Bruge tesaurussen

Om tesaurussen

Tesaurussen giver dig mulighed for at slå synonymer, beslægtede ord og antonymer op til ord, du angiver. Hvis du f.eks. angiver "kraftig", kommer InCopy-tesaurussen med synonymer som f.eks. "atletisk" og "blodrig", beslægtede ord som f.eks. "kleppert" og "tarzan" og antonymer som f.eks. "svagelig".

Søgningen efter et ord behøver ikke slutte med det første sæt synonymer, beslægtede ord og antonymer, du finder. Du kan slå ethvert af de foreslåede ord op og vise dets synonymer, beslægtede ord og antonymer. Du kan hurtigt gå tilbage til ethvert af de seneste 10 ord, du har slået op.

Panelet Tesaurus

A. .Slå op B. .Erstat med C. .Menuen Sprog D. . Aktuelt opslagsord E. . Betydningsmenu F. .Definition G. .Menuen Kategori H. .Handlingsliste I. .Indlæs ord J. .Slå ord op K. Skift ord 

InCopy opgiver følgende kategorier for opslag af ord:

Synonymer

Ord med samme eller næsten samme betydning som opslagsordet.

Antonymer

Ord med modsat eller næsten modsat betydning af opslagsordet.

Se også

Ord som er begrebsmæssigt beslægtede med opslagsordet, men som hverken er synonymer eller antonymer.

Næsten synonymer

Ord med nogenlunde samme betydning som opslagsordet.

Næsten antonymer

Ord med en betydning, der er nogenlunde beslægtet med den modsatte betydning af opslagsordet.

Slå ord op i tesaurussen

Du kan bruge tesaurussen til at finde synonymer, antonymer og korte orddefinitioner.

Slå et ord op, der er synligt i dokumentvinduet

  1. Vælg Vindue > Tesaurus for at åbne tesauruspanelet.
  2. Vælg ved hjælp af tekstværktøjet  det ord, du ønsker at slå op, og gør et af følgende:
    • Kopier og indsæt ordet i tekstfeltet Slå op.

    • Klik på knappen Indlæs ord .

  3. Vælg det sprog, du vil benytte.
  4. Klik på knappen Slå ord op  , eller tryk på Enter.

    Der vises en kort definition af ordet i tesuaruspanelets Definitionsområde. Handlingslisten viser beslægtede ord baseret på de markeringer, du foretog fra menuerne Betydninger og Kategori.

    Bemærk:

    Du kan trække den lodrette bjælke, der adskiller Definitionsområdet og Handlingslisten, fra side til side for at justere den relative bredde af de to områder.

  5. Vælg den ordklasse, du ønsker at slå op fra Betydningsmenuen. Hvis du f.eks. ønsker substantivbetydningen af ord, skal du vælge substantiv (navneord). Hvis du ønsker verbumordsbetydningen, skal du vælge verbum (udsagnsord). Ikke alle Betydninger er tilgængelige for alle ord.
  6. Vælg fra Kategorimenuen den kategori (f.eks. Synonymer eller Antonymer), du ønsker at slå op. Ikke alle kategorier er tilgængelige for alle ord.
Bemærk:

For at erstatte ordet i feltet Slå op skal du Alt-klikke (Windows) eller Alternativ-klikke (Mac OS) på et ord i Handlingslisten og derefter klikke på knappen Slå ord op. For at erstatte ordet i feltet Erstat med skal du klikke på et ord på resultatlisten.

Slå et ord op, der ikke er synligt i dokumentvinduet

  1. Vælg Vindue > Tesaurus for at åbne tesauruspanelet.
  2. Indtast det ord, du ønsker at slå op, i tekstfeltet Slå op, og tryk på Enter.

Slå et ord op igen

  1. Vælg Vindue > Tesaurus for at åbne tesauruspanelet.
  2. Vælg ordet i rullemenuen Slå op i tesauruspanelet. Denne menu indeholder de sidste 10 ord, du har slået op.
  3. Klik på knappen Slå ord op  .

Indsætte et ord fra tesauruspanelet

Du kan benytte tesauruspanelet til at tilføje eller erstatte ord i dit dokument. Når du erstatter et valgt ord i dit dokument med et ord fra tesauruspanelet, erstatter du kun det valgte ord – ikke alle forekomster af ordet. Benyt kommandoen Find/Erstat til at erstatte alle forekomster.

Bemærk:

Hvis tesaurussen ikke kan finde et opslag, der svarer til tekststrengen i tekstfeltet Slå op, forbliver alle andre tekstfelter i tesauruspanelet tomme.

  1. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • For at tilføje ordet, skal du indsætte indsættelsespunktet i dokumentet der, hvor du ønsker at tilføje ordet.

    • Vælg et ord for at erstatte det i dokumentet.

  2. Vælg et ord fra handlingslisten i tesauruspanelet.
  3. Klik på knappen Erstat ord  , eller dobbeltklik på et ord i handlingslisten.

Mere som dette

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?