Dette dokument beskriver, hvordan du installerer en opdateret version af grafikdriveren på en computer med Windows 8, Windows 7 eller Vista.

Grafikdriveren er systemsoftware, som styrer computerens grafikkort (også kaldet et skærmkort eller en GPU). På en computer, der ikke har et særskilt grafikkort, styrer grafikdriveren den del af computerens bundkort, der kaldes grafikchipsættet. Grafikchipsættet kaldes nogle gange en/et indbygget, eller integreret grafikchip eller grafikchipsæt.

Ansvarsfraskrivelse: Adobe yder ikke support til installationen af grafikdrivere og stiller udelukkende oplysningerne til rådighed i dette dokument som en service. Har du brug for hjælp til installationen af en grafikdriver, skal du kontakte producenten af computeren eller grafikkortet.

Undersøg grafikkortets producent og model

Brug diagnosticeringsværktøjet til DirectX i Windows 8, Windows 7 eller Vista til at identificere grafikkortets producent og model.

Hvis du bruger Metro-tilstanden i Windows 8, skal du vælge Skrivebord og åbne amuletten Søg, hvor du skal skrive dxdiag.

  1. Vælg Start, skriv dxdiag i tekstfeltet Søg, og tryk derefter på Enter.



    Bemærk
    :
    Hvis meddelelsen "Vil du tillade, at DxDiag kontrollerer, om driverne er signeret digitalt?" vises, skal du klikke på Ja, hvis du har en internetforbindelse. Ellers skal du klikke på Nej.

     

  2. I diagnosticeringsværktøjet til DirectX skal du vælge fanen Skærm (Eller fanen Skærm 1).
  3. Læg mærke til oplysninger i feltet Navn i afsnittet Enhed. Disse oplysninger angiver grafikkortets eller grafikchipsættets producent og model.
  4. (Valgfrit) Læg mærke til oplysningerne i felterne Dato og Version under Drivere.
  5. Hvis der vises en ekstra Skærm-fane (f.eks. Skærm 2), skal du vælge fanen og gentage trin 4 og 5.
  6. Luk diagnosticeringsværktøjet til DirectX.

Download og kør et driverinstallationsprogram

Sådan downloader og kører du installationsprogrammet til en grafikdriver:

Bemærk: Du skal have administratorrettigheder på computeren for at køre et installationsprogram til drivere.

  1. Luk alle åbne programmer.
  2. Åbn et af disse steder i en webbrowser:



    • Webstedet for producenten af computerens grafikkort.
    • Webstedet for producenten af computeren.


    Bemærk: Computerproducentens websted er det anbefalede sted til at finde driveropdateringer til bærbare computere.
  3. På producentens websted skal du åbne supportsektionen (eller downloads-sektionen) og finde driverfiler, som kan downloades, til den eksakte grafikkort- eller computermodel.
  4. Klik på linket for at hente installationsprogrammet til driveren. Generelt anbefaler Adobe, at du downloader den seneste driverversion, der er til rådighed. Adobe anbefaler dog, at du undgår at installere beta-drivere og andre tidlige, uofficielle driverversioner.

    Vigtigt: De fleste producenter stiller forskellige driverinstallationsprogrammer til rådighed til hhv. 32-bit- og 64-bit-udgaverne af Windows 7 og Vista. Download driveren til den udgave af Windows 8, 7 eller Vista, der er på computeren. Hvis du vil undersøge, hvilken udgave der er installeret på computeren, kan du se Find ud af, om din computer kører en 32-bit- eller en 64-bit-version af Windows (kb407673).

  5. Hvis din webbrowser spørger, hvor filen skal gemmes, skal du gemme den på skrivebordet.
  6. Når filoverførslen er fuldført, skal du dobbeltklikke på den installationsfil, du har hentet. Følg vejledningen på skærmen i installationsprogrammet.



    Bemærk
    :
    For at installere driveren, kræver operativsystemet nogle gange, at du vælger Fortsæt eller Tillad. Nogle gange skal du indtaste brugeroplysningerne til en administrators brugerkonto.

     

  7. Genstart computeren.

Yderligere oplysninger

Opdatering af grafikdriveren kan løse visningsproblemer i Adobe-programmer. I nogle tilfælde kan opdatering af grafikdriveren løse stabilitetsproblemer i Adobe-programmer.

Visningsproblemer omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

  • Et sort, gråt eller gennemsigtigt område vises i stedet for det forventede videoklip eller billede.
  • Menuer, paneler eller andre brugerfladeelementer bliver stående på skærmbilledet i stedet for at forsvinde, når du har flyttet eller lukket dem.
  • Brugerfladeelementer såsom menuer eller ikoner vises ikke, eller vises langsommere på skærmen end forventet.

Dette arbejde har licens under en Creative Commons Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported License  Opslag på Twitter™ og Facebook er ikke omfattet af vilkårene for Creative Commons.

Juridiske meddelelser   |   Politik for beskyttelse af personlige oplysninger online