Denne meddelelse indeholder oplysninger om ændringer i understøttelse af GPU og DV/HDV i macOS. Disse ændringer gælder for 14.0-udgivelserne af Premiere og Adobe Media Encoder.
Ændringer i understøttelse af GPU i macOS
CUDA understøttes ikke længere i macOS, og Adobe fraråder ligeledes at bruge OpenCL. Vi anbefaler at skifte til Apple Metal, også på computere med NVIDIA-grafikkort.
Fra og med 14.0-udgivelsen bruger Premiere og Adobe Media Encoder som standard Apple Metal-grafikgengivelse på macOS.Dette gælder for både nye og eksisterende projekter. Apple Metal er en moderne og konsistent renderingsteknologi, der kan bruges af alle brugere på Mac-platformen, og vi vil basere vores udvikling af software til macOS på netop denne teknologi.
- Hvis du stadig har brug for at bruge CUDA, f.eks. på ældre hardware, skal du bruge version 12.x eller 13.x af Premiere på macOS 10.13.6 (High Sierra).
- På Windows fortsætter Premiere og Adobe Media Encoder med at bruge CUDA-gengivelse med NVIDIA-grafikkort og OpenCL-gengivelse med AMD- og Intel-grafik.
- Softwarerendering er fortsat tilgængelig i både macOS og Windows.
Ændringer i understøttelse af DV/HDV i macOS
Fra og med macOS 10.15 Catalina understøtter Premiere ikke længere DV- og HDV-optagelse via FireWire.
- Denne ændring påvirker ikke andre former for optagelse på bånd.
- Du kan stadig redigere DV/HDV-filer, du har optaget tidligere.
- DV/HDV-optagelse er stadig tilgængelig med Premiere på Windows.
Brugere, der stadig har brug for DV/HDV-optagelse, har følgende muligheder:
- På macOS kan du bruge Premiere 12.x og 13.x på macOS 10.13.6 (High Sierra) eller 10.14 (Mojave)
- På Windows kan du fortsætte med at bruge de aktuelle versioner af Premiere.
Opdatering af produktversioner
Som med alle større opdateringer af operativsystemer og produktionssoftware anbefaler vi, at du tester softwaren, inden du skifter til den nye version. Opdater ikke midt i et igangværende projekt, og sørg altid for at tage backup, før du opdaterer.
Du kan læse mere om emnet i vores Adobe-supportforum.