Adobe og Nikon

Både Adobe og Nikon er begejstrede over den fortsatte udvikling inden for den digitale billedbehandlingsteknologi. Begge virksomheder anerkender, at konstant fremskridt i de aktuelle RAW-formater giver fotofællesskabet nye niveauer inden for kontrol, præcision og kvalitet, og begge virksomheder er entusiastiske omkring at bidrage til denne udvikling.

Adobe er engageret i at arbejde med Nikon for at sikre, at vores fælles kunder får den bedst mulige oplevelse, når de bruger Nikon-kameraer med Adobe-programmer, og vi er kede af, at der er opstået forvirring om dette på markedet. Adobe ønsker at sikre, at vores fælles kunder får så høj kvalitet som muligt ud af deres fotos, når de bruger vores produkter i kombination.

Nikon har bestræbt sig på at udvikle RAW-billedkonceptet til fotografer, der arbejder digitalt, med filformatet Nikon Electronic Format (NEF), understøttende programmer og kompatible systemkomponenter. Nikon opfatter deres rolle som en innovator og værdsætter deres deltagelse i branchens organisationer, således at fremtiden for RAW-billeder vil vokse i betydning og anerkendelse blandt markedets fotografer.

Nikon mener, at NEF-filen har givet vigtig billedkvalitet gennem Nikons banebrydende udvikling. Nikon har til hensigt at samarbejde med Adobe og andre inden for industrien i fremtiden med henblik på at forfølge deres mål om at levere billeder med bedre kvalitet, fordelagtighed og anvendelighed for slutbrugerne.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?