Adobe Stocks gaveprogram belønner succesrige bidrag og opmuntrer til at tage arbejdet til næste niveau ved at bruge Adobes Creative Cloud-apps. Du behøver ikke at ansøge for at få fordel af dette tilbud. Vi meddeler dig, om du er berettiget til det, og sender en indløsningskode til Creative Cloud via e-mail.

Der er to forskellige softwareplaner, du kan få:

  1. For at få et 1-års abonnement på Creative Cloud Fotografiplanen skal du være blandt de 20.000 første Adobe Stock-bidragydere, som uploader mindst 300 accepterede aktiver, eller tjene 500 USD i royalties i perioden 1. januar til 31. december 2018. For at du skal være berettiget, skal mindst 50 % af dit indsendte indhold være accepteret.  
  2. For at få et 1-års abonnement på Creative Cloud Alle apps-planen skal du være blandt de 2.000 første Adobe Stock-bidragydere, som uploader mindst 300 accepterede videoaktiver, eller tjene 500 USD i royalties fra videoer i perioden 1. januar til 31. december 2018.  For at du skal være berettiget, skal mindst 50 % af dit indsendte indhold være accepteret.  

Der gælder vilkår og betingelser. Gælder til og med 31. december 2018, eller så længe lager haves. Se de officielle regler for detaljerede oplysninger, berettigede lande og beskrivelser af kampagnetilbud.

Se vores ofte stillede spørgsmål nedenfor for yderligere oplysninger.

Sådan kvalificerer du dig til præmier

Jeg bidrager med mere end én indholdstype (for eksempel fotografi og video). Er jeg så berettiget?

Ja, alt dit indhold, som er accepteret siden 1. januar 2018, tæller med ved tildeling af en CC Fotografiplan. Alle dine accepterede videoer tæller med ved tildeling af en CC Alle apps-plan.

Skal alle 300 aktiver være videoer, og skal de 500 USD i indtægter udelukkende komme fra videofiler, for at jeg er berettiget til CC Alle apps-planen?

Ja, du skal have 300 videoer accepteret eller 500 USD i indtægter fra videosalget i 2018.

Hvad nu hvis jeg først bliver berettiget til CC Fotografi og derefter opnår niveauet for videoaktiver?

Du får både CC Fotografiplanen og CC Alle apps-planen.

Bemærk! Hvis du indløser CC Alle apps-planen med samme Adobe ID, mens Fotografiplanen er aktiv, vil begge planer blive kørt parallelt. De kan ikke kombineres eller sammenkobles. Du kan vælge at lade Fotografiplanen løbe først, inden du indløser CC Alle apps-planen.

Hvad nu hvis jeg bliver berettiget til CC Alle apps først og derefter til CC Fotografi?

I så fald får du kun CC Alle apps-planen, fordi fotografiprogrammer er inkluderet i CC Alle apps-planen.

Kan jeg inkludere mit salg på Fotolia for at blive berettiget til dette gaveprogram?

Ja, hvis du er Adobe Stock-bidragyder, kan salget på både Stock.adobe.com og Fotolia.com medregnes, så du bliver berettiget til gaveprogrammet.

Jeg er en Fotolia-bidragyder. Hvordan bliver jeg berettiget til dette gaveprogram?

Hvis du synkroniserer din konto med Adobe Stock, medregnes al din aktivitet fra og med 1. januar 2018 for at blive berettiget til gaveprogrammet. Under Oplysninger til Fotolia-bidragydere kan du se, hvordan du synkroniserer din konto.

Hvordan kan jeg se, hvor mange filer der blev accepteret, eller mine indtægter for 2018?

På fanen Indsigter på bidragyderportalen kan du se dine indtægter for specifikke perioder. Angiv den aktuelle dato i feltet Fra og 1. januar 2018 i feltet Til.  

Hvis du vil se, hvor mange filer der er accepteret, skal du gå til fanen Portefølje og sortere efter dato. Gå derefter til siden med din første fil fra 2018. Vi viser altid 100 miniaturer pr. side. Så hvis du har mere end 3 sider med indhold fra 2018, er du berettiget til CC-gaveprogrammet.

Brug af min præmie

Jeg er berettiget til gaveprogrammet. Hvornår får jeg en indløsningskode?

Det kan tage 6-8 uger at levere din Creative Cloud-plan. Den sendes i form af en indløsningskode i en e-mail.

Jeg bliver bedt om at angive mine kreditkortsoplysninger, når jeg indlæser koden. Bliver jeg opkrævet penge for den?

