Du er her >
Formularfeltegenskaber
I dette dokument forklares PDF-formularfelternes egenskaber i Acrobat. (Hvis du leder efter flere oplysninger om formularfelters egenskaber, skal du klikke på det relevante link overfor)
Om egenskaber for formularfelter
Et formularfelts funktionsmåde bestemmes af indstillinger i dialogboksen Egenskaber for det enkelte felt. Du kan indstille egenskaber for formatering, bestemme, hvordan formularfeltets oplysninger skal være forbundet med andre formularfelter, fastsætte begrænsninger for, hvad brugeren kan indtaste i formularfeltet, udløse brugerdefinerede scripts osv.
Du kan angive forskellige egenskaber for et Acrobat-formularfelt, afhængigt af formularfeltets type. Egenskaberne for hver formularfelttype vælges på en række faner. Når du ændrer en egenskab, anvendes den straks, når du vælger en anden egenskab eller trykker på Enter.
Alle formularfelttyper har fanen Generelt og Handlinger. Andre faner vises kun ved bestemte formularfelttyper. Fanen Indstillinger vises for de fleste formularfelttyper, men de indstillinger, der er til rådighed, er unikke for hver formularfelttype.
To elementer er til rådighed på alle faner. Hvis du vælger et af elementerne på en af fanerne, vises en afkrydsning, og indstillingen afkrydses på alle faner. Disse elementer er:
Låst
Når det vælges, forhindrer det alle yderligere ændringer i alle egenskaber for formularfelter.
Luk
Lukker dialogboksen Egenskaber for formularfeltet. Hvis du skal ændre egenskaberne for flere felter, kan du lade dialogboksen Egenskaber forblive åben. Klik på det enkelte felt for at ændre dets egenskaber.
Hvis du vælger Låst på en af fanerne, låses alle indstillinger for feltet, ikke kun indstillingerne på denne fane.
Rediger egenskaber for formularfelter
Du kan kun åbne egenskaber for formularfelter, når du er i redigeringstilstand. Du kan ændre egenskaberne for flere formularfelter på en gang.
-
Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.
-
Åbn dialogboksen Egenskaber ved at bruge en af følgende fremgangsmåder:
Hvis du vil redigere et enkelt formularfelt, skal du dobbeltklikke på det og vælge Egenskaber.
Hvis du vil redigere flere formularfelter, skal du markere de pågældende felter, du vil redigere, højreklikke på et af dem og vælge Egenskaber.
-
Rediger de egenskaber, du vil have ændret, på hver af de tilgængelige faner.
Egenskaberne ændres, så snart du vælger en anden egenskab eller trykker på Enter.
-
Klik på Luk.
Hvis du markerer formularfelter med forskellige egenskabs værdier, er visse indstillinger i dialogboksen Egenskaber ikke tilgængelige. Ellers anvendes ændringer af de tilgængelige indstillinger på alle markerede formularfelter.
Du kan undgå utilsigtede ændringer af formularfeltet ved at vælge Låst i nederste venstre hjørne af dialogboksen Egenskaber, før du lukker den. Klik på indstillingen igen for at låse den op.
Fanen Generelt (egenskaber for formularfelter)
Fanen Generelt vises for alle formularfelttyper og indeholder følgende indstillinger:
Navn
Angiver det markerede formularfelts unikke navn.
Værktøjstip
Viser tekst, som hjælper usikre brugere med at udfylde formularfeltet. Værktøjstip vises, når markøren kortvarigt holdes over formularfeltet.
Formularfelt
Angiver, om formularfeltet kan ses på skærmen eller i udskrift. Der er følgende indstillinger: Synligt, Skjult, Synligt, men udskrives ikke, og Skjult, men kan udskrives.
Retning
Roterer formularfeltet 0, 90, 180 eller 270 grader.
Skrivebeskyttet
Forhindrer, at brugeren ændrer formularfeltets indhold.
Påkrævet
Brugeren skal udfylde det valgte formularfelt. Hvis brugeren forsøger at sende formularen, mens et påkrævet felt er tomt, vises en fejlmeddelelse, og det tomme påkrævede felt fremhæves.
Fanen Udseende (egenskaber for formularfelter)
Egenskaber for udseende bestemmer, hvordan formularfelterne ser ud på siden. Fanen Udseende vises for alle formularfelttyper med undtagelse af stregkoder og indeholder følgende indstillinger:
Rammefarve
Åbner en farvevælger, hvor du kan vælge en farveprøve til feltets ramme. Hvis du ikke vil have en ramme om feltet, skal du vælge Ingen farve.
