Grundlæggende oplysninger om PDF-formularfelter

I dette dokument forklares det grundlæggende om PDF-formularfelter i Acrobat. (Hvis du leder efter flere oplysninger om formularfelters egenskaber, skal du klikke på det relevante link overfor.)

 

Opret formularfelter

I Acrobat opretter du et formularfelt ved at vælge et af formularværktøjerne. Du kan for hver felttype angive en række indstillinger via dialogboksen Egenskaber for formularfeltet.

  1. Når du har konverteret dit dokument til en PDF-formular, skal du gøre ét af følgende:

    • Vælg et formularfelt på værktøjslinjen.

    • Højreklik på siden, og vælg et felt.

    Markøren ændres til et trådkors og viser et eksempel på feltet.

  2. Klik på det sted på siden, hvor feltet skal tilføjes, for at oprette et felt i standardstørrelsen. Hvis du vil oprette et felt med en brugerdefineret størrelse, skal du trække et rektangel for at angive størrelsen på feltet.
  3. Skriv feltets navn i feltet Feltnavn, og angiv, om feltet skal være et obligatorisk felt. Vælg et navn, der er relevant og beskrivende for at gøre organiseringen og indsamlingen af dataene nemmere.

  4. Hvis du vil have vist dialogboksen Egenskaber og redigere andre feltegenskaber, skal du klikke på Alle egenskaber.

    Bemærk:

    Hvis du har valgt indstillingen Lad værktøj være valgt på værktøjslinjen, vises feltet Feltnavn ikke, efter at et felt er blevet tilføjet. Hver gang du klikker på siden, tilføjes et nyt felt i formularen. Du kan afslutte tilstanden ved at trykke på Esc-tasten eller ved at klikke på Vælg objektværktøj . Hvis du vil redigere feltegenskaberne, skal du dobbeltklikke på feltet.

  5. Hvis du vil teste formularen, skal du klikke på knappen Forhåndsvisning. Forhåndsvisning af en formular gør det muligt for dig at se formularen, som den ser ud for modtagerne, og du får mulighed for at bekræfte formularen. Hvis du får vist en formular, kan du klikke på knappen Rediger for at gå tilbage til redigeringstilstanden.

  6. Når din formular er fuldført, skal du trykke på krydsknappen mod højre side af værktøjslinjen for at lukke formularredigering.

Fordeling af formularfelter på et gitter

Du kan bruge et gitter som hjælp til at placere formularfelter nøjagtigt på en side. Du kan definere gitterafstand, farve og placering. Du kan også vælge, om et formularfelts rammer skal fastgøres til gitterlinjer, når du redigerer formularfeltet. Gitterlinjer udskrives ikke.

  1. Vælg Vis > Vis/skjul > Linealer og gitre > Gitter.

  2. Vælg Vis > Vis/skjul > Linealer og gitre > Fastgør til gitter for at fastgøre formularfelter til de nærmeste gitterlinjer, når du opretter eller flytter felterne.

Brug formularfeltegenskaberne til at placere felterne korrekt

Du kan justere placeringen af et formularfelt ved at specificere justeringen i formularfeltegenskaberne.

  1. Højreklik på formularfeltet, og vælg Egenskaber.

  2. Klik på fanen Position. Fanen Position giver dig mulighed for at placere eller tilpasse størrelsen på det alle de aktuelt valgte felter med en nøjagtighed på op til 10.000. del af en tomme.

    Formularfelters nøjagtighed op til 10.000. del af en tomme

    Få mere at vide om formularfeltegenskaber under PDF-formularfeltegenskaber.

Kopiér et formularfelt

Du kan oprette kopier af et formularfelt på en enkelt side i en PDF-formular. Du kan også kopiere et formularfelt og indsætte det på andre sider. Når du opretter dublerede formularfelter, føjes kopier af det originale felt til en eller flere andre sider. De dublerede felter er altid placeret på det samme sted som siderne i originalen. Hvis der allerede er et formularfelt på stedet, indsættes det kopierede felt i midten af siden. Både kopier og dubletter kan trækkes til forskellige placeringer på siden, men ikke fra én side til en anden.

Både kopier og dubletter oprettes med det samme grundlæggende navn som det oprindelige formularfelt. Kopier og dubletter, der er indsat med kommandoen Dupler på sider, får også tilføjet et nummer. Alle formularfelter med det samme grundlæggende navn deler de samme egenskaber for brugerdata og handlinger. Når en bruger derfor tilføjer eller redigerer et svar i en kopi eller et dubleret felt, vises svaret i alle felter med det samme basisnavn.

Hvis du ændrer egenskaberne af en af de mange versioner af et formularfelt med det samme basisnavn, vil de ændringer kun påvirke den kopi af formularfeltet. Undtagelsen er, hvis du ændrer en liste over handlinger, hvor udløseren ikke er en musehandling.

Bemærk:

Hvis du vil forhindre at et dubleret eller kopieret formularfelt reagerer enstemmigt med det originale felt, skal du ændre navnet på det nye formularfelt.

