Gå til Systemindstillinger på Mac-computeren.
Håndværktøjet går i stå i macOS, når filteret Blødgør, Gem til web eller Camera Raw-pluginet bruges. Find ud af, hvordan dette problem løses...
Problem
Når filteret Blødgør (Filter > Blødgør), Gem til web eller Camera Raw-pluginet bruges i Photoshop på macOS, kan du ikke vælge andre værktøjer end håndværktøjet. Hvis du eksempelvis prøver at vælge Zoom i vinduet Blødgør, vises håndværktøjet stadig.
Dette er et kendt problem, der forårsages af de seneste drivere i Wacom-tablet-pc'er.
Berørte produktversioner
Photoshop CC 2017, Photoshop CC 2015.5, Photoshop CC 2015
Operativsystem
OS X 10.9 (Mavericks) eller nyere
Løsning: Rediger indstillingerne, og genstart computeren
Inden du fortsætter, skal du sørge for, at der ikke er sluttet nogen elektroniske tegneplader, såsom Wacom, til Mac-computeren.
-
-
I vinduet Systemindstillinger skal du finde Ink og åbne programmet.
Bemærk:Ink er et værktøj, som genkender håndskrift, der er indbygget i Mac OS X-operativsystemet. Det blev introduceret i Mac OS X v10.2 (Jaguar).
-
I vinduet Ink skal du fravælge muligheden Tillad brug af Ink i alle programmer.
-
Genstart computeren.
Kontrollér, om problemet er løst, ved at åbne Photoshop og bruge værktøjet Blødgør, Gem til web eller Camera Raw-pluginet igen. Hvis problemet ikke er løst, skal du fortsætte til trin 5.
-
I vinduet Systemindstillinger skal du åbne Brugere og grupper.
-
I vinduet Brugere og grupper skal du klikke på Login-emner.
Listen over Login-emner kan indeholde apps, dokumenter, mapper og serverforbindelser, som åbnes automatisk, når du logger på Mac-computeren.
-
Fjern alle Login-emner på listen. Det gør du ved at markere afkrydsningsfeltet ved siden af hvert element og klikke på ikonet Slet (-) under listen.
-
Genstart computeren.
Åbn Photoshop, og prøv at bruge funktionen, der forårsager problemet, igen.
Bemærk:Når problemet er løst, kan du slutte den elektroniske plade til Mac-computeren igen.