Stregtykkelse
Angiver tykkelsen af feltets ramme: Tynd, Mellem eller Tyk.
Fyldfarve
Åbner en farvevælger, hvor du kan vælge en farveprøve til feltets baggrund. Hvis du ikke vil have en baggrundsfarve, skal du vælge Ingen farve.
Bemærk: Hvis du vælger en anden Fyldfarve end Ingen farve, dækkes alle billeder bag formularfeltet på PDF-siden.
Stregtype
Ændrer rammens udseende. Vælg Ubrudt, Stiplet, Facet, Indsat eller Understreget.
Skriftstørrelse
Angiver størrelsen af brugerindtastet tekst eller af markører i alternativknapper og afkrydsningsfelter. Valgmulighederne omfatter Automatisk, forskellige forudindstillede værdier og indtastning af en ny værdi. Hvis du vælger Automatisk for et tekstfelt, skifter skriftstørrelsen, så den passer til teksten i boksen, mens brugeren skriver.
Tekstfarve
Åbner en farvevælger, hvor du kan vælge en farveprøve til tekst eller markører.
Skrifttype
Viser skrifttyperne på din computer. Denne indstilling er ikke tilgængelig for formularfelter, der ikke viser tekst.
Indstillingerne for højre-mod-venstre-sprog i panelet Sprog i dialogboksen Indstillinger afgør, hvad der vises på fanen Udseende i dialogboksen Egenskaber. Når denne indstilling vælges, indeholder fanen Udseende indstillinger til at ændre talformat og tekstretning i tekstfelter, rullelister og lister.
Fanen Position (egenskaber for formularfelter)
Fanen Position giver dig mulighed for at placere eller tilpasse størrelsen på det alle de aktuelt valgte felter med en nøjagtighed på op til 10.000. del af en tomme. Du kan flytte felterne til den placering, du angiver, på siden. Brug indstillingerne Højde og Bredde, hvis du kun vil ændre felternes størrelse. Hvis du vil flytte felter uden at tilpasse størrelsen, skal du vælge Tilpas ikke højde og bredde, når positionen ændres.
Fanen Indstillinger (egenskaber for formularfelter)
De indstillinger, der er tilgængelige på denne fane, varierer, afhængigt af hvilken formularfelttype der er markeret. Fanen Indstillinger vises for alle formularfelttyper bortset fra digitale signaturer.
Stregkoder
Fanen Indstillinger under egenskaber for stregkodefelter indeholder følgende:
Symbol
Indeholder stregkodetyperne PDF417, QR Code og Data Matrix.
Bemærk: Hvis din organisation behandler formularer på flere måder, skal du vælge den måde, der bedst kan håndtere den dårligste kvalitet af stregkodebilleder. Hvis formularer f.eks. returneres via fax og e-mail, skal du vælge Faxserver som afkodningsbetingelse for at sikre høj læsbarhed af alle formularer.
Komprimer data før kodning til stregkode
Angiver, at data komprimeres, inden de kodes. Data komprimeres ved hjælp af Flat-komprimeringsmetoden. Komprimerede data fylder som regel mindre i stregkoden, så den kan indeholde flere data. Vælg generelt denne indstilling, hvis du vil bruge dekoderen i Acrobat til at fortolke de returnerede stregkodedata. Vælg ikke denne indstilling, hvis du vil bruge en håndholdt stregkodescanner, fordi de fleste scannere af denne type ikke kan afkode komprimerede data.
Afkodningsbetingelse
De forudindstillede afkodningsbetingelser repræsenterer anbefalede udgangspunkter, som du kan justere ved at klikke på knappen Brugerdefineret.
Brugerdefineret
Åbner en dialogboks, hvor du kan vælge de brugerdefinerede behandlings parametre, der passer bedst til din specifikke scanner eller fax. (De tilgængelige indstillinger varierer afhængigt af stregkodetyper).
X-dimension
Cellens bredde i mils (1 mil = 0,001 tomme eller 0,0254 mm).
Y/X-forhold
Cellens højde/bredde-forhold. Indtast f.eks. 2 for en datacelle, der er dobbelt så høj, som den er bred. (Kun tilgængelig for PDF417-stregkoder).