Opret en kopi af et formularfelt

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Markér formularfeltet, og gør ét af følgende:
    • Hvis formularfeltet skal kopieres til midten af den aktuelle visning, skal du vælge Rediger > Kopier og derefter vælge Rediger > Sæt ind.

    • Hvis du vil kopiere formularfeltet og flytte det til et andet sted på siden, skal du holde Ctrl-tasten nede og trække det.

      Tip: Hvis du vil begrænse den lodrette eller vandrette bevægelse, når du trækker, skal du holde Skift nede.

  3. Hvis feltet automatisk skal udfyldes med de data, brugeren indtaster i det oprindelige felt, skal du ikke ændre navnet. Hvis det kopierede felt er til oplysninger om unikke brugere, skal du omdøbe det.

Oprette flere kopier af et formularfelt på en side

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Højreklik på formularfeltet, og vælg Opret flere kopier.

  3. I dialogboksen Opret flere kopier af felter skal du vælge Eksempel og flytte dialogboksen, så du kan se det oprindelige felt og kopierne på formularsiden.

  4. Markér de elementer, du vil anvende.
    • Hvis du vil ændre antallet af kopier, der oprettes, skal du angive andre værdier under indstillingerne Kopiér markerede felter ned og Kopiér markerede felter på tværs.

    • Hvis du vil ændre målene på det oprindelige felt og alle kopier, skal du angive andre værdier under Rediger bredde og Rediger højde.

    • Hvis du vil flytte det originale felt og alle kopierne, skal du klikke på knapperne Op, Ned, Venstre og Højre.

  5. Hvis feltet automatisk skal udfyldes med de data, brugeren indtaster i det oprindelige felt, skal du ikke ændre navnene. Hvis de kopierede felter er til oplysninger om unikke brugere, skal du omdøbe dem.

Dublering af et formularfelt på tværs af flere sider

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Højreklik på formularfeltet, og vælg Dupliker på tværs af sider.

    Bemærk:

    Kommandoen Dupliker på tværs af sider er ikke tilgængelig i formularer med kun én side.

  3. Gør ét af følgende:
    • Hvis du vil duplikere formularfeltet på alle sider i formularen, skal du vælge Alle og klikke på OK.

    • Hvis du kun vil duplikere formularfeltet til et begrænset antal sider, skal du klikke på knappen Fra og indtaste start- og slutsidetal på de sider, formularfeltet skal vises på. Klik derefter på OK.

    Bemærk:

    Det har ingen betydning for dubleringsprocessen, om siden, hvor formularfeltet oprindeligt blev vist, medtages eller ej. Det medfører ikke en ekstra kopi oven på originalen at medtage siden, og det oprindelige formularfelt bliver ikke fjernet, hvis siden ikke medtages.

  4. Hvis feltet automatisk skal udfyldes med de data, brugeren indtaster i det oprindelige felt, skal du ikke ændre navnene. Hvis dubletfelterne er til oplysninger om unikke brugere, skal du omdøbe dem.

Markering af flere formularfelter

Markering af flere formularfelter er det første trin i flere handlinger, f.eks. at oprette kopier, justere formularfelter og tilpasse afstanden mellem formularfelter.

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Gør ét af følgende:
    • Hvis du vil markere alle formularfelter af alle typer skal du vælge Rediger > Vælg alle.

    • Hvis du vil markere en række formularfelter, skal du klikke på det første formularfelt i området, holde Skift nede og klikke på det sidste formularfelt. Alle formularfelter mellem to formularer markeres.

    • Hvis du vil markere individuelle formularfelter forskellige steder på PDF-siden, skal du holde Ctrl-tasten nede og klikke på hvert enkelt formularfelt.

    • Hvis du vil markere alle formularfelter i et område på siden, skal du bruge objektværktøjet  til at trække en markeringsramme omkring området.

    • Hvis du vil fravælge et individuelt formularfelt, skal du holde Ctrl-tasten nede og klikke på feltet.

    Det felt, der er fremhævet med mørkeblå, og som viser rammehåndtagene, er ankerpunktet. Når du vælger flere formularfelter ved at klikke, bliver det sidst valgte felt ankerpunktet. Når du bruger en markeringsramme, bliver det først oprettede formularfelt ankerpunktet. Hvis du holder Ctrl-tasten nede og klikker for at fravælge et ankerpunkt, bliver det formularfelt, der er placeret øverst til venstre i markeringen, det nye ankerpunkt.

Rediger et formularfelts størrelse

Når du har oprettet formularfelter, kan du omarrangere, flytte eller ændre størrelsen på felterne for at give din PDF-side et mere behageligt og professionelt udseende.

Rediger et formularfelts størrelse

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Marker det formularfelt, du vil ændre størrelsen på.
  3. Gør ét af følgende:
    • Hvis du manuelt vil tilpasse feltets størrelse, skal du trække i et af rammens hjørner. Hold Skift nede, og træk et hjørnehåndtag for at opretholde formularfeltets aktuelle størrelsesforhold.

