Brugerhåndbog Annuller

Adobe Stock – kendte problemer og begrænsninger

Få mere at vide om kendte problemer og begrænsninger i forbindelse med Adobe Stock.

Velkommen til Adobe Stock! I denne artikel beskrives kendte problemer og begrænsninger, der ikke er beskrevet i Stock-dokumentationen.

Brug af billeder på omslag til bøger/e-bøger

Brug af Stock-billeder på omslag til bøger eller e-bøger er tilladt, hvis oplaget er på mindre end 500.000 eksemplarer (Adobe Stock-grænsen). Billeder, der viser modeller, må ikke bruges på en måde, som modellerne kan opfatte som stødende. (Undgå f.eks. at bruge billeder med modeller på omslaget til erotiske bøger eller bøger om politik eller religion osv.).

Brug af billeder som logoer eller varemærker

Du må ikke bruge Adobe Stock-billeder som en del af et logo, et varemærke eller en virksomhedsidentitet. Enkeltpersoner og virksomheder, der bruger logoer med grafiske elementer, ejer som regel ophavsretten til disse grafiske elementer. Stock-licensen giver dig brugsret til billeder under visse omstændigheder, men den overfører ikke ophavsretten. Stocks bidragende kunstnere bibeholder alle ophavsrettigheder til deres billeder.

Forskellen mellem billedstørrelser

Du vil muligvis lægge mærke til, at det mål, som angives ud for et billede, når du ser et eksempel på det, er forskelligt fra billedets filstørrelse. F.eks. kan størrelsen på billedet være 4 MP, mens filstørrelsen er 785 KB. Dette er to forskellige størrelser. Megapixel (MP) beskriver pixelstørrelsen på billedet, og kilobyte (KB) eller megabyte (MB) er størrelsen på filen.

Internetbrowsere – problemer og begrænsninger

AOL-browsere understøttes i øjeblikket ikke.

Nogle gange viser Google Chrome ikke alle elementer på Stock-webstedet korrekt. Hvis du har problemer med at bruge Chrome, kan du prøve at rydde cachen og browserhistorikken eller åbne Stock-webstedet i en anden browser.

Billedopløsning

Alle Stock-billeder er tilgængelige i deres højest mulige opløsning. De fleste billeder kan bruges til trykte dokumenter i høj kvalitet i 300 dpi. Vektorfiler kan udskrives i alle formater uden tab af kvalitet.

Billedstørrelser til visning af billeder på websider

Der er ingen størrelsesbegrænsninger på Stock-billeder på et websted.

Downloadede billeder vises som Internet Explorer-ikoner

Hvis et billede, du har downloadet, vises som et Internet Explorer-ikon, er billedet i SVG-vektorformat. Du skal have Adobe Illustrator for at kunne arbejde med SVG-billeder. Hvis du ikke har Illustrator, kan du downloade billedet som en JPEG.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?