Indsendelse af fejlrapporter

Indsend fejlrapporter i tilfælde af fejl i InDesign.

Du kan undersøge og indsende fejlrapporter via dialogboksen Adobe Crash Reporter i tilfælde af fejl i InDesign.

Hvorfor skal du indsende fejlrapporter?

Hvorfor skal du indsende fejlrapporter til Adobe med din e-mailadresse og en beskrivelse af, hvad du lavede, da problemet opstod?

  • Ved kendte problemer kan vi sende dig anvisninger til løsning af problemet pr. e-mail.
  • Ved ukendte problemer er det mere sandsynligt, at vi kan finde frem til problemet og komme med en løsning, hvis vi får så mange rapporter med detaljerede beskrivelser og kontaktoplysninger som muligt.
  • InDesign sætter pris på hjælpen fra de brugere, der har indsendt rapporter med kontaktoplysninger og detaljerede beskrivelser. Disse oplysninger har hjulpet os med at forbedre InDesign og gøre programmet mere stabilt. 

Sådan indsender du fejlrapporter

Dialogboksen Adobe Crash Reporter vises kort tid efter, at problemet opstår.

Bemærk:

Hvis du ikke kan se dialogboksen Crash-rapporter, har du muligvis valgt en indstilling, så den ikke vises. Se hvordan du indstiller præferencen for at få vist dialogboksen Crash-rapporter. 

Crash-rapporter for InDesign 15.0.3 og nyere versioner

crash rapport win 2020
Crash-rapport på Windows InDesign 2021

Crash-rapport mac OS InDesign 2020
Crash-rapport i macOS InDesign 2021

crash rapport win 2020
Crash-rapport på Windows InDesign 2020

Crash-rapport mac OS InDesign 2020
Crash-rapport i macOS InDesign 2020

Crash-rapporter for InDesign 15.0.2 og tidligere versioner

Dialogboksen InDesign 2019 Crash Reporter i Windows
Crash-rapport på Windows InDesign 2019

Crash Reporter dialogboks mac InDesign 2019
Crash-rapport i macOS InDesign 2019

Send rapporter om nedbrud

Følg nedenstående trin for at indsende crash-rapporter. 

  1. Angiv en detaljeret beskrivelse.

    Hvis du kan genskabe problemet ved at gennemgå specifikke trin, skal du indsende en beskrivelse af disse trin. Selvom du ikke ved præcis, hvilke trin du skal gennemgå for at genskabe problemet, skal du forsøge at give så mange oplysninger som muligt om, hvad du lavede, da problemet opstod: Hvilken funktion brugte du, da problemet opstod? Hvilken type dokument brugte du? Har du for nylig brugt nogen ekstramoduler? Hvis problemet opstår, når du bruger en bestemt fil, kan du dele filen vha. Creative Cloud, Dropbox eller en anden tjeneste til fildeling og indsætte et link til filen i beskrivelsen af problemet.

  2. Angiv din e-mailadresse.

    Du kan blive kontaktet af en medarbejder fra produktteamet, der ønsker at vide mere om problemet – eller teamet kan sende dig en eventuel løsning pr. e-mail.

  3. Angiv data relateret til brug af programmet (for InDesign 15.0.2 og tidligere versioner)

    Det vil give os informationer om det arbejdsforløb, du var i gang med på nedbrudstidspunktet, og hjælper os med at indkredse den præcise, grundlæggende årsag til problemet.

Indstil præferencen for at få vist dialogboksen Crash Reporter

Følg disse trin for at vælge indstillingen Vis altid denne dialog:

macOS

  1. Cmd + klik på ikonet for InDesign-appen, og vælg Show Package Contents (Vis indholdet af pakke).
  2. Vælg Contents (Indhold) > Frameworks (Rammer) > AdobeCrashReporter.framework.
  3. Cmd + klik på aliasset AdobeCrashReporter, og vælg Show Original (Vis original).
  4. Dobbeltklik på Adobe Crash Reporter (appikonet med et rødt A – ikke den sorte UNIX-fil AdobeCrashReporter).
  5. Vælg Vis altid denne dialog, og klik på Udført.

Windows

  1. Åbn Start.
  2. Søg efter Command Prompt (Kommandoprompt), og start det.
  3. Indtast følgende kommando:
    • REG ADD HKEY_CURRENT_USER\Software\Adobe\CommonFiles\CRLog /v "Never Ask" /t REG_SZ /d 0
  4. Tryk på Enter.
  5. Hvis du bliver spurgt om "Value Never Ask exists, overwrite(Yes/No)?" (Eksisterende Spørg aldrig-værdi, overskriv (Ja/Nej)) vælg Yes (Ja).

Flere oplysninger om Adobe Crash Reporter

I det uheldige tilfælde at InDesign  bryder ned , kan Adobe Crash Reporter indsamle en log af det, som programmet var i gang med på nedbrudstidspunktet. Oplysningerne overføres til en database, og teknikerteamet bruger disse oplysninger til at analysere fejlene og udvikle løsninger.

Adobe Crash Reporter har været uvurderligt værktøj til at hjælpe udviklingsteamet bag InDesign med at finde og reparere de fleste nedbrudsfejl.

Bemærk:

Du skal ikke forveksle Adobe Crash Reporter med Apples eller Microsofts fejlrapportering, som ikke sender nogen oplysninger direkte til os.

Fortrolighed ved Adobes fejlrapportering

Du kan være fuldt ud forsikret om, at Adobe ikke overvåger dine aktiviteter via Adobes fejlrapportering. InDesign registrerer fejlen, men vi ved ikke mere om den, før du sender en rapport til Adobe. Rapporten kommer fra din computer. Hvis du vælger at indsende en rapport (hvilket vi sætter stor pris på, at du gør), bliver der kun sendt oplysninger, som ikke kan bruges til at identificere dig, til Adobe. Det er f.eks. oplysninger om, hvilken del af softwaren der opstod et problem i.

Det er en stor hjælp til diagnosticering af problemet, hvis du kan tilføje flere oplysninger – f.eks. om hvad du lavede, da fejlen opstod. Hvis du vælger at angive kontaktoplysninger, såsom din e-mailadresse, bruger Adobe kun disse oplysninger til at kontakte dig vedrørende fejlen eller sende dig en løsning på problemet. Dine personlige oplysninger bliver ikke brugt til marketingformål. Du kan også sende rapporten anonymt, hvis du foretrækker det.

Rapporterne sendes direkte til teknikerteamene og er en stor hjælp i forbindelse med forbedring af produktet.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?