Rammer, linjenet, linealer og hjælpelinjer

Ligesom i Adobe InDesign, vises al InCopy-tekst og -grafik i rammer. Ved lænkede dokumenter styrer InDesign placeringen af og designet på rammer i en publikation. Du kan se InDesign-dokumentets rammestruktur i layoutvisning i InCopy.

Ændre rammer

Du (eller en anden i din gruppe) skal foretage alle ændringer i rammer fra InDesign-dokumentet, medmindre rammerne skal anvendes til indlejret grafik. Du kan flytte, skalere, rotere eller vride indlejrede grafikrammer, men ikke andre rammer. Du kan finde flere oplysninger i din arbejdsforløb-dokumentation.

Sammenkæde tekst

En lang tekstenhed kan løbe fra en ramme til andre rammer, som står efter hinanden, eller som er sammenkædede. En sammenkædet tekstenhed begynder i en bestemt spalte på en side og kan fortsætte i andre spalter og sider i publikationen. InDesign-brugere angiver altid sammenkædningssekvensen for en InCopy-tekstenhed.

Når du tilføjer tekst til en sammenkædet tekstenhed, ombrydes tekstenheden gennem alle de rammer, der står ved siden af hinanden, indtil alle tildelte rammer er fyldt ud.

Hvis teksten ikke kan være i den tildelte ramme, kaldes den skjulte del af tekstenheden for overskudstekst.

InCopy indeholder en lodret dybdelineal til teksttilpasning i spalte- og tekstenhedsvisning, samt vandrette og lodrette linealer i layoutvisning til opmåling af layout. Som standard begynder linealer målingen fra øverste venstre hjørne på siden eller opslaget. Du kan ændre dette ved at flytte nulpunktet.

Du kan arbejde med flere standardmåleenheder, ændre disse indstillinger når som helst og midlertidigt tilsidesætte de aktuelle måleenheder, når du indtaster en værdi. Når du ændrer måleenhederne, flyttes hjælpelinjer, linjenet og objekter ikke, så når linealmærkerne ændres, flugter de måske ikke med objekter, der er justeret med de gamle mærker.

Du kan indstille forskellige måleenhedssystemer for vandrette og lodrette linealer. Mange aviser måler f.eks. det vandrette layout i pica og de lodrette tekstenheder i tommer. Den enhed, du vælger for den vandrette lineal, gælder for tabulatorer, margener, indrykninger og andre mål. Hvert opslag har sin egen lodrette lineal, men alle lodrette linealer bruger de samme indstillinger, som du angiver under Enheder og intervaller i dialogboksen Indstillinger.

Standardmåleenheden til linealerne er pica (en pica er lig med 12 punkter). Du kan ændre linealenhederne og styre, hvor de overordnede mærker vises på en lineal. Hvis du f.eks. ændrer linealenheden for den lodrette lineal til 12 punkter, vises der et overordnet interval for hver 12 punkter (hvis det er muligt med den aktuelle forstørrelse). Mærkeetiketterne omfatter de brugerdefinerede overordnede mærker, så når linealen viser 3 i det samme eksempel, markeres den tredje forekomst af 12‑punkts intervallet eller 36 punkter.

Du kan ændre brugerdefinerede måleenheder for skærmlinealerne og til brug i paneler og dialogbokse. Du kan ændre disse indstillinger når som helst og midlertidigt tilsidesætte de aktuelle måleenheder, når du indtaster en værdi.

Du kan angive en måleenhed, der er forskellig fra standardindstillingen.

Q og Ha er enheder, der anvendes i en japansk manuel eller automatisk foto composer for at få vist skrifttypestørrelse, generel regulering eller længden på linjeafstand. Hver enhed har en værdi på 0,25 mm. Q bruges kun til at gengive skrifttypestørrelse, Ha kan bruges til at gengive retningen og længden for linjeafstand, objektafstand og lignende elementer.

Du kan også bruge punkter (også kaldet amerikanske punkter) til at angive skrifttypestørrelsen på computere, eller du kan bruge Adobe PostScript®-punkter til at angive linjeafstand eller afstand. Et amerikansk punkt er 0,35146 millimeter, og der går 72,27 amerikanske punkter på 1 tomme og 72 PostScript-punkter på 1 tomme.

Den position, hvor nulpunktet på den vandrette og lodrette lineal skærer hinanden, hedder Nulpunktet. Nulpunktet ligger som standard i det øverste venstre hjørne på hvert opslags første side. Det betyder, at nulpunktets standardplacering altid er den samme i forhold til opslaget, men kan se ud til at være forskellig i forhold til montagebordet.

X- og Y-koordinaterne i kontrolpanelet, infopanelet og omdannelsespanelet vises i forhold til nulpunktet. Du kan flytte nulpunktet for at måle afstande, oprette et nyt referencepunkt for mål eller placere store sider side om side. Hvert opslag har som standard et nulpunkt i første sides øverste venstre hjørne, men du kan også placere det ved indbindingsryggen eller angive, at siderne i et opslag har hver deres nulpunkt.