Du bliver ikke opkrævet noget nu, og du kan springe dette trin over ved at vælge Påmind mig senere. Hvis du vælger Acceptér vilkår og betingelser og angiver dine kreditkortsoplysninger, får du en meddelelse i slutningen af abonnementsperioden under CC-gaveprogrammet om, at dit medlemskab bliver fornyet automatisk, og at du bliver opkrævet den almindelige månedsafgift. Vilkår og priser vil blive præsenteret på fornyelsestidspunktet.

Hvordan kommer jeg i gang med at downloade Creative Cloud-apps?

Følg instruktionerne på skærmen eller vejledningen i den tekniske dokumentation.

Jeg har allerede CC Fotografi eller CC Alle apps. Hvordan påvirker det mit eksisterende medlemskab, hvis jeg er berettiget til gaveprogrammet?

For bidragydere, der bor i USA, Canada (undtagen Quebec), Frankrig, Danmark, Tyskland, Island, Irland, Østrig, Belgien, Finland, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Fællesskabet af Uafhængige Stater, Letland, Litauen, Estland, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Slovenien, Makedonien, Grækenland, Japan, Australien, New Zealand, Sydafrika eller Mexico:

Hvis du har nøjagtigt samme plan som den, du er tildelt (CC Fotografiplan med 20 GB lagerplads eller CC Alle apps-plan), og du indløser koden ved hjælp af det samme Adobe ID: På indløsningstidspunktet (med samme Adobe ID) suspenderes fakturering i 12 måneder, hvis du har en årsplan, der faktureres månedligt. Hvis du har betalt for hele året i forvejen, vil din CC-plan inden for gaveprogrammet starte, når dit forudbetalte år er slut.

For bidragydere, der bor i Den Russiske Føderation, Ukraine (med undtagelse af den autonome republik Krim og Anti-terrorist Operation Zone), Tyrkiet, Israel, Hongkong SAR i Folkerepublikken Kina, Indien, Malaysia, Filippinerne, Sydkorea, Singapore, Taiwan, Thailand, Argentina, Colombia, Chile, Peru, Ecuador, Uruguay eller Venezuela:

Hvis du har nøjagtigt samme plan som den, du er tildelt (CC Fotografiplan med 20 GB lagerplads eller CC Alle apps-plan), skal du vente, til dit nuværende betalte abonnement har været udløbet i 30 dage, før du indløser koden til dit 12-måneders CC-gaveprogram.

Jeg har en CC-plan, der adskiller sig fra den, jeg blev tildelt. Hvad sker der, hvis jeg indløser koden for CC Fotografi eller CC Alle apps?

Hvis du allerede har et aktivt medlemskab til en anden plan, og du indløser koden til CC Fotografi eller Alle apps med samme Adobe ID, oprettes et separat, parallelt medlemskab. 

I nogle tilfælde kan du vælge at vente, indtil dit eksisterende medlemskab udløber, eller at give din plan til en ven eller et familiemedlem. Bemærk, at videresalg af softwaren ikke er tilladt.

Her er nogle eksempler på forskellige scenarier.

Hvis du har:

  • En plan med en enkelt app som Illustrator eller InDesign: Hvis du indløser Fotografiplanen, får du adgang til fotografiapps som Lightroom CC og Photoshop CC og yderligere 20 GB lagerplads. Du beholder adgangen til den enkelte app (f.eks. Illustrator eller InDesign).
  • CC Alle apps-planen, og du modtager en omkostningsfri Fotografiplan: Eftersom CC Alle apps allerede indeholder fotografiapps, bør du vælge at give Fotografiplanen til en ven eller et familiemedlem. Du kan også vente, til Alle apps-planen udløber, og derefter indløse Fotografiplanen.
  • Fotografiplanen, og du modtager en omkostningsfri CC Alle apps-plan: Vi anbefaler, at du venter, til Fotografiplanen udløber, før du indløser CC-planen.

Hvor lang tid har jeg til at indløse koden?

Du kan indløse koden frem til den 31. juli 2021.

Jeg har flere spørgsmål

Jeg har spørgsmål om min bidragyderkonto. Hvem skal jeg kontakte?

Find linket Kontakt os nederst i bidragyderportalen, eller skriv til os her.

Jeg har spørgsmål om brug af CC-apps. Kan jeg bruge det samme link som ovenfor?

Nej. Du bedes gå til Help Center og kontakte den relevante afdeling.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online