Ofte stillede spørgsmål om slutbrugerlicensaftaler

En licens giver dig tilladelse til at bruge software, indhold og tjenester i henhold til bestemte vilkår og betingelser, der er beskrevet i slutbrugerlicensaftalen. En slutbrugerlicensaftale er et juridisk bindende dokument. Hvis du ikke accepterer en slutbrugerlicensaftale, må du ikke bruge softwaren, indholdet eller tjenesten.

Når du køber software, køber du retten eller får licens til at bruge softwaren i henhold til betingelserne i slutbrugerlicensaftalen.

I slutbrugerlicensaftalen beskrives præcist, hvordan du må bruge den software, som du har købt, og hvilke begrænsninger der er for din brug af softwaren. Hvis du ikke overholder betingelserne i slutbrugerlicensaftalen, vil du kunne straffes.

På denne side finder du svar på ofte stillede spørgsmål om slutbrugerlicensaftaler.

Må jeg installere de enkelte komponenter i en programpakke på forskellige computere?

Nej. Programpakker som f.eks. Studio og Creative Suite sælges og prissættes som et enkelt program. Du får en væsentlig rabat ved at købe en programpakke frem for separate licenser til hvert af programmerne i pakken. Slutbrugerlicensaftalen siger udtrykkeligt, at alle programmer i en programpakke skal installeres og bruges på samme computer.

Må jeg bruge min software på to computere?

Hvis du ejer eller er den primære bruger af et Adobe-produkt med enkeltbruger- eller volumenlicens, som er installeret på en computer på dit arbejde, må du også installere det samme program på en anden computer derhjemme eller på en bærbar computer. Du må dog ikke kører softwaren samtidig på både den primære og sekundære computer.

Kun én bruger må anvende et Adobe-produkt med en enkeltbrugerlicens.

Bemærk:

AVL-kunder skal købe to separate licenser for at kunne bruge softwaren på begge operativsystemer, selvom de har to forskellige computere. De kan kun bruge den samme licens på en anden computer (dog ikke samtidig), hvis begge computere kører det samme operativsystem.

Der er flere oplysninger om Adobes politik for produktaktivering, herunder de seneste ændringer, under Hjælp til aktivering og deaktivering.

Må jeg bruge min software på begge partitioner på en computer med to operativsystemer?

Hvis du har computer med to operativsystemer, og et program er installeret på begge partitioner, er det nødvendigt at købe en separat licens til hver installation. Før du installerer programmet på både Mac OS- og Windows-partitionen på en computer med to operativsystemer, skal du have en separat licens til hvert af programmerne.

Hvorfor må jeg ikke bruge min software på forskellige platforme?

Adobe udvikler software til forskellige operativsystemer (herunder macOS, Windows og Linux) og sælger software udviklet til de forskellige operativsystemer som separate programmer. Hvis du vil bruge programmerne på forskellige platforme, skal du købe en licens til softwaren for hver platform, som du vil bruge. Et serienummer til et program til en platform kan ikke bruges til det samme program på en anden platform.

Når først jeg har opgraderet, kan jeg så bruge, sælge eller overføre tidligere versioner af softwaren?

Nej. Når du køber en opgradering af dit program, overfører du din eksisterende licens til den nye version af Adobe-softwaren. Det giver dig ikke to separate licenser til den gamle version og den nye version. Hvis du f.eks. opgraderer fra Adobe Acrobat 6 til Acrobat 7, kan du ikke sælge Acrobat 6 til andre.

Hvis du køber en ny licens i stedet for at opgradere din gamle software, må du gerne overføre din gamle licens – så længe du ikke har købt den originale licens som en volumenlicens.

Hvordan ved jeg, om jeg er berettiget til at bruge uddannelsesversionen af softwaren?

Gå ind på Adobe Education Store for at se, hvad der kræves for at kunne købe uddannelsesversioner af Adobes software.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har en mistanke om, at en virksomhed bruger software uden at overholde de gældende regler?

Du kan rapportere overtrædelser af slutbrugerlicensaftaler eller ukorrekt eller uautoriseret brug af Adobe-software til piracy@adobe.com eller ved at kontakte Adobe Support. Adobe behandler alle dine personlige oplysninger fortroligt.

Få hjælp hurtigere og nemmere

Ny bruger?