Når du flytter nulpunktet, flytter det til den samme relative placering på alle opslag. Hvis du f.eks. flytter nulpunktet til øverste venstre hjørne på side 2 i et sideopslag, placeres det på dette sted på side 2 på alle andre opslag i dokumentet.

Ved hjælp af indstillingen Begyndelse i dialogboksen Indstillinger, kan du angive standardnulpunktet for linealer og den vandrette lineals rækkevidde. Omfang bestemmer om linealen måler siden, hele opslaget eller, hvis der er opslag med flere sider, fra midten af ryggen.

Hvis du indstiller linealnulpunktet ved hvert opslags indbindingsryg, låses det ved ryggen. Du kan ikke ændre linealnulpunktets placering ved at trække det fra linealernes skæringspunkt, medmindre du vælger en anden nulpunktsindstilling.

I layoutvisning kan du få vist (eller skjule) et netværk af linjenet og hjælpelinjer for at vise objekternes placering og justering. I de fleste arbejdssystemer vil en designer, der arbejder med InDesign, angive net og hjælpelinjer for publikationen. InCopy-brugere kan se disse layout-hjælpemidler, når en InCopy-tekstenhed er blevet sammenlænket med InDesign-dokumentet.

Du kan oprette linjenet i InCopy. Men eftersom InDesign-net tilsidesætter InCopy-indstillinger, når filer lænkes, er denne funktion mere nyttig til enkeltstående dokumenter, som du publicerer direkte fra InCopy.

Disse net og hjælpelinjer kan aldrig ses på udskrifter eller eksporterede udskrifter. Der er et sæt linealer og linjenet på hver side, men en hjælpelinje kan gå på tværs af alle sider i et opslag eller på en enkelt side.

Brug indstillingerne under Grundlinjenet til at definere et grundlinjenet til hele dokumentet.

• Vælg Vis > Net og hjælpelinjer > Vis/Skjul grundlinjenet for at vise eller skjule grundlinjenettet.

• Vælg Vis > Net og hjælpelinjer > Vis/Skjul dokumentlinjenet for at vise eller skjule dokumentlinjenettet.

• Vælg Vis > Net og hjælpelinjer > Vis/Skjul layoutlinjenet for at vise eller skjule layoutlinjenettet.

• Vælg Vis > Net og hjælpelinjer > Vis/Skjul rammelinjenet for at vise eller skjule rammelinjenet.

Linealhjælpelinjer adskiller sig fra linjenet ved, at de kan placeres frit på en side eller et montagebord. I InDesign kan du oprette to typer linealhjælpelinjer:side hjælpelinjer, som kun vises på den side, hvor du opretter dem, eller opslags hjælpelinjer, som strækker over alle sider og montagebordet i et opslag med flere sider. Du kan få vist linealhjælpelinjer, hvis de findes i InDesign-dokumentet eller opgavefilen, men du kan ikke oprette dem i InCopy.

Linealhjælpelinjer vises som standard foran alle andre hjælpelinjer og objekter. Nogle linealhjælpelinjer kan dog blokere for objekter som f.eks. streger med lille stregbredde.

Du kan ændre indstillingen Hjælpelinjer bagest for at få vist linealhjælpelinjerne foran eller bag alle andre objekter. Men uanset indstillingen Hjælpelinjer bagest ligger objekter og linealhjælpelinjer altid foran margen- og spaltehjælpelinjer.

Lag er som gennemsigtige ark, der er stablet oven på hinanden. Hvis der ikke er nogen objekter på et lag, kan du se igennem det til objekter på lagene bag det.

Du kan kun oprette lag i InDesign. InCopy-brugere kan vise eller skjule lag, vise eller skjule objekter på lag og ændre indstillinger for lag. Hvis InDesign-brugeren har oprettet flere lag i dokumentet, kan du skjule lag i InCopy, så du kan redigere specifikke områder eller indholdstyper i dokumentet, uden at det påvirker andre områder eller indholdstyper. Hvis dit dokument f.eks. udskrives langsomt, fordi det indeholder mange store grafikelementer, kan du skjule alle lag, som ikke er tekstlag, og hurtigt udskrive tekstlaget til korrekturlæsning.

Yderligere oplysninger om lag:

• Objekter på mastere vises nederst på hvert lag. Masterobjekter kan vises foran dokumentsideobjekter, hvis mastersideobjekterne er på et højere lag.

• Lag involverer alle siderne i et dokument, herunder mastere. Hvis du f.eks. skjuler Lag 1, mens du redigerer side 1 i dokumentet, skjules laget på alle sider, indtil du beslutter at vise det igen.