Dette dokument opridser Adobes tekniske support-politik til Adobe Creative Cloud-løsninger i virtualiserede eller serverbaserede miljøer. Disse miljøer inkluderer, men er ikke begrænsede til, Citrix Metaframe/Citrix Presentation Server, Microsoft App-V, VMWare, Parallels og Virtual PC. "Thin Clients" er også serverbaserede miljøer.Din brug af Adobe-løsninger, som er anført i dette dokument, er underlagt Adobe Generelle brugsvilkår og gældende Slutbruger licensaftale, inklusive og uden begrænsning, indskrænkningen af udlejning eller leasing af dine rettigheder til Adobe-lsøninger og indskrænkning af kopiering, modificering, hosting, udstedelse af sublicens eller videresalg af Adobe-løsninger.

Evaluering på en forsalgsbasis

Adobe har udført begrænset testning af nogle Creative Cloud-produkter i virtualiserede eller serverbaserede miljøer. Disse tests er normalt af den basale funktionalitet: Evnen til at åbne programmet, oprette et dokument, gemme dokumentet og afslutte. Denne testning er helt basal. Adobe anbefaler, at du tester dine arbejdsforløb i en evalueringsversion af disse produkter, før du beslutter, om du vil bruge et af disse produkter. Testning er den eneste måde helt at sikre, at denne slags løsning imødekommer dine behov.

Adobe spekulerer ikke i, om et bestemt virtualiseringsprodukt møder et specifikt behov. Virtualiseringsproduktet skal møde Adobe-løsningssystemets krav. Udvis særlig opmærksomhed overfor begrænsninger af ressourcer eller præstationsevne, der kan påvirke din produktivitet eller effektivitet.

Licensovervejelser

Installationer på gæst-operativsystemet (OS) anses som separate installationer. De kræver separat licens fra de licenser, som er installeret på standard understøttede OS-miljøer. Hvis produktet er installeret på en server, er det nødvendigt at give licens for adgang til Adobe-løsningen til alle computere, der har adgang til serveren. Al brug af Adobe-løsningen skal overholde Slutbruger-licensaftalen.

Tekniske problemer efter salg

Hvis du møder tekniske problemer med disse miljøer, er det første trin at teste den samme funktionalitet i et understøttet OS-miljø. Hvis problemet ikke er reproducerbart der, er det højst sandsynligt et problem i virtualieringsproduktet. Søg hjælp hos forhandleren af virtualiseringsløsningen.

Al Adobe teknisk support til virtualiserede miljøer skal betragtes som en bedst mulig indsats og udføres parallelt med dit arbejde med virtualiseringsforhandleren. Uløste problemer betragtes som hørende ind under klausulen i AdobeEULA, der fastsætter, at garantien ikke gælder egnethed til et bestemt formål.

For at anmode om hjælp til dit problem, skal du åbne en teknisk support-sag påSupport-portal, og inkludere de følgende detaljer:

  • Serverens operativsystem og versionsnummeret på hvilket det virtualiserede miljø kører. Servicepakken (hvis den findes) der er blevet anvendt til serverens operativsystem.
  • Versionen af Windows kunde-operativsystem på kundens computer. Servicepakken (hvis den findes) der er blevet anvendt til kundens operativsystem. Tjek for at sikre, at disse programmer møder systemets krav, som er oplistet på adobe.com for din Adobe-løsning.
  • Versionen af den virtualiseringssoftware, som du benytter i øjeblikket, sammen med eventuelle hot fixes og installerede servicepakker.
  • Problemudsagn (for eksempel når jeg gør X med Y, sker Z). Hvis problemet producerer en fejlmeddelelse, kan du inkludere meddelelsens nøjagtige ordlyd.
  • Brugerprofilen der er logget ind på serveren (for eksempel Administrator eller Power User). Bemærk, om problemet opstår, når en administratorprofil er logget på serveren.
  • Brugerprofilen der er logget på kundens computer (for eksempel Administrator eller Power User). Bemærk, om problemet opstår, når en administratorprofil er logget på kundens computer.
  • Problemets reproducerbarhed på serveren (altså kan du reproducere problemet, når du tester problemet på serveren?). I så fald skal du inkludere trinnene for at gendanne problemet.
  • Målet, som du forsøger at opnå, og om du har været i stand til at opnå dette mål tidligere. I så fald skal du bemærke eventuelle forandringer i miljøet, der kan være relateret til problemet.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online