    • Hvis du vil ændre størrelsen på feltet med én pixel, skal du trykke på Ctrl+piletast. Hvis du vil ændre størrelsen på felterne med 10 pixel, skal du trykke på Ctrl+Skift+piletast.

    • Hvis du vil tilpasse størrelsen til en specifik dimension, skal du højreklikke på feltet og vælge Indstillinger. Klik herefter på fanen Position og tilpas værdierne for Bredde og Højre.

Rediger størrelsen på flere formularfelter, så den svarer til et valgt formularfelt

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Markér alle de formularfelter, du vil ændre størrelsen på.
  3. Vælg en relevant indstilling i den højre rude under Tilpas til størrelse.

    Du kan også højreklikke på det formularfelt, du vil have de andre valgte formularfelter til at passe med. Vælg Indstil felter til samme størrelse, og vælg derefter ét af følgende:

    Højde

    Justerer højden uden at ændre bredden.

    Bredde

    Justerer bredden uden at ændre højden.

    Begge

    Justerer både bredden og højden, så de stemmer overens.

Flyt formularfelter

Flyt individuelle formularfelter

Du kan flytte formularfelterne ved at trække dem. Du kan opnå større nøjagtighed på kortere tid ved at bruge særlige funktioner, der stiller dem på rækker, justerer afstanden mellem dem og centrerer dem på siden.

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Vælg et eller flere formularfelter, der skal flyttes.
  3. Gør ét af følgende:
    • Du kan flytte markerede formularfelter til en tilnærmet placering ved at trække dem til den nye plads.

      Tip: Hvis du vil låse bevægelsen til en vandret eller lodret retning, skal du trække og derefter holde Skift nede, mens du fortsætter med at trække markeringen.

    • Hvis du vil flytte til en specifik placering, skal du højreklikke på feltet og vælge Indstillinger. Klik derefter på fanen Position, og indstil værdierne for Position.

    • Brug piletasterne til med små vandrette eller lodrette skridt at lirke de valgte formularfelter helt på plads.

    • Hvis formularfeltet skal flyttes til sidens nøjagtige midtpunkt, skal du vælge Rediger > Klip, gå til den ønskede side og derefter vælge Rediger > Sæt ind.

      Bemærk: Felter placeres kun midt på siden, første gang de indsættes. Yderligere indsatte felter placeres i forhold til tidligere indsatte felter.

Juster og centrer flere formularfelter

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Vælg et eller flere formularfelter, der skal justeres.
  3. Klik på den relevante indstilling i den højre rude.

    Du kan også højreklikke på det felt, du vil rette de andre felter ind efter. Vælg Juster, fordel eller centrer, og vælg derefter en kommando på følgende måde:

    • Hvis du vil justere en kolonne med felter, skal du vælge Venstrejusteret, Højrejusteret eller Juster lodret. Derved justeres de henholdsvis i forhold til den venstre kant, højre kant eller lodrette akse i ankerformularfeltet.

    • Hvis du vil justere en række med felter, skal du vælge Juster top, Juster bund eller Juster vandret. Derved justeres de henholdsvis i forhold til den øverste kant, nederste kant eller vandrette akse i ankerformularfeltet.

    • Hvis du vil centrere felterne, skal du vælge Centrer lodret, Centrer vandret eller Begge.

    Bemærk:

    Når du højreklikker på et af de markerede felter, vises rammehåndtagene og angiver, at det er anker -formularfeltet. Kommandoerne i menuen Justering flytter de andre markerede formularfelter, så de justeres ankerformularfeltets kanter.

Justering af afstanden mellem formularfelter

I forbindelse med layout af formularfelter på en side vil fordeling sige at skabe lige stor afstand mellem en gruppe formularfelter, målt fra midtpunktet af felter, der grænser op til hinanden. Kommandoen Distribuer har forrang over for kommandoen Fastgør til gitter.

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Markér de formularfelter, du vil justere.
  3. Vælg en relevant indstilling i den højre rude under Distribuer.

    Du kan også højreklikke på et af de markerede formularfelter og gøre ét af følgende:

    • Vælg Juster, fordel eller centrer > Fordel lodret for at fordele felterne med lige store mellemrum mellem det øverste og det nederste felt.

    • Vælg Juster, fordel eller centrer > Fordel vandret for at fordele felterne med lige store mellemrum mellem felterne længst til venstre og længst til højre.

      Bemærk: Kommandoen Fordel nederst i højre rude har en anden funktion. Brug den kommando til at sende din formular til andre, der udfylder informationen og returnerer dataene til dig.

       

Slet et formularfelt

  1. Hvis du ikke er i formularredigeringstilstand, skal du vælge Værktøjer > Forbered formular.

  2. Markér de formularfelter, der skal slettes, i den højre rude under panelet Felter eller i sidevisningen.

  3. Højreklik, og vælg Slet, eller vælg Rediger > Slet.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?