Bemærk: Undgå at oprette stregkoder, der er mere end 10,2 cm brede (4 tommer), hvis du vil afkode stregkoden med en håndholdt laserscanner. Højere og smallere stregkoder fungerer almindeligvis bedre med håndholdte scannere. Stregkodehøjde og -bredde er ikke et problem, hvis du bruger en Adobe-stregkodeafkoder (sælges separat).
Fejlkorrektionsniveau
Svarer til det niveau for dataredundans, der er tilknyttet stregkoden for at rette potentielle afkodningsfejl. Et højere niveau giver større redundans og en mere robust stregkode, der vil give bedre afkodningsresultater. Et højere niveau vil dog også give en større stregkode og reducere mulighederne for at kode brugerdata eller data om formularstruktur i stregkoden. En mere robust stregkode kan reducere problemer med håndskrift, dårlig udskriftskvalitet og forringelser som følge af faxtransmission eller krøllede dokumenter. Denne indstilling er kun tilgængelig for PDF417- og QR-stregkoder.
Administrer stregkodeparametre
Gør det muligt at gemme dine brugerdefinerede stregkodevalg i en fil. Du kan derefter eksportere filen og gøre den tilgængelig for andre, der opretter formularer i din organisation.
Afkrydsningsfelter
Afkrydsningsfelttype
Angiver formen af den markør, der vises inde i afkrydsningsfeltet, når brugeren vælger det: Hak (standard), Cirkel, Kryds, Diamant, Kvadrat eller Stjerne. Denne egenskab ændrer ikke selve afkrydsningsfeltets form.
Bemærk: Markørens størrelse i afkrydsningsfeltet afhænger af størrelsen på den skrifttype, du angiver på fanen Udseende.
Eksportværdi
Angiver en værdi, der repræsenterer elementet, hvis dataene skal eksporteres. Hvis du ikke angiver en værdi, anvendes navnet på fanen Generelt som eksportværdi.
Afkrydsningsfeltet afkrydses som standard
Viser det afkrydsningsfelt, der markeres, medmindre brugeren fravælger det.
Rulleliste og liste
Under fanen Indstillinger kan du oprette en liste med elementer, som brugeren kan vælge på enten rullelister eller lister.
Selvom de fleste egenskaber på denne fane er fælles for begge formularfelttyper, er der nogle få, som kun findes for den ene eller den anden type.
Element
Accepterer teksten, du skriver, til de indstillinger, der skal vises i feltets menu.
Tilføj
Flytter den aktuelle post under Element til Elementlisten.
Eksportværdi
Her indtaster du en værdi, der repræsenterer elementet, hvis dataene skal eksporteres. Hvis du ikke angiver en værdi, anvendes navnet på fanen Generelt som eksportværdi.
Elementliste
Viser de valgmuligheder, der vil være tilgængelige på listen.
Bemærk: Det fremhævede element i feltet Elementliste vises som det element, der er valgt som standard i rulleliste- eller listefeltet. Hvis du vil ændre standardelementet, skal du fremhæve et andet element på listen.
Knapperne Op og Ned
Skift rækkefølgen af elementerne på rullelisten. Disse knapper er ikke tilgængelige, hvis Sorter elementer er valgt.
Slet
Fjerner det valgte element fra listen.
Sortér elementer
Arrangerer elementerne på listen numerisk og alfabetisk. En numerisk sortering (hvis relevant) udføres før en alfabetisk sortering.
Giv brugeren mulighed for at indtaste brugerdefineret tekst
(Kun rulleliste) Giver brugerne mulighed for at indtaste en anden værdi end dem, der står på listen.
Stavekontrol
(Kun rulleliste) Stavekontrollerer brugerindtastet tekst. Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis Lad brugeren indtaste brugerdefineret tekst er valgt.
Flere valg
(Kun lister) Giver brugerne mulighed for at vælge flere elementer på listen.
Bekræft den valgte værdi med det samme
Gemmer værdien, så snart brugeren vælger den. Hvis denne funktion ikke er valgt, gemmes værdien kun, når brugeren flytter ud af det aktuelle felt til et andet formularfelt ved hjælp af Tab-tasten eller musen. Denne indstilling, som kun gælder for lister, er ikke tilgængelig, hvis Flere valg er markeret.
Alternativknapper
Opret en gruppe alternativknapper, hvis du ønsker, at brugeren kun skal vælge én af mulighederne i et sæt af valgmuligheder. Alle alternativknapperne i en gruppe deler det samme navn, men hver enkelt knap skal have en forskellig knapværdi.
