Tilføjelse af et stempel til en PDF-fil

Stemple et dokument

Du kan anvende et stempel til et PDF-dokument på stort set samme måde, som du anvender et almindeligt stempel på et papirdokument. Du kan vælge et stempel på en liste over foruddefinerede stempler, eller du kan oprette dine egne stempler. Dynamiske stempler henter oplysninger fra computeren og fra panelet Identitet i dialogboksen Indstillinger, så du kan angive navn, dato og klokkeslæt på stemplet.

Stempelværktøjet vises i den anden værktøjslinje i kommentarværktøjet.  

Stempelværktøjskategorier i Acrobat
Stempelværktøjskategorier

A. Dynamisk stempel B. Stemplet Underskriv her C. Stemplet Standardfirma D. Brugerdefineret stempel 

Gå til Dynamic Stamp Secretshttp://acrobatusers.com/tutorials/dynamic_stamp_secrets for at få yderligere oplysninger om oprettelse af dynamiske stempler.

Åbn stempelpaletten

  1. Gør ét af følgende

    • Vælg Værktøjer > Stempel > Stempelpalette.
    • Vælg Værktøjer> Kommentar > Stempler > Vis stempelpalette.

Anvende et stempel

  1. Vælg et stempel ved at følge en af følgende fremgangsmåder:

    • Klik på stempelværktøjet. Det senest anvendte stempel er markeret.

    • Vælg en kategori i menuen, og vælg derefter et stempel i Stempelpaletten.

  2. Klik på den dokumentside, hvor du vil placere stemplet, eller træk et rektangel for at definere stemplets størrelse og placering.
  3. Hvis du ikke har angivet et navn i identitetsindstillingerne, bliver du bedt om at gøre det i dialogboksen Indstilling af identitet.

Ændre et stempels placering eller udseende

  1. Vælg en af følgende fremgangsmåder sammen med markeringsværktøjet eller håndværktøjet:
    • Hvis du vil flytte et stempel, skal du trække det til en ny placering.

    • Hvis du vil ændre et stempels størrelse, skal du klikke på det og derefter trække i et hjørnehåndtag.

    • Hvis du vil rotere et stempel, skal du klikke på det, flytte markøren hen over håndtaget øverst på stemplet og trække, når rotationsikonet vises.

    • Hvis du vil slette et stempel, skal du højreklikke på stemplet og vælge Slet.

    • Hvis du vil ændre stemplets farve eller opacitet, skal du højreklikke på stemplet og derefter vælge Egenskaber. Brug fanen Udseende til at ændre opaciteten eller farven.

Flytte et stempel til listen med foretrukne stempler

  1. Marker en stempelopmærkning på siden med markeringsværktøjet eller håndværktøjet.
  2. I det venstre værktøjspanel i Stempelværktøjet skal du vælge Stempel og derefter Føj det aktuelle stempel til Foretrukne.

Oprettelse af et brugerdefineret stempel

Du kan oprette brugerdefinerede stempler fra flere forskellige formater, herunder (men ikke begrænset til) PDF-, JPEG-, bitmap-, Adobe® Illustrator®- (AI), Adobe® Photoshop®- (PSD) og Autodesk AutoCAD-filer (DWT, DWG). I Acrobat Reader kan du kun oprette et brugerdefineret stempel i PDF-format.

Bemærk:

Hvis du kun vil indsætte et billede i et PDF-dokument én gang, skal du blot indsætte billedet i dokumentet. Indsatte billeder har de samme karakteristika som andre stempelkommentarer, hver inkluderer en pop op-note og egenskaber, der kan redigeres.

  1. Åbn stempelpaletten ved at:

    • Vælge Værktøjer > Stempel > Stempelpalette.
    • Vælge Værktøjer> Kommentar > Stempler > Vis stempelpalette.
  2. Klik på Importér, og vælg filen.

  3. Hvis filen indeholder mere end én side, skal du rulle til den ønskede side og derefter klikke på OK.

  4. Vælg en kategori i menuen, eller indtast et nyt kategorinavn ved at navngive det brugerdefinerede stempel, og klik derefter på OK.

Ændre navn eller kategori for et brugerdefineret stempel

  1. Åbn stempelpaletten ved at:

    • Vælge Værktøjer > Stempel > Stempelpalette.
    • Vælge Værktøjer > Kommentar > Stempler > Vis stempelpalette.
  2. Vælg stempelkategori, højreklik på stemplet, og vælg Rediger.

  3. Rediger kategorien eller navnet på stemplet, eller udskift billedet, og klik derefter på OK.

Slette et brugerdefineret stempel

Du kan kun slette de brugerdefinerede stempler, du selv har oprettet, ikke foruddefinerede stempler. Når du sletter et stempel, fjernes det fra menuen Stempelværktøj, men stempelfilen slettes ikke.

  1. Åbn Stempelpalette ved at gøre ét af følgende:

    • Vælg Værktøjer > Stempel > Stempelpalette.
    • Vælg Værktøjer > Kommentering > Stempler > Vis stempelpaletten.
  2. Vælg stempelkategori i menuen, højreklik på det brugerdefinerede stempel, og vælg derefter Slet.

Slette en brugerdefineret stempelkategori

  1. Gør ét af følgende:

    • Vælg Værktøjer > Stempel > Brugerdefinerede stempler.
    • Vælg Værktøjer > Kommentar > Stempler > Brugerdefinerede stempler > Administrer stempler.
  2. Vælg den kategori, du vil slette, og klik på Slet.

    Bemærk:

    Hvis du sletter alle stempler i en brugerdefineret stempelkategori, slettes den brugerdefinerede stempelkategori.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?