Fejlfinding af slipværktøjet i Photoshop | Windows

Problem

Dette dokument indeholder oplysninger om fejlfinding af problemer i forbindelse med Photoshop-slipværktøjet i Windows.

Løsninger

1. Sørg for, at Photoshop er opdateret til den nyeste version

Du kan læse om, hvordan du holder softwaren up to date, i Hold Photoshop opdateret.

2. Giv slipværktøjet de rigtige tilladelser

Slipværktøjet skal have de samme rettigheder i Kontrol af brugerkonti som Photoshop. Hvis Photoshop har administratorrettigheder, skal slipværktøjet også have det. For at ændre rettigheder for et slipværktøj skal du højreklikke på det og vælge Egenskaber. Markér Kør som administrator på fanen Kompatibilitet under Egenskaber for slipværktøjet.

Du kan kun vælge Kør som administrator, hvis du selv har administratorrettigheder. Genstart derefter Photoshop.

En alternativ måde at løse problemet på er at deaktivere Kontrol af brugerkonti, i Kontrolpanel/Brugerkonti. Hvis du ikke har administratorrettigheder, skal du genstarte operativsystemet. Log på med en administratorkonto, og kør et slipværktøj en enkelt gang, og log derefter på igen som en almindelig bruger (slipværktøjerne skulle nu fungere uanset adgangsrettigheder). Når du har kørt et slipværktøj som beskrevet, kan du aktivere Kontrol af brugerkonti igen, og slipværktøjet skulle gerne fungere korrekt nu.

3: Afinstaller Photoshop, og installer det igen

Hvis oplysningerne i registreringsdatabasen eller installationen af Photoshop er beskadiget, kan problemet løses ved at geninstallere programmet. Oplysninger om afinstallation findes i følgende artikel: Afinstallation eller fjernelse af Creative Cloud-programmer

Bemærk:

Slipværktøjer (og andre funktioner, der kommunikerer med Photoshop) mister forbindelsen, hvis den sidste handling, der blev foretaget, var afinstallation af softwaren. Hvis du for eksempel startede med Photoshop CC 2015 og derefter installerede CC 2017 og afinstallerede CC 2015, mistes forbindelsen mellem slipværktøjet og Photoshop CC 2017. Problemet skyldes den måde, Windows-installationsprogrammer fungerer på.

Hvis du vil fjerne CC 2015 og kun beholde CC 2017, skal du afinstallere CC 2015 og derefter geninstallere CC 2017. Dette vil sikre, at slipværktøjerne fortsat fungerer. Du kan også vælge at beholde begge versioner af programmet på computeren. Det vigtigste er, at den sidste handling, der udføres, skal være en installation og ikke en afinstallation.

Yderligere oplysninger

Følg nedenstående trin:

  1. Åbn Kontrolpanel > Brugerkonti > Rediger indstillinger for Kontrol af brugerkonti
  2. Træk skydeknappen hele vejen ned til indstillingen Giv aldrig besked.
  3. Åbn Photoshop, og opret dine slipværktøjer.
  4. Højreklik på hvert slipværktøj, og vælg Egenskaber.
  5. Klik på fanen "Kompatibilitet".
  6. Markér "Kør dette program  som administrator".
  7. Klik på "Rediger indstillinger  for alle brugere".
  8. Markér det andet afkrydsningsfelt "Kør dette program som administrator".
  9. Klik på OK for at lukke begge vinduer.
  10. Vælg Kontrolpanel > Brugerkonti > Rediger indstillinger for Kontrol af brugerkonti.
  11. Flyt skydeknappen tilbage til den indstilling, du brugte tidligere (normalt er det  standardindstillingen).
  12. Højreklik på hvert slipværktøj, og vælg "Egenskaber".
  13. Klik på fanen Kompatibilitet.
  14. Fjern markeringen i  "Kør dette program som administrator".
  15. Klik på "Rediger indstillinger for alle brugere".
  16. Fjern markeringen i det andet afkrydsningsfelt "Kør dette program som administrator".
  17. Klik på OK for at lukke begge vinduer.
  18. Genstart Photoshop.

Disse trin er skrevet af forumbrugeren rka7, og forumindlægget findes her: http://community.adobe.com/#2809878

 Adobe

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?

Adobe MAX 2024

Adobe MAX
kreativitetskonferencen

14-16. oktober i Miami Beach og online

Adobe MAX

Kreativitetskonferencen

14-16. oktober i Miami Beach og online

Adobe MAX 2024

Adobe MAX
kreativitetskonferencen

14-16. oktober i Miami Beach og online

Adobe MAX

Kreativitetskonferencen

14-16. oktober i Miami Beach og online