Knaptype
Angiver formen af den markør, der vises inde i knappen, når brugeren vælger den: Hak, Cirkel (standard), Kryds, Diamant, Kvadrat eller Stjerne. Denne egenskab ændrer ikke selve alternativknappens form.
Valg af alternativknap
Identificerer alternativknappen og adskiller den fra andre alternativ knapper med samme navneværdi.
Knappen er markeret som standard
Angiver knappens markeringstilstand, når brugeren åbner formularen første gang.
Knapper med samme navn og indhold er markeret samlet
Giver mulighed for at vælge flere, relaterede alternativknapper med et enkelt klik. Hvis brugeren f.eks. vælger en alternativknap, der har samme feltnavn og valgte indhold som en anden, markeres begge alternativknapper.
Tekstfelter
Tekst felter tillader brugerinput, som kan bestå af bogstaver, tal eller begge dele.
Justering
Gør teksten venstre- eller højrestillet eller centreret i feltet.
Standardværdi
Angiver den tekst, der vises, indtil brugeren overskriver den ved at skrive i feltet. Angiv standardværdien ved at indtaste den her.
Flere linjer
Giver mulighed for at indtaste flere linjer i tekstfeltet.
Rul gennem lang tekst
Kompenserer for tekst, der er for lang til at være inden for tekstfeltets rammer.
Tillad RTF-formatering
Tillader brugere at knytte formateringsoplysninger til teksten, f.eks. fed eller kursiv. Dette kan være praktisk i bestemte tekstfelter, hvor sådanne formateringsoplysninger er vigtige for tekstens betydning, f.eks. et essay.
Begrænset antal tegn
Tillader indtastning af tegn op til det antal, du angiver.
Hvis du angav en standardværdi, afkortes den pågældende værdi til denne grænse.
Adgangskode
Viser brugerindtastet tekst som en række stjerner (*). Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis Stavekontrol er fravalgt.
Felt bruges til valg af filer
Tillader brugeren at indtaste en filsti som feltets værdi, når en fil sendes sammen med formularen. Denne indstilling er kun tilgængelig, når Rul gennem lang tekst er den eneste indstilling, der er valgt på fanen Indstillinger.
Stavekontrol
Stavekontrollerer brugerindtastet tekst.
Kombination af tegn
Fordeler brugerindtastet tekst ensartet over tekstfeltets bredde. Hvis der på fanen Udseende er angivet en rammefarve, adskilles alle tegn, der indtastes i feltet, af linjer i denne farve. Denne indstilling er kun tilgængelig, når ingen andre afkrydsningsfelter er markerede.
A. Fire tekstfelter med en rammefarve, der anvender komb-egenskaben B. Tekstfelt uden komb-egenskaben
Fanen Handlinger til formularfeltegenskaber
Egenskaber for handlinger angiver de handlinger, du vil knytte til formularfeltet, f.eks. at springe til en bestemt side eller afspille et medieklip. Fanen Handlinger vises for alle formularfelttyper og indeholder følgende indstillinger:
Vælg udløser
Angiver den brugeradfærd, der aktiverer en handling: Mus op, Mus ned, Mus Enter, Mus afslut, I fokus eller Sløret.
Vælg handling
Angiver den hændelse, der finder sted, når brugeren aktiverer handlingen: Udfør et Menupunkt, Gå til en visning i 3D/multimedier, Gå til en Side visning, Importér fra data, Multimedie handling (Acrobat 9 og nyere ), Åbn en fil, Åbn et Weblink, Afspil en lyd, Afspil medie (Kompatibelt med Acrobat 5 ), Afspil medie (Kompatibelt med Acrobat 6 og nyere), Læs en artikel, Nulstil en formular, Kør et JavaScript, Angiv lagsynlighed, Vis/skjul et felt og Send en formular.
Tilføj
Åbner et vindue til den valgte handling.
Handlinger
Viser listen over de udløsere og handlinger, du har defineret.
Knapperne Op og Ned
Ændrer rækkefølgen af de valgte handlinger på listen under udløseren. (Kun tilgængelig, når du har defineret flere handlinger for den samme udløser).
Rediger
Åbner en dialogboks med bestemte indstillinger for den valgte handling.
Slet
Fjerner den valgte handling eller kombination af udløser og handling.
