Nogle apps vises ikke som download | Creative Cloud-computerapp

Find ud af, hvorfor nogle Adobe-apps ikke vises i Adobe Creative Cloud-computerappen.

Det hænder, at Creative Cloud-computerappen ikke viser alle de apps, der er tilgængelige i Creative Cloud. De apps, du ikke kan installere på din computer, fjernes fra skærmbilledet til valg af download. Læs om årsagerne i de følgende afsnit.

Bemærk:

Hvis du har afinstalleret en Adobe Creative Cloud-app og ikke kan installere den igen, skal du læse Creative Cloud-computerappen viser afinstallerede programmer som "Opdateret".

Operativsystemer, der ikke understøttes

Du kan ikke installere eller køre Creative Cloud-apps, medmindre du bruger en understøttet version af Windows eller macOS. Gennemgå systemkravene til Creative Cloud for at tjekke, om du bruger et kompatibelt operativsystem til at køre dine apps.

Creative Cloud-computerapp kører i kompatibilitetstilstand

Hvis Creative Cloud-computerappen kører i kompatibilitetstilstand, viser den måske ikke alle de tilgængelige Creative Cloud-apps. Med Windows-kompatibilitetstilstand kan Windows emulere en tidligere version af operativsystemet for at understøtte apps, som måske ikke kan køre i den aktuelt installerede version. Kompatibilitetstilstand er ikke nødvendig for Creative Cloud-computerappen og forhindrer appen i at registrere din version af Windows korrekt.

Creative Cloud-computerapp, der viser en advarselsmeddelelse om, at appen kører i kompatibilitetstilstand
Når Creative Cloud-computerappen er indstillet til kompatibilitetstilstand, vises en advarselsmeddelelse.

Hvis du har en ældre version af Creative Cloud-computerappen, får du vist følgende skærmbillede.

Creative Cloud-computerapp kører i kompatibilitetstilstand
Advarselsmeddelelse vises med ældre versioner af Creative Cloud-computerappen.

Du kan løse problemet ved at slå Windows-kompatibilitetstilstand fra for de filer, der er nævnt nedenfor:

  1. Gå til C:\Programmer(x86)\Adobe\Adobe Creative Cloud\ACC\

  2. Højreklik på Creative Cloud.exe, og vælg Egenskaber.

  3. Fravælg Kør dette program i kompatibilitetstilstand for: på fanen Kompatibilitet.

    CCDA Exe-egenskaber
    Derved vil din app ikke længere fungere i kompatibilitetstilstand.

    Bemærk:

    Hvis indstillingen Kompatibilitetstilstand er nedtonet, skal du vælge Skift indstillinger for alle brugere og derefter fravælge Kør dette program i kompatibilitetstilstand for:.

  4. Gentag trin 2-3 for de eksekverbare filer på følgende placering:

    • CreativeCloud.exe i C:\Programmer\Adobe\Adobe Creative Cloud\ACC\CreativeCloud.exe
    • Setup.exe i C:\Programmer(x86)\Common Files\Adobe\Adobe Desktop Common\HDBox\Setup.exe
    • Set-up.exe i C:\Programmer(x86)\Common Files\Adobe\Adobe Desktop Common\HDBox\Set-up.exe
    • Adobe Installer.exe i C:\Programmer(x86)\Common Files\Adobe\Adobe Desktop Common\ElevationManager\Adobe Installer.exe
    • AdobeUpdateService.exe i C:\Programmer(x86)\Common Files\Adobe\Adobe Desktop Common\ElevationManager\AdobeUpdateService.exe
    • Adobe Desktop Service.exe i C:\Programmer(x86)\Common Files\Adobe\Adobe Desktop Common\ADS\Adobe Desktop Service.exe
  5. Genstart computeren.

Adobe, Inc.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?