
FTP-loggen for webstedet
Når du opretter forbindelse til en server ved hjælp af Dreamweavers FTP-funktion, genererer Dreamweaver en FTP-log. Denne logfil indeholder oplysninger om den kommunikation, der foregik mellem Dreamweaver og serveren i løbet af sessionen. Oplysningerne i logfilen indeholder også de enkelte FTP-koder og -kommandoer, der blev brugt under sessionen.
Disse koder og kommandoer kan bruges til at identificere og løse de FTP-problemer, der kan opstå. Nedenfor finder du oplysninger, der kan hjælpe dig med at undersøge og fortolke FTP-logfiler, samt links til Macromedia TechNotes, hvor du kan finde yderligere hjælp til fejlfinding af specifikke FTP-problemer:
|
|
Windows |
|
|
Macintosh |
Et eksempel på en FTP-log
I FTP-log-eksemplet nedenfor kan du se tal (såsom 220), der kaldes "seriekoder". Spredt ud mellem seriekoderne er der kommandoer (såsom MKD).
220 ftp.macromedia.com FTP server (ms-ftpd(16) Thu Feb 27 18:32:59 EST 1997) ready.
USER jmacro
331 Password required for jmacro
PASS
230-Checking disk usage, please wait.
230-
230- Your disk quota is: 5.00 megabytes.
230- Your disk usage is:
230- Home/WWW: 1.23 megabytes
230- FTP: 0.00 megabytes
230- Total: 1.23 megabytes (25% of quota)
230-
230 User jmacro@macromedia.com logged in.
SYST
215 UNIX Type: L8 Version: BSD-198911
PWD
257 "/jmacro" is current directory.
MKD XYIZNWSK
257 MKD command successful.
TYPE A
200 Type set to A.
PORT 10,11,1,80,18,238
200 PORT command successful.
LIST
150 Opening ASCII mode data connection for /bin/ls
FTP-koder og handlinger
Seriekoden (tallet) i begyndelsen af nogle linjer i FTP-loggen beskriver den handling, der fandt sted mellem computeren og serveren i FTP-processen. Disse FTP-koder og -handlinger er beskrevet i tabellen nedenfor.
FTP-seriekoder
| Kode | Beskrivelse |
| 100-seriekoder | Den anmodede handling iværksættes. Der ventes på svar, inden en ny kommando udstedes. |
| 110 | Svar med markering af genstart. |
| 120 | Tjenesten er klar om nnn minutter. |
| 125 | Dataforbindelsen er allerede åben. Overførslen påbegyndes. |
| 150 | Filstatus Ok. Der åbnes en dataforbindelse. |
| 200-seriekoder | Den anmodede handling er blevet udført. |
| 200 | Kommandoen er Ok. |
| 202 | Kommandoen blev ikke udført – den er overflødig på denne server. |
| 211 | Svar ang. systemstatus eller systemhjælp. |
| 212 | Mappestatus. |
| 213 | Filstatus. |
| 214 | Hjælpmeddelelse |
| 215 | NAME-systemtype. (Hvor NAME er et officielt systemnavn i dokumentet med tildelte numre.) |
| 220 | Tjenesten er klar til ny bruger. |
| 221 | Tjenesten lukker kontrolforbindelse. Logget ud, hvis det er relevant. |
| 225 | Dataforbindelse åben; der er ingen overførsler i gang. |
| 226 | Kontrolforbindelsen lukkes. Den anmodede filhandling er udført (f.eks. filoverførsel eller -afbrydelse). |
| 227 | Skifter til passiv tilstand |
| 230 | Bruger logget ind, fortsæt. |
| 250 | Den anmodede filhandling er Ok. Udført. |
| 257 | "PATHNAME" oprettet. |
| 300-seriekoder | Kommandoen er blevet accepteret, men den anmodede handling afventer, indtil der er modtaget yderligere oplysninger. |
| 331 | Brugernavn er Ok. Der kræves en adgangskode. |
| 332 | En konto er nødvendig for kunne at logge ind. |
| 350 | Den anmodede filhandling afventer yderligere oplysninger. |
| 400-seriekoder | Kommandoen blev ikke accepteret, og den anmodede handling blev ikke udført. Fejlen er dog midlertidig, og der kan anmodes om handlingen igen. |
| 401 | Tjenesten tager ikke imod brugere lige nu. Brugerkvoten er opbrugt. Prøv igen senere. |
| 421 | Tjenesten er ikke tilgængelig. Kontrolforbindelsen lukkes. Dette kan være et svar på en hvilken som helst kommando, hvis tjenesten er i gang med at lukke ned. |
| 425 | Der kan ikke oprettes dataforbindelse. |
| 426 | Forbindelsen er lukket, og overførslen er blevet afbrudt. |
| 431 | Login mislykkedes. Ugyldigt brugernavn og/eller adgangskode. |
| 450 | Den anmodede filhandling blev ikke udført. Filen er ikke tilgængelig (f.eks. låst). |
| 451 | Den anmodede handling blev afbrudt. Der er opstået en lokal fejl. |
| 452 | Den anmodede handling blev ikke udført. Der er ikke nok plads på harddisken. |
| 453 | Filoverførslen blev ikke færdig. Der er ikke nok diskplads. |
| 500-seriekoder | Kommandoen blev ikke accepteret, og den anmodede handling blev ikke udført. |
| 500 | Syntaksfejl. Kommandoen blev ikke forstået. Denne fejl kan f.eks. opstå, hvis kommandoen er for lang. |
| 501 | Syntaksfejl i parametre eller argumenter. |
| 502 | Kommandoen blev ikke udført. |
| 503 | Ugyldig kommandorækkefølge. |
| 504 | Kommandoen blev ikke udført for denne parameter. |
| 530 | Ikke logget ind. |
| 532 | En konto er nødvendig for kunne gemme filer. |
| 550 | Den anmodede handling blev ikke udført. Filen er ikke tilgængelig (f.eks. ikke fundet, eller der er utilstrækkelige rettigheder). |
| 552 | Den anmodede filhandling er blevet afbrudt. Pladstildelingen er overskredet (til den aktuelle mappe eller datasæt). |
| 553 | Den anmodede handling blev ikke udført. Filnavnet er ikke tilladt. |
| ABOR | afbryd en filoverførsel |
| CWD | skift arbejdsmappe |
| DELE | slet en fil på serveren |
| LIST | oprems navne på filerne på serveren |
| MDTM | vis, hvornår en fil sidst blev ændret |
| MKD | opret en mappe på serveren |
| NLST | oprems navne på filerne i en bestemt mappe på serveren |
| PASS | send adgangskode |
| PASV | skift til passiv tilstand |
| PORT | åbn en dataport |
| PWD | vis arbejdsmappe |
| QUIT | afbryd forbindelsen |
| RETR | hent en fil på serveren |
| RMD | fjern en mappe på serveren |
| RNFR | omdøb fra |
| RNTO | omdøb til |
| SITE | serverspecifikke kommandoer |
| SIZE | vis filens størrelse |
| STOR | gem en fil på serveren |
| TYPE | angiv overførselstype |
| USER | send brugernavn |