Fanen Beregning for egenskaber for formularfelter
Fanen Beregning vises kun i dialog boksen Egenskaber for tekstfelter og rullelister. Brug disse indstillinger til at udføre matematiske beregninger i eksisterende formularfelter og vise resultatet.
Værdien er ikke beregnet
Vælg dette, hvis du vil have brugeren til at indtaste oplysninger.
Værdien er
Vælg denne indstilling for at gøre flere indstillinger tilgængelige:
Pop op-menu
Viser de matematiske funktioner, der kan anvendes i de valgte felter. Vælg Sum for at få summen af værdierne i de valgte felter, Produkt for at multiplicere dem, Gennemsnit, Minimum eller Maksimum.
Vælg
Åbner en dialogboks med en liste over formularens tilgængelige felter, som du kan vælge for at inkludere i beregningen eller fravælge for at udelukke fra beregningen.
Forenklet feltnotation
Bruger JavaScript med feltnavne og enkle aritmetiske symboler. Knappen Rediger åbner en dialogboks, hvor du kan skrive, redigere og tilføje scripts.
Der skelnes mellem store og små bogstaver i feltnavne.
Brugerdefineret beregningsscript
Viser alle de brugerdefinerede scripts, du har tilføjet til beregninger. Knappen Rediger åbner en dialogboks, hvor du kan skrive og tilføje nye JavaScripts.
Indstilling af beregningsrækkefølgen for formular felter
Når du definerer to eller flere beregninger i en formular, udføres beregningerne i den rækkefølge, de blev defineret i. I visse tilfælde skal du muligvis ændre denne beregningsrækkefølge for at opnå de korrekte resultater.
Hvis du f.eks. vil anvende det resultat, der er opnået ved beregning af to formularfelter, til at beregne værdien af et tredje formularfelt, skal de første to formularfelter beregnes først for at opnå de korrekte slutresultater.
-
I højre rude skal du vælge Mere > Indstil feltberegningsrækkefølge.
I dialog boksen til beregning af felter vises alle de felter i din formular, der kan beregnes, og den rækkefølge, som beregningerne udføres i.
-
Hvis du vil ændre feltberegningsrækkefølgen, skal du markere feltet på listen og derefter klikke på knappen Op eller Ned efter behov.
Acrobat udfører automatisk alle tildelte feltberegninger, når du opretter og tester formularfelterne. Mens du arbejder, kan du for nemheds skyld slå automatisk beregning fra i formularindstillingerne.
Fanen Underskrevet (egenskaber for formularfelter)
Fanen Signeret er kun tilgængelig i dialog boksen Egenskaber for digital signatur. De valg, der træffes her, afgør, hvad der sker, når brugeren anvender en digital signatur i formularen.
Intet sker ved underskrivelse
Det er standarden.
Markér som skrivebeskyttet
Forhindrer yderligere ændringer i den digitalt signerede formular i overensstemmelse med valget i pop op-menuen:
Alle felter
Forhindrer alle ændringer i alle formularfelter.
Alle felter undtagen disse
Tillader kun ændringer i de formularfelter, du vælger, ved at klikke på knappen Vælg og ved at vælge afkrydsningsfelter for de felter, du ønsker, at brugeren skal kunne redigere efter signering.
Kun disse felter
Forhindrer ændringer i de formularfelter, du vælger.
Dette script afvikles, når feltet er underskrevet
Aktiverer et brugerdefineret JavaScript, når brugeren e-underskriver formularen. Brug knappen Rediger for at ændre eller oprette en ny JavaScript-handling.
Fanen Formater for formularfeltegenskaber
Fanen Formater vises kun i dialogboksen Egenskaber for tekstformularfelter eller rullelisteformularfelter. Hvilke indstillinger, der er tilgængelige, afhænger af dine valg i pop op-menuen Vælg formatkategori.
Feltet Eksempel på aktuelt format viser et direkte eksempel på indstillingerne.
Ingen
Ingen yderligere indstillinger er tilgængelige. Input i en tekstboks eller rulleliste med denne egenskab kræver ingen bestemt formatering.
Antal
Anvender automatisk de valgte formaterings indstillinger på numeriske dataindtastninger.
Decimalposition
Angiver antallet af cifre, der vises til højre for decimalkommaet.
Separatortype
Angiver placeringen af kommaer og punktummer.
Valutasymbol
Angiver valutatypen, f.eks. euro, dollar eller yen.
