Problem
Når du starter Adobe InDesign eller Adobe InCopy på Mac OS, bryder programmet sammen, fryser eller lukkes med en af følgende fejlmeddelelser:
- "Programmet Adobe InDesign er uventet holdt op med at fungere."
- "Programmet Adobe InCopy er uventet holdt op med at fungere."
Løsning
Vælg en eller flere af følgende løsninger:
Løsning 1: Slet alle Adobefnt10.lst-filer.
Søg efter og slet alle kopier af AdobeFnt10.lst-filen, som du finder på harddisken:
-
Under Finder skal du vælge Fil >Find (Kommando + F).
-
Skriv Adobefnt10.lst, vælg systemdrevet og klik derefter på søgeikonet.
-
Klik inden for søgeresultaterne. Vælg Rediger > Vælg alle, og træk derefter de markerede filer til papirkurven.
-
Vælg Finder > Tøm papirkurv.
-
Genstart InDesign.
Løsning 2: Foretag fejlsøgning af skrifttyper ved at deaktivere nogle få ad gangen.
-
Deaktiver alle skrifttypestyringshjælpeprogrammer som Adobe Type Manager eller Extensis Suitcase.
-
Start Skriftbog fra mappen Programmer.
-
Vælg Computer i kolonnen Samling.
-
Vælg Rediger >Slå computeren fra. Klik på Deaktiver, når du bliver bedt om at bekræfte.
-
Kør installationsprogrammet for programmet. Benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:
- Hvis problemet opstår igen, skal du gentage trin 4-5 for at deaktivere samlingerne Bruger og Klassisk.
- Hvis problemet ikke opstår igen, var den problematiske skrift i den samling, du deaktiverede. I Skriftbog skal du aktivere en strifttype ad gangen og forsøge at få problemet til at opstå igen, indtil du finder problemskrifttypen.
Bemærk: Hvis du opdager problemer med bestemte skrifttyper, bedes du udfylde en fejlrapport på www.adobe.com/misc/bugreport.html. Sørg for at medtage navnet på skrifttypen, dato for oprettelse af skrifttypen og skrifttypen (f.eks. OpenType-skrifttype fra Adobe, TrueType, dfont eller Type 1).
Løsning 3: Fjern plug-ins fra tredjepart fra mappen Plug-ins.
Identificer plug-ins fra tredjepart, og fjern derefter plug-in-filer for disse plug-ins.
Du kan identificere plugins fra tredjepart i CS4 og ældre versioner ved at vælge Hjælp > Konfigurer ekstramoduler (Windows) eller InDesign > Konfigurer ekstramoduler (Mac OS).
Du kan identificere plugins/udvidelser fra tredjepart i CS5 og nyere versioner ved at vælge Hjælp > Administrer udvidelser (Windows) eller InDesign > Administrer udvidelser (Mac OS).
Sådan fjernes ekstramoduler fra tredjepart: Flyt filen til hvert ekstramodul fra mappen Adobe InDesign (version)/Plug-ins til en backup-mappe, og genstart InDesign/InCopy.
Hvis du opdager problemer med plugins fra tredjepart, bedes du udfylde en fejlrapport på Adobe-webstedet: www.adobe.com/misc/bugreport.html. Sørg for at medtage navnet på plugin, version og producent.
Løsning 4: Deaktiver plug-in'en FontAgent.
Hvis du har installeret Extensis Suitcase på systemet, skal du deaktivere plug-in'en FontAgent, som følger med programmet. Du kan også finde opdateringer til Suitcase på Extensis-webstedet (www.extensis.com).
Løsning 5: Start programmet i sikret tilstand, og deaktiver Vis skrifttype.
-
Genstart computeren, og hold derefter tasten Skift nede umiddelbart efter at have hørt starttonen.
-
Slip tasten Skift, når Apple-logoet vises. "Safe Boot"vises på Mac OS X-velkomstskærmbilledet.
-
Start programmet.
-
Vælg InDesign > Præferencer > Type (for InDesign), eller InCopy > Præferencer > Type (for InCopy).
-
I Indstillinger for tekst skal du fjerne markeringen ved Størrelse på forhåndsvisning af skrift.
Yderligere information
Hvis en Adobefnt10.lst-fil bliver beskadiget, kan det få InDesign eller InCopy til at bryde sammen, fryse eller blive afsluttet, når du forsøger at starte det. Adobefnt.lst-filer (f.eks. Adobefnt10.list) er skrifttypecachefiler, som Adobe-programmer bruger til hurtigt at samle og gemme oplysninger om tilgængelige skrifttyper. Hvis du sletter eller omdøber en Adobefnt.lst-fil, genopretter programmet den, næste gang du starter programmet.