Start Adobe Bridge, og tryk med det samme på Ctrl+Alt+Skift/Alt (Windows) eller Kommando+Alternativ+Skift/Alternativ (macOS) indtil dialogboksen Gendan indstillinger vises.
Se, hvordan du løser problemer med ydeevnen og, at appen fryser i Adobe Bridge.
Symptomer
I dette dokument kan du finde hjælp til at rette ydelsesproblemer og systemfejl, som opstår, når du bruger Adobe Bridge. Systemfejl kan opstå på mange forskellige måder, heriblandt, men ikke begrænset til, følgende: Forskellige faktorer kan forårsage systemfejl, herunder konflikter mellem enhedsdrivere, software og hardware, og beskadigede elementer i bestemte filer. Selv hvis en systemfejl kun opstår, når du bruger Bridge, er det ikke nødvendigvis Bridge, som er årsagen. Det kunne f.eks. også være det eneste program, der bruger ressourcer nok til at udløse problemet.
- En tom eller ustabil visning af dialogbokse
- En fastfrosset markør eller skærm
- En fejlmeddelelse såsom "Programmet X sluttede uventet.".
Problem
Brugere, der har en proxy på deres netværk og har Adobe Bridge installeret på deres maskine, oplever ydelses- og nedbrudsproblemer med Bridge på deres maskiner.Se svar fra Tobias Baader og Alexander Kotschwar i forumtråden: https://community.adobe.com/t5/bridge/bd-p/bridge?page=1&sort=latest_replies&filter=all
Midlertidig løsning
Deaktivering af Stock Contributor-plugin for at undgå, at Bridge fryser. Følg nedenstående trin, og kør Bridge.
1. Download et hjælpeværktøj fra Dropbox https://www.dropbox.com/s/aqcvh23ya8bux6y/Testing_BridgeFreeze_Bug1975.zip?dl=0
2. Pak ud og kør filen "Testing_BridgeFreeze_Bug1975.exe". En kommandoprompt vises med en besked om, at det blev gennemført. (Hvis du bruger Windows 8 eller nyere, skal du slå SmartScreen-filteret fra, før du kører denne exe)
3. Dwnload nu en registreringsdatabasefil fra Dopbox-placeringen https://www.dropbox.com/s/3k1jb961ewn0pa4/LogLevelDebug.zip?dl=0
4. Pak ud og dobbeltklik på filen "LogLevelDebug.reg" for at oprette en registreringsindstilling til oprettelse af detaljerede logfiler
5. Find nu den tidligere BridgeLog.log-fil og slet den, så der oprettes en ny logfil. Trinnene til at finde loggen er som følger a. Åbn Stifinder og skriv %AppData% i adresselinjen, tryk Enter b. Naviger nu til mappen "Adobe" og derefter mappen "Bridge CC 2017" c. Du finder en BridgeLog.log-fil i denne mappe
6. Start nu Bridge CC 2017, og brug programmet i omkring 30 minutter.
7. Observerer du stadig træg ydeevne (med netværksadaptere aktiveret)?
8. Afslut Bridge og kopiér BridgeLog.log-filen i dit svar. Du skal genstarte værktøjet (specificeret i trin 1 og 2) hver gang du skal genstarte Bridge. Start bare hjælpeværktøjet, før du starter Bridge.LøsningIngen problemløsning endnu.
Fejlfindingstrin
Følg disse trin i den rækkefølge, de fremstår.
1. Opdater til den nyeste version af Bridge.
Hent den seneste Bridge-opdatering ved at gå til Hjælp > Opdateringer.
2. Nulstil indstillingerne, gendan standardarbejdsrummet og ryd cachen.
Beskadigede indstillinger eller arbejdsrum kan forårsage uventet adfærd i Adobe Bridge. Rydning af cachen kan rette problemer ved visning af miniaturebilleder.
Vælg alle tre muligheder: Nulstil indstillinger, Nulstil standardarbejdsrum og Ryd cachen med miniaturebilleder. Klik herefter på OK.
Du kan også rydde cachen på følgende måde:
Vælg Rediger > Indstillinger (Windows) eller Bridge > Indstillinger (macOS).
Vælg panelet Cache
Klik på Slet al cache nu.
Du kan også rydde cachen manuelt på følgende måde:
Vælg Rediger > Indstillinger (Windows) eller Bridge > Indstillinger (macOS).
Vælg panelet Cache
Find stien til mappen Cache under Placering.
Gå til mappen Cache via Stifinder (Windows) eller Finder.
Træk mappen Cache til papirkurven i Windows eller macOS.
Bemærk: Nogle etiketter og klassifikationer kan gå tabt, når du sletter cachen. Få flere oplysninger i disse hjælpeartikler:
3. Slå startscripts fra.
Beskadigede startscripts kan forhindre Adobe Bridge i at starte, eller få programmet til at lukke ned. Slå alle startscripts fra, og kontrollér, om det løser problemet.
I Adobe Bridge skal du vælge Rediger > Indstillinger (Windows) eller Bridge > Indstillinger (macOS).
Vælg Startscripts.
Klik på Deaktiver alle og derefter på OK.
Hvis Adobe Bridge fungerer bedre, når startscripts er slået fra, kan du aktivere scripts enkeltvist eller i små klynger for at finde det script, som forårsager problemer.