Symbolplacering
Angiver placeringen af valutasymbolet i forhold til tallet. Dette felt er aktiveret, hvis der er valgt et valutasymbol.
Negativt talformat
Angiver, hvordan negative tal vises. Du kan vælge Vis parenteser, Brug rød skrift, ingen af delene eller begge dele.
Procentdel
Anvender automatisk de valgte formaterings indstillinger på numeriske data vist som procenter.
Decimalposition
Angiver antallet af cifre, der vises til højre for decimalkommaet
Separatortype
Angiver placeringen af kommaer og punktummer.
Dato
Listen indeholder et-, to- og firecifrede variationer, hvor d står for dato, m står for måned, og y står for år.
Tid
Listen indeholder visningsvariationer, hvor h står for timer på et 12-timers ur, H står for timer på et 24-timers ur, MM står for minutter, ss står for sekunder, og tt står for AM eller PM.
Speciel
Postnummer
Til et femcifret amerikansk postnummer.
Postnummer + 4
Til et nicifret amerikansk postnummer.
Telefonnummer
Til et ticifret telefonnummer.
CPR-nummer
Til et 9-cifret amerikansk CPR-nummer. Bindestreger indsættes automatisk efter det tredje og femte tal.
Vilkårlig maske
Ændrer formatkategorien til Brugerdefineret og åbner et andet tekst felt, hvor du kan angive et brugerdefineret format. Brug denne indstilling til at angive, hvilke typer tegn brugeren kan indtaste på et givet sted, og hvordan dataene vises i feltet.
A
Tillader kun bogstaver (A-Å, a-å).
X
Tillader mellemrum og de fleste tegn, der kan udskrives, herunder alle tegn på et almindeligt tastatur og ANSI-tegn i intervallerne 32-126 og 128-255.
O
Bogstavet "O" tillader alfanumeriske tegn (A-Å, a-å og 0-9).
9
Tillader kun numeriske tegn (0-9).
En maskeindstilling med AAA--p#999 tillader f.eks. inputtet BOE--p#767. En maske indstilling med OOOOO@XXX tillader f.eks. inputtet vad12@3Up.
Brugerdefineret
Gør yderligere indstillingsmuligheder tilgængelige for formular designere, som ønsker at skrive deres egne JavaScripts til formatering og tastetryk. Du kan f.eks. definere et nyt valutaformat eller begrænse brugeradgangen til bestemte tegn med et brugerdefineret script.
Brugerdefineret formateringsscript
Viser alle de brugerdefinerede scripts, du har tilføjet til formater. Knappen Rediger åbner en dialogboks, hvor du kan skrive og tilføje nye scripts.
Brugerdefineret tastetrykscript
Viser alle de brugerdefinerede scripts, du har tilføjet til at validere tastetryk. Knappen Rediger åbner en dialogboks, hvor du kan skrive og tilføje nye scripts.
Oplysninger om JavaScript for Acrobat API Reference finder du under Acrobat Developer Center på www.adobe.com/go/learn_acr_javascript_dk (PDF, kun på engelsk).
Fanen Validering for formularfeltegenskaber
Fanen Validering vises kun i dialogboksene Egenskaber for tekstfelt og Egenskaber for rullemenu. Egenskaber for validering begrænser indtastning til bestemte intervaller, værdier eller tegn for at sikre, at brugerne indtaster korrekte data i et angivet formularfelt.
Feltværdien er ikke valideret
Deaktiverer validering.
Feltværdien ligger i området
Angiver et numerisk interval for formularfelter i form af værdier, du indtaster som et tal eller en procentsats.
Kør Brugerdefineret valideringsscript
Validerer med et JavaScript, du opretter eller indlæser.
Fanen Værdi for egenskaber for formularfelter
Fanen Værdi vises kun for stregkoders formularfelter.
Afkod med
Aktiverer følgende indstillinger:
XML
Koder dataene ind i stregkoden i almindeligt XFDF-format. JavaScript-scriptet genereres automatisk.
Tabulatorsepareret
Koder felterne ind i stregkoden som tabulatorseparerede værdier. JavaScript-scriptet genereres automatisk. Hvis formularen er konfigureret til at udskrive dataene i separate XFDF- eller XDP-filer, skal dataene være i et tabulatorsepareret format med feltnavnene i første linje. Denne indstilling er også nyttig, hvis der skal være plads til flere data i en stregkode, eller hvis du vil kopiere dataene til en database eller til tabeller i regneark.
