Relevante versioner Lightroom CC 2015.5/6.5 og Adobe Camera Raw 9.5

Billeder taget med SIGMA 50-mm f/1.4 ART objektivet identificeres fejlagtigt som Zeiss Milvus

I Adobe Camera Raw 9.3 og Lightroom 2015.3/6.3 opstod et problem, hvor importerede billeder, som var taget med objektivet SIGMA 50-mm f/1.4 ART ved en fejl blev identificeret, som var de taget med objektivet Zeiss Milvus 50-mm f/1.4 på Canon EOS-kamerahuse. Dette problem påvirkede panelet Objektivkorrektion og EXIF-metadataene for objektivnavn.

Problemet blev løst i udgivelserne Adobe Camera Raw 9.4 og Lightroom 2015.4/6.4. Efter denne rettelse opstår denne navnekonflikt ved objektiver ikke længere for billeder, der importeres.

EXIF-metadataene for objektivnavn var dog stadig forkerte for billeder, der var påvirket af den oprindelige fejl – især når billederne indeholdt gemte justeringer. Det relaterede problem er blevet løst i Adobe Camera Raw 9.5 og Lightroom 2015.5/6.5. I Adobe Camera Raw 9.5 korrigerer rettelsen automatisk EXIF-metadataene for objektivnavn.

På grund af forskellene i implementering er du dog nødt til at følge nedenstående anvisninger for at løse problemet helt i Lightroom 2015.5/6.5.


Løsning: Korriger de påvirkede metadata

I Lightroom 2015.5/6.5 skal du følge disse trin:

I modulet Bibliotek skal du vælge de billeder, der er påvirket af fejlen. Med andre ord: Vælg de billeder, der blev taget med SIGMA-objektivet, og som er identificeret som taget med Zeiss-objektivet.

                          2. Vælg Metadata> Gem metadata til fil.

                          3. Vælg Metadata> Læs metadata fra fil.

Denne løsningsmetode udløser en synkronisering af billeders metadata, der erstatter Zeiss Milvus 50mm f/1.4 med 50mm f/1.4 i EXIF-feltet Objektivnavn.


Bemærk:

Nyligt importerede filer er ikke påvirkede af problemerne diskuteret i dette dokument.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online