Forstå Adobe PDF

Om Adobe PDF

Portable Document Format (PDF) er et universelt filformat der bibeholder skrifttyper, billeder og layout i kildedokumenter oprettet i en bred vifte af programmer og på forskellige computer-platforme. Adobe PDF er en standard til sikker og pålidelig distribution og udveksling af elektroniske dokumenter og formularer til hele verden. Adobe PDF-filer er kompakte og komplette og kan deles, vises og udskrives af enhver, som har den gratis Adobe Reader®-software.

Adobe PDF er meget effektiv til brug i udgivelsesprocesser. Ved at gemme en sammensætning af illustrationen i Adobe PDF opretter du en kompakt, pålidelig fil, som du eller din serviceudbyder kan få vist, redigere, organisere og foretage korrektur af. Derefter kan dit prepress-bureau, når det er relevant, trykke Adobe PDF-filen direkte eller behandle den med værktøjer fra forskellige kilder i forbindelse med forhåndskontrol, diffusering, udskydning og farveseparation.

Når du gemmer i Adobe PDF, kan du vælge at oprette en PDF/X-kompatibel fil. PDF/X (Portable Document Format Exchange), der er en underordnet del af Adobe PDF, eliminerer mange af de farve-, skrifttype- og diffuseringsvariabler, som medfører udskrivningsproblemer. PDF/X kan altid anvendes, når PDF-filer udveksles som digitale mastere til trykproduktion – hvad enten det er på oprettelses- eller outputstadiet i arbejdsforløbet, når blot programmerne og outputenhederne understøtter PDF/X.

Adobe PDF-dokumenter kan løse følgende problemer relateret til elektroniske dokumenter:

Typiske problemer

Adobe PDF-løsning

Modtageren kan ikke åbne filer, fordi vedkommende ikke har det program, filen blev oprettet i.

Alle kan åbne en PDF-fil. Man skal blot benytte den gratis Adobe Reader software.

Arkiver, der består af både papirudgaver og elektroniske filer, er vanskelige at søge i, de kræver plads og forudsætter, at man har det program, en given fil er oprettet i.

PDF-filer er kompakte og nemme at søge i og kan altid åbnes med Reader. Det er nemt at navigere i PDF-filer ved hjælp af hyperlinks.

På håndholdte enheder vises dokumenter ikke korrekt.

Med kodede PDF-filer kan tekst ombrydes til visning på mobile platforme, f.eks. Palm OS®, Symbian™ og Pocket PC®-enheder.

Dokumenter med kompleks formatering kan ikke anvendes af synshæmmede.

Kodede PDF-filer indeholder oplysninger om indhold og struktur og gør dem derfor tilgængelige for skærmlæsere.

Integrere og erstatte skrifter

InCopy integrerer kun en skrift, hvis den indeholder en indstilling fra skriftleverandøren, der tillader, at den integreres. Integrering forhindrer skrifterstatning, når læseren får vist eller udskriver filen, og sikrer, at læseren ser teksten med den oprindelige skrift. Integrering øger kun filstørrelsen lidt, medmindre dokumentet anvender CID- (multibyte-)skrifter. Det er et skriftformat, der normalt bruges til asiatiske sprog, hvor flere tegn kombineres for at danne en enkelt glyf.

For hver integreret skrift kan InCopy integrere hele skriften eller et delsæt af den, dvs. de specialtegn, kaldet glyffer, der er brugt i filen. Delsæt sikrer ved at oprette et brugerdefineret skriftnavn, at skrifterne og skriftmetrikken bruges ved udskrift. De valgte indstillinger for delsæt har indflydelse på diskplads og på dine muligheder for at redigere i sidste øjeblik.

Hvis InCopy ikke kan indlejre en skrift, erstatter programmet skriften midlertidigt med en flermasterskrift: enten AdobeSerMM for en manglende serifskrift eller AdobeSanMM for en manglende sans serif-skrift.

Disse skrifttyper kan strækkes eller komprimeres, så de passer i størrelsen. På den måde sikres det, at linje- og sideskift fra det oprindelige dokument bevares. Erstatningen kan dog ikke altid bevare de oprindelige tegns form, især ikke hvis tegnene er ukonventionelle, f.eks. skråskriftstyper.

Hvis tegnene er ukonventionelle (til venstre), svarer erstatningsskrifttypen ikke til dem (til højre).

Om komprimering

Når du eksporterer til Adobe PDF, nedsampler InCopy automatisk billeder, beskærer billeddata til billedets ramme og komprimerer tekst og streggrafik ved hjælp af tabsfri ZIP-komprimering. ZIP-komprimering er god til billeder med store områder med én farve eller gentagne mønstre og til sort-hvide billeder med gentagne mønstre. InCopy anvender den tabsfri ZIP-komprimering, og der fjernes således ingen data for at reducere filstørrelsen. Billedkvaliteten påvirkes derfor ikke.

Mere som dette

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?