Appindstillinger kan ikke overføres mellem CC- og CC 2014-produkter

Problem: Appindstillinger kan ikke overføres mellem CC- og CC 2014-versionerne

Når du forsøger at bruge indstillinger fra et Adobe CC-program i Adobe CC 2014-versionen, forløber synkroniseringsprocessen tilsyneladende normalt, men indstillingerne importeres ikke, eller der vises en fejlmeddelelse om, at indstillingerne ikke er kompatible.

Bemærk: Følgende CC/CC 2014-produkter giver mulighed for at overføre indstillinger til Creative Cloud: After Effects, Dreamweaver, Flash Professional, Illustrator, InDesign, Photoshop og Premiere Pro.

Løsning

Indstillinger i CC-produkter er muligvis ikke kompatible med CC 2014-versionen. Dette afhænger af produktet. De fleste CC-produkter, der er kompatible med CC 2014, kræver, at du importerer indstillingerne fra den tidligere version ved første kørsel af CC 2014-versionen. Adobes udviklerteam er klar over, at denne proces ikke altid lever op til kundernes forventninger, og undersøger, hvordan processen kan forbedres.

Der er flere oplysninger om de enkelte CC-produkter nedenfor.

After Effects

Nederst i panelet Generelt i dialogboksen med indstillingerne i After Effects findes der en knap til overførsel af indstillinger fra tidligere versioner. Hvis du har After Effects CC (12.x) installeret på samme computer som CC 2014 (13.0), åbnes en dialogboks, hvor du kan overføre indstillinger fra denne version til den nye version, når du klikker på knappen. Når du har overført indstillingerne, skal du genstarte After Effects, så de nye indstillinger kan træde i kraft.

De overførte indstillinger omfatter præferencer, tastaturgenveje, outputskabeloner, kompositionsindstillinger, gengivelsesindstillinger og fortolkningsregler.

Du kan læse mere i denne blog-artikel.

Dreamweaver

Indstillinger fra Dreamweaver CC kan overføres, når Dreamweaver CC 2014 køres for første gang ved at bruge knappen til import af synkroniseringsindstillinger som beskrevet her.

Bemærk: Funktionen er kun til rådighed, når CC 2014 køres for første gang. Funktionen kan ikke bruges efterfølgende.

Flash Professional

Flash Pro understøtter overførsel af indstillinger fra CC til CC 2014 kun ved første synkronisering. Hvis du har CC-indstillinger, som du har overført til Creative Cloud, opstår der en fejl ved den første synkronisering af CC 2014. Vælg cloudsynkronisering for at importere CC-indstillingerne. Synkroniseringsprocessen er beskrevet her.

Illustrator

Illustrator CC 2014 understøtter i øjeblikket ikke overførsel af indstillinger fra den tidligere CC-version.

Det er dog i de fleste tilfælde muligt at kopiere indholdet af mappen med indstillingerne mellem de forskellige versioner manuelt. Indstillinger for Illustrator CC 2014 findes i mappen Adobe Illustrator 18 Settings, og indstillinger for Illustrator CC er i mappen Adobe Illustrator 17 Settings.

Du kan læse mere om placering af mapper med indstillinger her.

InDesign

Funktionen til synkronisering af indstillinger overfører ikke indstillinger på tværs af installationer af de forskellige versioner af InDesign. Det er f.eks. ikke muligt at synkronisere indstillingerne mellem InDesign CC og InDesign CC 2014.  

Når CC 2014-versionen startes for første gang, bliver du spurgt, om du vil importere indstillingerne fra den tidligere version. Processen er forklaret i Synkronisering af indstillinger ved hjælp af Adobe Creative Cloud samt i denne video.

Photoshop

Som noget nyt i Photoshop CC (2015) overføres dine forudindstillinger og præferencer automatisk, hvis en tidligere version af programmet er installeret på computeren.

Hvis du installerer Photoshop CC på en ny computer, skal du kopiere dine indstillinger fra din gamle computer til den nye. Vælg Præferencer > Synkroniser indstillinger for at synkronisere indstillingerne.

Hvis der opstår problemer, kan du prøve at finde en løsning i Overførsel af forudindstillinger.

Adobe Premiere Pro

Hver større version af Adobe Premiere Pro har sit eget sæt indstillingsfiler. For eksempel gemmes indstillingerne til Adobe Premiere Pro CC 7.x i mappen "7.0", mens indstillingerne til Adobe Premiere Pro CC 2014 gemmes i mappen "8.0".

Når du opgraderer til den nuværende version af Adobe Premiere Pro CC fra en 7.x-version, overføres dine synkroniseringsindstillinger automatisk til den nye version.

Vælg Synkroniser indstillinger eller Brug indstillinger fra en anden konto på startskærmen, eller vælg Filer > Synkroniser indstillinger. Alle indstillingsfiler kopieres fra mappen "7.0" til mappen "8.0" automatisk.

Du kan finde flere oplysninger i afsnittet Overførsel af synkroniseringsindstillinger i Synkronisering af indstillinger ved hjælp af Adobe Creative Cloud.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?