Du kan finde flere oplysninger under Aktivér startscripts.
4. Deaktiver programmer, som scanner eller administrerer diskaktivitet, midlertidigt.
Programmer, som scanner eller administrerer diskaktivitet, kan komme i konflikt med Bridge, når det opretter cache-filer eller forbindelse til internettet. Deaktiver disse programmer midlertidigt, og kør Adobe Bridge for at se, om der stadig opstår nedbrud, eller om ydeevnen forbedres. Se programmets dokumentation for instruktioner i, hvordan du deaktiverer det. Kontakt systemadministratoren for at deaktivere firewalls.
- Programmer, som scanner eller administrerer diskaktivitet, kan blandt andre være:
- Antivirussoftware, herunder McAfee, Virex, Norton Anti-Virus.
- Firewall-software, eksempelvis ZoneAlarm
- Software, som administrerer diskaktivitet i baggrunden, eksempelvis Norton Utilities
- Software, som lagrer slettede filer eller sletter midlertidige filer fra systemet, eksempelvis Norton SystemWorks.
5. Kør Adobe Bridge i en tilstand, hvor panelet Mapper er deaktiveret.
Panelet Mapper kan forårsage Adobe Bridge til at køre langsommere, når det startes. Deaktiver panelet Mapper, hvis du ikke bruger det.
- I Adobe Bridge skal du klikke på menuen Vindue og vælge panelet Mapper.
6. Deaktiver panelerne Forhåndsvisning og Metadata.
Panelerne Forhåndsvisning og Metadata bruger ressourcer, når de genererer miniaturebilleder, og når du gennemser billedindhold. Hvis du ikke bruger dem, bør du deaktivere dem.
- I Adobe Bridge skal du klikke på menuen Vindue og fravælge panelerne Forhåndsvisning og Metadata.
7. Konfigurer Adobe Bridge til at behandle mindre filer.
Adobe Bridge kan være langsomt, når det behandler større filer. Som standard behandler Adobe Bridge automatisk miniaturebilleder for filer på op til 1000 mb. Du kan mindske filstørrelsen under Indstillinger.
Vælg Rediger > Indstillinger > Miniaturebilleder (Windows) eller Bridge > Indstillinger for miniaturebilleder (macOS).
I sektionen Ydeevne og filhåndtering skal du angive en mængde, såsom 100 mb, i feltet Behandl ikke filer større end.
Yderligere oplysninger finder du i Begræns filstørrelse til miniaturebilleder.
8. (Windows) Kontrollér, at Adobe Bridge ikke kører i baggrunden.
Nogle gange fastfryser eller lukker Adobe Bridge, når du navigerer til en anden mappe, imens Adobe Bridge opretter miniaturebilleder for billederne i den nuværende mappe. Inden du genstarter Adobe Bridge efter nedlukning, skal du kontrollere, at Adobe Bridge ikke stadigvæk behandler filer.
Tryk på Ctrl+Alt+Delete, og vælg Jobliste.
Vælg fanen Processer.
Vælg Bridge.exe, og klik på Afslut proces.
9. Indstil Bridge til at åbne med en anden mappe ved opstart.
Som standard åbner Bridge den sidste mappe, som var åben, da Bridge blev afsluttet. Bridge kan starte langsomt eller helt lukke ned, når programmet forsøger at læse en beskadiget mappe eller beskadigede billeder i en mappe. Hvis du ændrer den mappe, Adobe Bridge åbner med, kan det forbedre hastigheden ved opstart eller afhjælpe nedlukninger. Nulstil indstillingerne for Adobe Bridge for at tvinge Bridge til at åbne med skrivebordsmappen. Du kan finde anvisninger til nulstilling af indstillinger i Bridge i Løsning 2 ovenfor.
10. Sørg for, at Bridge ikke er indstillet til ved opstart at åbne en mappe, som ligger på et eksternet netværk.
Bridge startes måske ikke korrekt, vis den mappe som programmet skal åbne ved opstart, ligger på et netværk, som der ikke længere er forbindelse til. Hvis Bridge ikke starter, og du har mistanke om, at et netværksdrev med afbrudt forbindelse er problemet, skal du nulstille indstillingerne for Bridge ved opstart. Bridge starter på skrivebordet, når indstillingerne er blevet nulstillet. Du kan finde anvisninger til nulstilling af indstillinger i Bridge i Løsning 2 ovenfor.
11. Opdater driveren til grafikkortet
Kontakt producenten af grafikkortet for at få oplysninger om den nyeste driver. Du kan finde navnet på producenten for skærmkortet ved at se dets egenskaber i Systemprofil (Mac) og Enhedshåndtering (Windows). Du kan læse mere om brugen af operativsystemer i deres producenters dokumentation.
12. Foretag systemfejlsøgningstrin.
Hvis disse løsninger, som specifikt omhandler Adobe Bridge, ikke løser problemet, kan du udføre en mere generel fejlfinding på systemet. Sørg især for, at du bruger den nyeste version af softwaren, og for at skærmkortet er opdateret. Du kan finde anvisninger i Fejlfind systemfejl og frysning | Adobe-software på Windows eller Fejlfind systemfejl og frysning | Adobe-software på macOS 10.x.