hvorfor udrulle Acrobat 64-bit i virksomheder?

For at strømline installationen og forenkle app-administration i store virksomheder tilbyder Adobe nu et samlet installationsprogram til 64-bit Acrobat og Reader på alle sprog (MUI). Adobes appbaserede tilgang giver Acrobat- og Reader-funktionalitet via et enkelt installationsprogram, en fælles standardinstallationsplacering og en fælles eksekverbar fil- og registreringsdatabasestruktur.

Det giver følgende fordele:

  • En enkelt standardinstallationssti, der forenkler produktudrulning og -administration:
    C:\Programmer\Adobe\Acrobat DC
  • 64-bit Acrobat understøtter licensering til delte enheder, som er nemme at administrere.
  • Tilgængelige funktioner bestemmes af licens- eller aktiveringsoplysningerne, i stedet for at der skal installeres to forskellige produkter. Brugere med Acrobat-rettigheder får disse funktioner ved login. Andre brugere får Reader.
  • Der er ikke længere krav om to app-installationer.
  • Arbejdsforløb for automatisk og administreret opdatering fortsætter uændret.

Yderligere oplysninger

Sådan bruger du Acrobat 64-bit i skrivebeskyttet tilstand.

Hvis du har brug for at køre Acrobat i skrivebeskyttet tilstand, uden at brugerne behøver at logge ind, skal du foretage følgende ændringer i registreringsdatabasen:

  1. Åbn Windows-registreringsdatabasen.
  2. Gå til følgende placering:
    Computer\HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies\Adobe\Adobe Acrobat\DC\FeatureLockDown
    1. Tilføj følgende strengværdi:
      “bIsSCReducedModeEnforcedEx”=dword:00000001
    2. Opret følgende nøgle:
      cIPM
      Tilføj derefter følgende strengværdi under denne nøgle:
      "bDontShowMsgWhenViewingDoc"=dword:00000000

Ovenstående indgange i registreringsdatabasen sikrer, at Acrobat kører på en Windows 64-bit maskine som Adobe Reader. Adobe Reader vil desuden køre uden reklamer.

Sådan stopper du automatisk opgradering af Acrobat Reader 32-bit til Acrobat Reader 64-bit

Hvis du har udrullet 32-bit-versionen af Acrobat Reader, skal du bruge følgende procedure til at forhindre, at Acrobat Reader 32-bit appen automatisk opgraderes til 64-bit-versionen. Opret følgende registreringsnøgle før den første start af appen:

  1. Skriv RegEdit i Start > Søg, og tryk på Enter. Registreringseditoren vises.
  2. Gå til HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Policies\Adobe\Acrobat Reader\DC\FeatureLockDown.
  3. Opret følgende nøgle:
    Nøgle: bUpdateToSingleApp
    Datatype: REG_DWORD
    Standardværdi: 0
  4. Luk Registreringseditor.

Vigtigt:

Selvom ovenstående ændringer i registreringsdatabasen vil stoppe den automatiske opgradering til Acrobat 64-bit, kan opgraderingen stadig udføres, hvis Acrobat er installeret på computeren via:

  • Creative Cloud-computerappen.
  • En pakke, der indeholder Acrobat.

Kan jeg downloade og installere Adobe Acrobat eller 32-bit versionen af Adobe Reader på en 64-bit Windows-maskine?

Sådan downloader og installer du Acrobat

Du kan ikke bruge pakkearbejdsforløbet i Adobe Admin Console til at udrulle 32-bit versionen af Acrobat på en 64-bit maskine. Men hvis du har brug for at installere 32-bit versionen af ​​Acrobat på en 64-bit maskine, skal du downloade 32-bit installationsprogrammet. Følg derefter installationstrinnene i denne artikel.

Sådan downloader og installerer du Adobe Reader

Hvis du har brug for at installere 32-bit Adobe Reader på en 64-bit Windows-maskine:

  1. Gå til denne side.
  2. Klik på Flere downloadindstillinger.
  3. Sørg for, at 64-bit versionen ikke er valgt i rullemenuen Version.
  4. Klik på Download Acrobat Reader.

 Adobe

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?