Funktionsoversigt for Adobe Express

Få mere at vide om nye funktioner og forbedringer i Adobe Express på computeren.

Værktøjer til generativ AI

Slip for at gætte dig frem, og skab design hurtigere og nemmere med funktioner og vejledning, baseret på AI. Generér fantastiske teksteffekter og billeder øjeblikkeligt blot ud fra en beskrivelse ved hjælp af generativ AI fra Adobe Firefly. 

Video

Du kan nu trække og slippe videoer for hurtigt og nemt at oprette Instagram Reels og TikTok-videoer. Der er ikke krav om videoerfaring. Start med skabeloner eller dine egne statiske design, og tilføj dit brand, designaktiver, Adobe Stock-videoer og -musik og meget mere. Du kan også nemt justere timingen af ​​individuelle objekter for at gøre dit indhold levende.

Nye skabeloner til videoer og flere sider og Adobe Stock-videoer og -musik 

Kom hurtigt og omkostningsfrit i gang med professionelt designede skabeloner til videoer og flere sider, plus helt nye Adobe Stock-videoer og -musiknumre. Du kan endda tilpasse alle skabeloner ved at tilføje dit eget indhold med blot nogle få klik.

Samarbejde og kommentarer i realtid

Arbejd effektivt, og styrk dit team med samarbejde og kommentarer i realtid. Nu er det nemmere end nogensinde at oprette, udtænke og dele feedback med andre – alt sammen på ét sted.

Arbejd problemfrit med kreative aktiver i Adobe Photoshop og Adobe Illustrator

Du kan nemt få adgang til og redigere kreative aktiver fra Photoshop og Illustrator i ​​Adobe Express. Tilføj sammenkædede aktiver for at sikre, at dine design forbliver synkroniserede, når du redigerer i Photoshop eller Illustrator. Du kan også importere og konvertere dine filer for at redigere dem direkte i ​​Adobe Express.

Importér PDF-filer, og gør dem flottere

Giv de gamle PDF-flyers eller -brochurer et æstetisk løft. Du kan også importere dine PDF-filer til ​​Adobe Express for hurtigt og nemt at lave kreative redigeringer og tilføje for eksempel opsigtsvækkende tekst, billeder og brandlogoer.

Forbedret redigeringsoplevelse

Få en enklere og mere effektiv redigeringsoplevelse, der øger produktiviteten. Du kan arbejde hurtigere og mere effektivt ved at bruge et enkelt designpanel, inline tekstredigering, slette- og gendannelsespensler, en forbedret pipette og masseændring af størrelse. 

Enkelt designpanel

Opret flot indhold hurtigere med et enkelt, strømlinet designpanel. Få nemt adgang til indhold, og rediger det fra ét sted, så der bliver mere plads til at vise din side.

Inline tekstredigering

  1. Åbn panelet Tekst i editoren, og vælg Tilføj din tekst.

  2. Dobbeltklik på tekstfeltet for nemt at tilføje eller fjerne tekst. Du kan også vælge tekstdele, der skal kursiveres, understreges eller have en anden skrifttype eller farve.

Slette- og gendannelsespensler

  1. Vælg det billede, du vil redigere, i editoren.

  2. Vælg Slet i venstre panel.

  3. Vælg Hurtig markering for automatisk at slette store dele af billedet eller Cirkelpensel for at opnå bedre manuel kontrol.

  4. Vælg og træk penselskydeknapperne for at kontrollere størrelsen, hårdheden eller opaciteten.

Forbedret pipette

Brug pipetteværktøjet    til nemt at udfylde baggrunden, tekst, former og ikoner med mere i et design med den ønskede farve. Brug pipetteværktøjet   til at interagere med farver på skrivebordet, herunder apps og vinduer, uden for Adobe Express-filen, og vælg at tilføje den pågældende farve.

Smart masseændring af størrelse

  1. Vælg Tilpas størrelse i overskriften i editoren.

  2. Tilføj en brugerdefineret størrelse, eller vælg indstillingerne under Anbefalet for at angive den sidestørrelse, du vil oprette.

  3. Vælg Dubler og tilpas størrelse for øjeblikkeligt at oprette sider med de ønskede mål eller Tilpas størrelse for at ændre målene for en individuel side.

Adobe Express-tilføjelsesprogrammer

Du kan nemt tilknytte tredjepartsværktøjer og låse op for nye muligheder, kreative funktioner, tidsbesparende arbejdsforløb og integrationer til lagerplads.

Har du et spørgsmål eller en idé?

Kom og bliv inspireret til mere kreativitet!
Besøg vores community for at få nye idéer, tips fra eksperter og løsninger på almindelige problemer.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?