Sørg for, at de nyeste opdateringer er installeret.
Jeg har lige købt et nyt kamera. Photoshop eller Lightroom kan ikke genkende raw-filer. Hvad gør jeg?
-
-
Hvis du ikke kan åbne kamerafilerne, selvom du har installeret de nyeste opdateringer, skal du kontrollere, om modellen på dit kamera står på listen over understøttede kameraer.
-
Hvis kameraet først kom på markedet inden for de sidste 90 dage, og det ikke står på listen over understøttede kameraer, må du have lidt tålmodighed, da du muligvis er nødt til at vente på opdateringer, der sikrer kompatibiliteten.
Adobe gennemfører en stringent proces for at sikre understøttelse og test af raw-formatet for alle nye kamerer. Normalt udgiver Adobe opdateringer til Adobe Camera Raw-ekstramodulet og Lightroom med henblik på understøttelse af nye kameraer cirka hvert kvartal eller hver tredje måned.
Hvad hvis jeg har en ældre version af Photoshop eller Lightroom?
Du behøver ikke at købe en ny version af Photoshop eller Lightroom for at få understøttelse af de nyeste kameraer.
Adobe leverer gratis kompatibilitet med de nyeste kameraer til Photoshop CS, CS2, CS3, CS4, CS5 og CS6 og Lightroom 1, 2, 3, 4, 5 og 6 via Adobe DNG Converter. Med dette værktøj kan du nemt konvertere raw-filer fra specifikke understøttede kameraer til et universelt DNG-raw-filformat.
Hvorfor kræves der DNG til understøttelse af ældre versioner?
Udfordringen ved at understøtte opdateringer af Adobe Camera Raw-ekstramodulet til ældre versioner af Photoshop og Lightroom er, at kameraproducenterne udvikler deres egne, nye raw-formater, hver gang de udgiver et nyt kamera – og der kommer flere og flere kameraer på markedet, og det går hurtigere og hurtigere.
Det er uholdbart at blive ved med at opdatere tidligere versioner af Adobe Camera Raw-ekstramodulet, så de understøtter nye kameraer/raw-formater, når de kommer på markedet.
Adobe DNG Converter er den hurtigste metode til at sikre kompatibilitet til ældre versioner for alle kunder (CS1-CS6, Lightroom 1-6, Photoshop Elements 3-15 og 2018-2021) samt alle tredjepartsprogrammer, der understøtter DNG.
Kort sagt kan Adobe bruge Adobe DNG Converter til at sikre understøttelse for flest mulige kunder og kameraer.
Log ind på din konto