Vælg
Åbner en dialogboks, hvor du kan vælge, hvilke brugerdatafelter der skal kodes ind i den stregkode, som du vil hente.
Medtag feltnavne
(Denne funktion er kun tilgængelig, når der er valgt tabulatorsepareret kodning.) Koder feltnavne som den første linje i stregkodeindholdet. Værdierne er kodet ind under linjerne.
Brugerdefineret beregningsscript
Viser standardscriptet. Klik på knappen Rediger for at åbne dialogboksen JavaScript-redigeringsprogram, som du kan bruge til at skrive brugerdefinerede beregningsscripts til din stregkode.
Reference til udgivet formular
Viser stien til PDF-formularen. Du kan redigere den ved at indtaste URL-adressen til den udgivne formular. Derefter kan du senere gendanne en digital version af den udfyldte formular ved at flette formularskabelonen med en forekomst af brugerdata. Du kan også bevare forholdet mellem en specifik formularskabelon og de relaterede stregkodedatafiler. Når du koder en stregkode med XML-værdier, kodes URL-referencen i stregkoden og vises i formularen under stregkoden.
Administration af brugertilpassede stregkodeindstillinger
Du kan gemme, genbruge og dele et sæt brugerdefinerede indstillinger for stregkodeparametre og anvende dem, når du opretter nye stregkodeformularfelter. Du kan foretage yderligere ændringer af de brugerdefinerede parametersæt, når du har defineret dem.
Alle processerne begynder ved at dialogboksen med egenskaber for stregkodeformularfelter åbnes. Du åbner dialogboksen med egenskaber ved at dobbeltklikke på stregkodefeltet.
Opret et nyt stregkodeparameter sæt
-
Klik på fanen Indstillinger i dialogboksen Egenskaber for stregkodefelter, og klik derefter på Administrer stregkodeparametre.
-
Markér det eksisterende parametersæt, du vil bruge som grundlag for det nye sæt, og klik på Ny.
-
Indtast et navn i feltet Navn og en beskrivelse i feltet Beskrivelse.
-
Vælg indstillinger for Symbol, X-dimension, Y-X-skalering og Fejlkorrektionsniveau, og klik derefter på OK.
Det nye parametersæt vises på listen i dialogboksen Administrer stregkodeparametre, og alle knapperne i højre side af dialogboksen bliver tilgængelige. Den nye definition vises også i menuen Afkodningsbetingelse på fanen Indstillinger i dialogboksen Egenskaber for stregkodefelter.
Rediger eller slet et sæt brugerdefinerede stregkodeparametre
-
Klik på fanen Indstillinger i dialogboksen Egenskaber for stregkodefelter, og klik derefter på Administrer stregkodeparametre.
-
Marker et brugerdefineret parametersæt på listen.
-
Vælg den relevante handling:
Klik på Rediger, foretag indstillingerne, og klik derefter på OK.
Klik på Slet. Klik på OK for at bekræfte sletningen i den viste meddelelse.
Eksportér eller importér et sæt brugerdefinerede stregkodeparametre
-
Klik på fanen Indstillinger i dialogboksen Egenskaber for stregkodefelter, og klik derefter på Administrer stregkodeparametre.
-
Vælg den relevante handling:
Markér et stregkodeparametersæt på listen, og klik på Eksportér. Vælg en placering og et filnavn på filen med filtypenavnet .bps.
Klik på Importér, og gå til og markér den BPS-fil, du vil importere.
Omdefinering af standardegenskaber for formularfelter
Når du har ændret egenskaberne for en bestemt formularfelttype, kan du vælge disse egenskaber som standardsættet for denne type. Du kan f.eks. oprette et afkrydsningsfelt, ændre dets egenskaber og derefter gemme egenskaberne som standardværdier. Standardværdierne kan kun være for feltets udseende- og størrelsesrelaterede attributter. Egenskaber for formatrelaterede attributter som f.eks. Dato kan som standard ikke indstilles.
-
Vælg om nødvendigt Værktøjer > Forbered formular for at gå til formularredigeringstilstand.
-
Højreklik på det formularfelt, som du allerede har ændret egenskaber for, og vælg Brug aktuelle egenskaber som nye standarder.
Ændring af standardegenskaberne ændrer ikke indstillingerne for eksisterende formularfelter af denne type. De nye standarder gælder kun nye felter, du opretter.